Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Det eneste jetfly stationeret på Værløse, da jeg var barn, var T-33 Silverstar. Jeg tror, den var en del af Stationsflighten. Denne havde et antal fly, som piloter, der ikke nødvendigvis fløj dagligt, kunne benytte til vedligeholdelse af deres status som aktive piloter. T-33 havde antikollisionmaling og var ikke bevæbnede. Ude for enden af vingerne kunne der monteres droptanke, og droptanke var netop noget, man så opmagasineret MANGE steder på flyvestationen. Jeg troede altid, at det var torpedoer - men det var inden, jeg lærte, hvordan torpedoer egentlig så ud...
Andre fly var hyppige gæster. Jeg husker Hawker Hunteren, men kan ikke huske, om jeg så den i luften. Til gengæld husker jeg tydeligt F-100 Super Sabre og F-104 Starfighter. Sidstnævnte blev kaldt Strygejernet, fordi den efter sigende var svær at lande og lidt for ofte skvattede ned. Tyskerne havde angiveligt købt 1.000 af dem, men mistede 200 - det var i hvert fald de tal, jeg hørte. Starfighteren havde en meget karakteristisk hyletone, når den passerede hen over i luften. Især Starfighter'eren var en jævnlig gæst på flyvestationen.
Der var også ældre jetfly parkeret flere steder på flyvestationen. Det var udtjente fly, og nogle af dem blev brugt til brandøvelser af personel fra Brand- og Redningstjenesten (BOR). Der stod også et eksemplar, måske flere, af den gamle engelske Meteor jetjager. Først omkring 2015 lærte jeg, at Meteor'en var briternes første jetjager. Gloster begyndte at levere de første fly til Royal Air Force eskadriller så tidligt som april 1945, men de nåede ikke at komme i kamp inden tyskernes kapitulation. Briterne havde en organisation, ATA, med civile piloter, hvis opgave det var at færgeflyve nye fly fra fabrikkerne ud til kampeskadrillerne. Det frigjorde en masse kamppiloter til krigsoperationer. Af ATA's godt 1000 piloter var der 200 kvinder. En af dem, Mary Ellis, skulle en dag færgeflyve en Meteor. Hun havde aldrig set en jetjager og spurgte testpiloten, som havde fløjet den, om der var noget, der var forskelligt fra, hvad hun var vant til.
- Narh, egentlig ikke, svarede han. - Men hold øje med brændstofmåleren; den går fra fuld til tom på 35 minutter, så sørg for at være på jorden... [2-16].
Svævefly
I midten af Bringehusene var der opført en legeplads med en sandkasse og stativ med 2 gynger. Legepladsen var opført af nogle frivillige blandt beboerne. Min mor fortalte, at der havde været 4-5 mænd om arbejdet. Hr. Larsen fra nr. 8 stod og svedte og stønnede, mens de andre mænd havde travlt med at skovle. I sommerhalvåret tilbragte jeg mange timer ved legepladsen og lå ind i mellem på græsset og kiggede op på skyerne. Måske kunne man se et ansigt... En gang i mellem kunne man se en hvid kondensstribe på himlen. I dag er det nærmest omvendt: En gang i mellem er der ingen kondensstriber...
Det skete ind i mellem, at der var svævefly i luften. På flyvestationen var der en kort græsbane, der gik næsten parallelt med startbanen. Man kunne se svævefly blive trukket op ved hjælp af et spil. Når flyene kom højt nok op, så det ud, som om der pludselig kom en stor "kugle" for enden af wiren, og som faldt mod jorden. Dengang anede jeg ikke, at kuglen ikke var en kugle, men derimod en lille faldskærm for enden stålwiren.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 21