Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995


En anden kilde, "Flyvestation Værløse - Drifts- og Plejeplan 2004-2018" fra Miljøministeriet og Forsvaret, nævner på side 30 [1-1], at

"Flyvestationen beskæftiger i dag 550 militære og ca. 150 civile, men på hele området med gæsteenheder beskæftiges ca. 2.000 mennesker."

Det tal lyder fornuftigt, for det er jo rimeligt at spørge, om antallet af ansatte kun omfattede selve flyvestationen, altså de der hørte under stationschefen (obersten). Eller om man også skulle medregne Flyvematerielkommandoen (FMK), skoler og andre enheder, som organisatorisk ikke hørte ind under Flyvestation Værløse. Uden for hegnet var der jo både FLOS og Jonstruplejren.

Når man indregner alle organisatorisk selvstændige enheder med hver deres chef, nåede man frem til et imponerende antal højtrangerede officerer i området. Selve flyvestationen havde sin oberst med 3 afdelingschefer under sig, alle oberstløjtnanter. Hertil kan man så lægge alle de andre enheder. Først og fremmest var der FMK med en generalmajor i spidsen. Under sig havde chefen en teknisk chef - sidestillet med en oberst - og en rimelig højtrangeret chef for administrationen (oberst/oberstløjtnant). Der kan have været et antal oberstløjtnanter i FMK's afdelinger - evt. civile sidestillede - men hvor mange ved jeg ikke. Den civile chef for hovedværkstedet var at sidestille med en oberstløjtnant. Der var en oberst for officerskolen. Der var en oberstløjtnant for Flyvevåbnets Specialskole i Jonstruplejren og endnu en for Flyvevåbnets Sergent- og Reserveofficersskole. Og så var der Forsvarets Rekruttering med endnu en oberstløjtnant. Det løb alt sammen op.

Dagligdagen

Der er allerede skrevet meget om Flyvestation Værløse i tidens løb. Der har været skrevet om flyene i eskadrille 721 og 722. Der har været skrevet om flyvestationens historie og om flyvestationen som arbejdsplads generelt. Og om mange, mange oplevelser. Det ville derfor give mindre mening, hvis jeg forsøgte at skrive et komplet leksikon over flyvestationen fra 1910 til nu. Mit eget bidrag vil snarere gøre fyldest med mine egne oplevelser fra hverdagen som ansat på flyvestationen - et tidsbillede.

Når jeg kigger tilbage og opsummerer, kan jeg se, at jeg egentlig har besøgt en hel del steder på flyvestationen i årenes løb. Ikke alle, men mange. Det gælder både de steder, hvor jeg har gjort tjeneste, og steder, jeg er kommet i andre sammenhænge, fx i fritiden. Alt i alt har jeg fulgt flyvestationen mere eller mindre fra midt i 1960'erne til 1995; til tider inden for hegnet, til andre tider udenfor.

Kilder

Undervejs med bogen har jeg haft kontakt med en masse folk fra flyvestationen og har modtaget gode oplysninger. Der var mange at kunne sige tak til, og jeg har benyttet kapitel 12 til at inkludere en tak til de mange.

Nogle gange er det sket, at jeg har talt med tidligere ansatte om steder og tidspunkter og har oplevet, at det som jeg husker, huskes anderledes af andre. Eksempelvis søgte at jeg afklare numrene for fire af bygningerne i den vestlige del af kaserneområdet. Jeg spurgte, om nogen kendte nummeret på den nordligste af bygningerne. I følge min dagbog havde denne bygning nummer 37 i 1979 og blev benyttet af Eskadrille 562. Men en anden Facebook-bruger bemærkede, at han havde været værnepligtig i 1980, og at det var Nærluftsforsvaret, der benyttede bygningen.

Så hvad var sandheden? Ja, begge dele kunne være sandt, for flyvestationens enheder flyttede rundt nu og da.




Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995  Side 8