Connemara er en af Irlands perler, hvis man er naturelsker. Bjerge og åbne vidder kendetegner dette område på henved 2.000 kvadratkilometer, og som fylder en trediedel af County Galway. Der er få veje og kun enkelte byer - fraregnet Galway City, Irlands trediestørste by. Connemara begynder lige, når man slipper ud af Galway City, og strækker sig næsten 100 km i vestlig retning. Den nordlige del er bjergrigt, den sydlige del er åbent med "tusind søer" som i Finland. Se kortet herunder.
Selvom Connemara med stigende turisme oplever udbygning af småsamfund og mere trafikerede veje, er der stadig områder, hvor tiden synes at stå stille.
Hovedby: Clifden.
På irsk: Conamara.
Connemara afgrænses mod nord af Killary Harbour, mod vest af Atlanterhavet og mod syd af Galway Bay. Øst er mere diffus. På kortet er Cong vist. Cong ligger godt nok i County Mayo, men grænsen mellem Mayo og Galway går lige uden for landsbyen. Den resterende grænse mod øst udgøres af Lough Corrib og Galway City helt i sydøst.
I denne blog får du forslag til 4 ruter, hvis du kører i bil og søger noget at se i Connemara.
Rute 1 er en rundtur fra Galway City til Clifden og retur.
Rute 2 er næsten som rute 1, men med en lille afviger, idet du kører ad de gamle bog roads.
Rute 3 tager dig rundt i nord gennem en af de mest øde dale til en af Irlands smukkeste dale.
Rute 4 tager dig over fem causeways gennem det irske sprogs højborg til den yderste, femte ø.
Galway City til Clifden retur
Rute 2 er en rundtur fra Galway City til Clifden og tilbage. Rute 2 er en variation af rute 1. Ruten fører dig ad et par gamle bog roads, og faktisk skyder du genvej, så rute 2 er en anelse kortere end rute 1.
Om man skal tage turen med eller mod uret er et spørgsmål om smag. Selvom der "kun" er 80 kilometer mellem Galway City og Clifden tog det engang halvanden time at køre turen, for vejen bugtede sig ind og ud og op og ned. Med tiden er vejen udvidet og rettet ud her og der. Hvis der ikke er megen trafik - specielt traktorer - kan turen nok gøres på en time - jeg har dog aldrig forsøgt.
Tid: Regn med 4,5 timer inkl. frokost og tid til enkelte stop. Skal du besøge steder såsom Aughnanure i Oughterard, skal du afsætte mere tid.
Strækning: ca. 180 km. Vær opmærksom på, at særligt de lokale og regionale veje kan være smalle og bugtede, og man skal holde udkig efter modkørende, der kommer om hjørnet.
Eftersom der kun er få byer, bør du planlægge at spise frokost i Clifden, Oughterard eller landsbyen Roundstone. Roundstone har en havn og man kan se viden omkring modsat i Clifden og Oughterard.
Conamara
Lige efter at du har forladt Galway City ad N59 støder du måske på skiltet for Connemara - der står Conamara på irsk. Mara har reference til havet. Navnet har også relation til irsk mytologi.
Aughnanure Castle
Lige inden Oughterard kan du smutte ind forbi det gamle Aughnanure Castle. Det er lidt svært at sætte tid på for opførelsen. Ifølge kilder er det fra 1500-tallet og ejet af den mægtige O'Flaherty-familie.
Aughnanure er blevet restaureret så meget, at man kan gå rundt og se, hvordan slottet har været indrettet både ude og inde med rum, pejse og skydeskår.
Se mere om slottet på oughterardtourism.com
Oughterard
Oughterard er en lille by med godt 1.300 indbyggere. Byen er under kraftig indflydelse fra turismen. Der er en del steder, hvor man kan stoppe for et måltid mad, fx frokost.
Se mere på oughterardtourism.com
På fotoet her ses byens posthus. Også i Irland har posthusene fået mindre og mindre betydning i takt med brugen af emails.
