Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995




1. Indledning

Hvis der er noget, der sikrede Værløse en plads på Danmarkskortet, så var det Flyvestation Værløse!

Man bør tage Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) med, for det var her på det gamle Jonstrup Seminarium, i første halvdel af 1960'erne, at den unge tronfølger, prinsesse Margrethe, deltog på Hjemmeværnets sergent- og løjtnantsskole. Ved den lejlighed fulgte pressen talstærkt med. Og hvis man inkluderer FLOS, er det rimeligt også at huske Jonstruplejren, selv om lejren lå lige uden for Værløse Kommunes grænse. Samlet udgjorde de tre dele et kæmpe område med militære køretøjer og uniformeret personel alle vegne.

Når Kongehuset eller ministre skulle flyves - og Prins Henrik vedligeholde sit pilotcertifikat - eller der skulle modtages prominente gæster som paven, lå flyvestationen med sin indhegning og øget sikkerhed i belejlig afstand fra København.

Flyvestationen fik en stor betydning for lokallivet. Det gjaldt både de, der var ansat på flyvestationen, men også de handlende og underleverandører (erhvervslivet). Dertil kom institutionerne. I skolerne underviste man mange børn af flyvestationens ansatte. Mange af de, jeg gik i skole og klasse med, var børn af Flyvevåbnets folk. Når man gik på Bymidten i Lille Værløse, stødte man tit på uniformerede folk, enten de var iført khakifarvet øvelsesuniform eller udgangsuniform med mørke, gråblå bukser, lyseblå skjorte og sort slips. Og hue eller kasket.

Flyvestationen kunne være et sted, der summede af liv og lyde - og i weekenderne det stik modsatte: Stilhed, natur og fuglesang. I den tunge ende af skalaen - fx jordforurening - kunne man nok klassificere flyvestationen som en synder, i hvert fald i de tidlige år. På visse værksteder blev der anvendt kradse rensemidler, og stationens brandvæsen anvendte brandhæmmende midler. Der skete et stort brændstofudslip ved hydranten nord for rullebanen. I løbet af årene blev der dog gjort noget ved udledningen for at blive de forurenende stoffer kvit.

En anden kilde til forurening - støjforurening - var jetfly. Når de startede på bane 10 (fra vest mod øst) og brølende nåede ind over Hareskov, afstedkom det ofte en strøm af klager i telefonen. Flyvestationen havde stor betydning for de, der enten elskede motorernes brølen eller hadede, når larmen vækkede alt og alle, inklusive sovende småbørn.

Hvor mange mennesker, der egentlig var ansat, er et godt spørgsmål. I begyndelsen af 1980'erne hørte jeg, at der var omkring 2.200 ansatte. En kilde på internettet havde i 2021 skrevet om hele 3.200 ansatte, da der var flest. Dette tal lyder højt, så højt, at jeg sætter spørgsmål ved det, når man tænker på, hvor stor en procentdel det ville udgøre af det samlede danske flyvevåben. Nok ville ingen fans af Flyvestation Værløse - inklusive mig - betvivle flyvestationens store betydning, men okay, der var dog grænser...




Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995  Side 7