Glengowla Mines
Når du har forladt Oughterard og kører videre ad N59, kommer der på venstre hånd et skilt for Glengowla Mines. Frem til 1935 gravede man efter sølv og bly i minerne. Der er et besøgscenter, og man kan komme med på en rundtur ned i en mine, der i følge Glengowlas hjemmeside lukkede i 1865. Efter at have ligget hen i forfald er stedet blevet renoveret og centeret åbnede i 1997.
Se mere på glengowlamines.ie og iarecordings.org.
Maam Cross
Maam Cross ligger helt centralt, når man kører rundt i Connemara - og stedet er let at genkende på "klokketårnet". Faktisk er det midtpunktet af Connemara. Sikkert af samme årsag har man her etableret en tankstation - omkring år 2000 var der vist mindre end et dusin tankstationer i hele Connemara.
Fotoet er taget i 2019, hvor der var vejarbejde ved Maam Cross for at udbedre N59.
Clifden
Clifden er hovedbyen i Connemara. Ikke uden grund. Byen blev grundlagt af John D'Arcy, der boede på sit lille slot lidt uden for Clifden. Dengang var byen nærmest afskåret fra resten af Irland, og først da der blev anlagt en jernbane til Galway, hjalp det på handel og forretninger.
Billedet her viser Alcock & Brown Hotel, opkaldt efter de 2 piloter, der som de første fløj over Atlanterhavet i 1919 - se længere nede i bloggen.
Fotoet her er fra det lokale supermarked, SuperValu, og viser et flot foto over "The Twelve Bens" i Connemara National Park.
Alcock & Brown Monument
Hvis du efter Clifden er på vej sydpå ad vejen R341, og lige efter skiltet til den første bog road, L1105, kan du køre en lille afstikker for at se monumentet og stedet, hvor Alcock & Brown landede i juni 1919.
Skiltet her ved R341 viser af til Alcock & Browns monument.
Alcock & Brown Crash Site
Den første flyvning over Atlanterhavet blev udført af Alcock og Brown i 1919 i deres 2-motorede dobbeltdækker. Det var 2 britiske officerer, der lettede fra St. John's i Newfoundland og nåede den irske vestkyst d. 15. juni efter 16 timers flyvning. De ledte efter et sted at lande, og de fandt snart noget, der så næsten fornuftigt ud. Men det viste sig at være en tørvemose. Flyet sank i, men begge overlevede og vendte hjem som helte.
Læs mere på guidetoconnemara.com.
Når man ser på fotoet her over landingsstedet, kan man godt forstå, hvorfor det kaldes et crash site, ikke et landings site!
Ikke langt fra Alcock & Brown's monument, findes stedet, hvor The Marconi Station blev opført. Det var herfra, at den italienske ingeniør Marconi i 1907 etablerede den første kommercielle radiokontakt tværs over Atlanterhavet. Der er dog intet tilbage af stationen.
Læs mere om radiostationen på connemara.net.
Bog Roads
Fra Clifden kører du et lille stykke sydpå ad den regionale vej R341, 5-10 kilometer, men drejer så til venstre ad en af de lokale veje, L1105. I det mindste er der skiltning og et vejnummer, det var der ikke tidligere. Den skal efter sigende være ca. 11 km lang. I begyndelsen kommer man forbi nogle få, spredte huse - der er sågar et par bed and breakfasts her, men så bliver det helt tomt. Og det bliver ved. Dette er den første af de 2 bog roads. Med tiden er vejene blevet lidt udvidet, og de bugter sig ikke så meget som før, og det har bevirket, at man nu støder på en del modkørende biler. Men hvis man stopper et par steder, kan man for det første iagttage, hvor stenet og knoldet området er med utallige søer. Her kan man ikke pløje. Der er stadig en del "bog" - tørv - her. Mod nord er der bjerge - The Twelve Bens. Mod modøst er der også bjerge - det er ved Maam Cross. I alle andre retninger er der åbne vidder. Men man kan ikke bare "gå derudaf". Man skal uden om nærmest hundrevis af små søer.
Der er et par historier om denne "haunted bog road". Den ene går på,at en mand var kommet gående ad denne vej, L1105, og havde mødt et par ældre damer, som havde slået ham i hjel. Og angiveligt skulle han gå igen. Uha. Jeg har ikke fundet dokumentation for anekdoten. Angiveligt lå der et bitte gæstgiveri, The Half-way House. Faktisk passerer man tæt på en klynge sten, der minder mistænkelig meget om en gammel irsk hytte uden tag, men man skal holde godt udkig, for man passerer den let uden at se den.
Den anden historie går på, at der boede en røver på en lille, bevokset ø i en af søerne ved The Half-way House. Han myrdede sine ofre.
Fotoet her er taget fra L1105. Fotoet viser tydeligt, hvorfor Connemara har kunnet ligge urørt hen: Det er umuligt at pløje her. Man kan kun have får gående, kvæg ville næppe egne sig til at skulle kante sig ind og ud mellem pletter med græs og søer og op og ned mellem klippeblokke. Jorden er også mager her.
I det fjerne ses The Twelve Bens.
Roundstone
For enden af L1105 kommer du ud på R341. Ifølge rute 2 skal du følge R341 til venstre, men du kan gøre en lille afstikker ved at køre til højre ned til Roundstone.
Roundstone er en lille landsby på kysten af en af Connemaras utallige halvøer. Roundstone har de sidste 10-15 år oplevet en stigende mængde turister, og det har ændret udseendet af landsbyen en del. Der er kommet flere spisesteder - og flere parkerede biler.
Er vejret godt, har man en perfekt udsigt over det flade landskab med bjergene i baggrunden - det er The Twelve Bens, man kan se på fotoet.
Ruser på havnen i Roundstone. Roundstones lille fiskerflåde leverer frisk fisk til alle, der besøger landsbyens restauranter.
Roundstone
På fotoet ses Roundstones købmand (supermarked), posthus og tankstation. En lille købmand/supermarked som dette har også ofte en kontantautomat.
Roundstone
Er du på rundtur i Connemara, er Roundstone et oplagt sted at spise sin frokost. Her er O'Dowd's, et populært spisested. Husk at der er frokost mellem kl. 13 og 14. Hvis du vil undgå for meget kø, kan du overveje at komme kl. 12.30 eller efter kl. 14.
Seafood Chowder er et oplagt valg, hvis du ønsker et let måltid frem for en portion så stor som en middag. Seafood chowder kan variere i farven fra næsten hvid til gullig. Der skal selvfølgelig være et rimeligt indhold af fisk - det kan være alt fra laks, torsk og rokke til krabber og rejer (prawns, ikke shrimps). Derudover kan kokken tilføje en vis mængde grønsager såsom kartofler, gulerødder, ærter og porrer. Der bør være en klar overvægt af fisk i forhold til grønsager, ellers kan man føle sig lidt snydt. Chowderen bør også være lavet af fisk fra dagens fangst - man kan godt smage, hvis rejerne er optøede - så smager de ikke af ret meget.
Hvis du følger rute 2, skal du fra Roundstone køre tilbage til vej-T'et, hvor du kom fra - ved L1105.
Bog road L1205
Fra vej-T'et ved R341 og L1105 skal du følge R341. Efter godt 1 km kommer der et nyt vej-T - følg R342 til højre - mod øst. Følg derefter R342 nogle kilometer, indtil du kommer til et vej-T. Det er R340 i begge retninger. Drej til højre og følg R340 ca. 500 meter mod syd. Der kommer en lokal vej på din venstre hånd - det er L1205. Kør til venstre og følg L1205. Det er den anden bog road.
Connemara er et godt sted for "angling" - lystfiskeri. Der er mange floder i området og derfor er der også en del broer. På fotoet ses den lille bro over Owengowla River. Angiveligt er der opført 30.000 af disse klassiske stenbroer rundt omkring i Irland.
Bog road L1205
På L1205 kommer man gennem et område, hvor der stadig graves tørv, og måske passerer du høje bunker af brune "mursten" som på fotoet - tørvebriketter, som sælges som brænde.
Fotoet viser, hvordan både L1105 og L1205 har set ud: slidte, smalle og bulede og først til højre og så til venstre!
Ros Muc
Man kan besøge Padraic Pearses sommerhus ikke langt fra Costelloe. Pearse, Irlands poet og oprører, som proklamerede republikken Irland foran GPO ved påskeopstanden 1916, tilbragte sine somre her fra 1903 til 1915. Han havde studeret gælisk, det irske sprog, og underviste sine studerende i både engelsk og gælisk. "Ros" på gælisk betyder gris.
Dette område er "An Gaeltacht", det vil sige, at det officielle sprog er irsk - gælisk. Normalt er vejskilte 2-sprogede, men i An Gaeltacht-områder står de på irsk - der er selvfølgelig undtagelser. På det ene skilt står der "Geill Sli" - hvilket betyder hold tilbage (for trafik fra den anden vej). På det brune skilt står der Invermore River - men kun på engelsk.
For enden af L1205 kommer du til R340 - drej til venstre. Følg R340 gennem Ros Muc til du når frem til vej-T'et ved R336. Drej til højre ad R336 mod Costelloe og Inverin.
Radio na Gaeltachta
Når du forlader Ros Muc og efter nogle kilometer drejer til højre ad R336 mod syd, ankommer du snart til landsbyen Costelloe - på irsk Casla. Det er her man finder Radio na Gaeltachta - den nationale irsksprogede radio - forkortet RnaG.
RnaG blev etableret af den nationale tv-station RTÉ i 1972. Se mere på ieradio.org.
Costelloe er knap nok en landsby, snarere en samling spredte huse. Der findes en tankstation med en butik. Der er også en cafe et sted og et postkontor.
Connemara Airport
Fra Casla kører du sydpå ad R336 og drejer på et tidspunkt til venstre - faktisk et stort 90 graders sving. Derpå når du frem til Inverin. Det er her, man finder Connemara Airport. Det er en lille flyveplads, som har indenrigsruter til især de 3 øer, Aran Islands. Man flyver med Aer Arann Islands.
Hvis du selv ønsker at besøge en af øerne Inish More, Inish Maan eller Inish Sheer, og ikke ved om du, om du skal sejle dertil fra Rossaveel, hvilket tager ca. 45 minutter, kan du vælge at flyve dertil. Det sidste tager blot 8 minutter.
Du kan læse om både flyveturen og øerne på siden om Galway - Aran Islands.
Læs også om flyveturen og billetter på aerarannislands.ie.
Spiddle
Efter Costelloe går turen tilbage mod Galway City. På vej tilbage passerer du gennem nogle landsbyer, heriblandt Spiddle eller Spiddal - An Spideal på irsk. Måske overvejer du, hvor der er et sted at spise til middag. Galway City har masser af gode spisesteder, men der kan være trængsel i byen, især i weekenden. Du kan overveje Spiddle. Der er nogle gode spisesteder her. Spiddle ligger i et irsktalende område, men alle taler engelsk.
Valgplakater
Connemara er et af de steder, hvor man kan opleve valgplakater skrevet på irsk, her er et eksempel fra Spiddle. Man kan lige se pub'en An Calad Mor - det betyder noget i retning af Det store landingssted... sådan let oversat. Det er faktisk den samme pub som på fotoet herover - blot taget med 15 års forskel og med "New Management".
Spiddle
An Cruiscin Làn er en stor restaurant med megen plads og mange borde - et populært sted. An Cruiscin Làn betyder noget i retning af den fyldte kande.
Hvis du er nysgerrig efter en oversættelse af nogle af de irske ord og navne, du støder på, ikke bare i Connemara, men overalt i Irland, kan du prøve en oversættelse på teanglann.ie.
Bia, Ceol, Deoch, agus Codlach betyder noget med mad, musik, drinks og sovested (kro).
Se flere ruter:
Rute 1 Rute 2 Rute 3 Rute 4På Google Maps-billedet herunder er vist Connemara med Galway City ude til højre. The Aran Islands er de tre øer i syd.