Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
5. M-afdelingen
Periode: 1. november 1979 - 13. juni 1980
Tiden som værnepligtig var ved at rinde ud, så hvad så nu? Det havde været spændende at arbejde på Line Service i Eskadrille 721, og jeg håbede på at kunne fortsætte samme sted. Jeg fremsendte en ansøgning om at blive konstabel på linen i Eskadrille 721, men fik afslag - man havde simpelthen ikke sådan en stilling, fik jeg at vide. I stedet tilbød man mig en stilling som kørselshjælper i M-afdelingen. Det var ikke det samme, men jeg sagde alligevel ja-tak. Dermed havde jeg beskæftigelse, frem til jeg skulle møde i Jonstruplejren i juni 1980 til uddannelsen som vejrobservatør.
Bygning 36
Den 1. november mødte jeg op i bygn. 36 i kaserneområdet i nord. Det var her M-afdelingens stab holdt til, og udover bygn. 36 rådede staben også over en ekstra bygning. Faktisk var M-afdelingen nabo til Eskadrille 562. M-afdelingen havde med materiel at gøre; vedligeholdelse og reparation. Jeg hilste på garagemesteren, seniorsergent Andersen. Han skulle være min daglige leder. Andersen anviste mig plads ved et skrivebord i et kontor sammen med to værnepligtige. Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at høre om mine daglige opgaver. Andersen bad mig sørge for at få noteret daglige kilometertal ned for nogle af afdelingens biler. Derudover nævnte han ønsket om opsætning af en oversigttavle, hvor han kunne se de daglige kilometertal ajourført. Det var jo en fornuftig opgave, som jeg fluks gik igang med.
Udover ajourføring af kørselsbøger, skulle der ind i mellem skiftes batteri på en vogn. Eller den skulle rengøres og vaskes. Jævnligt kørte jeg en tur til syd i ærinde med en vogn - normalt en VW, enten det var et rugbrød eller en bobble. Golf'en var ved at overtage rollen som det gængse transportmiddel efter bobblen. Vognene blev altid omtalt efter deres nummerplade: 40.163 eller 40.197, til dagligt forkortet til fyrre-et-hundre-syvoghalvfems eller blot hundre-syvoghalvfems. For at finde ud af, hvilket år vognen var indregistreret, lagde man blot 30 til tallet foran punktummet. Altså: 40 + 30 gav 70, og 40.163 var dermed registreret i 1970.
Når jeg ikke havde madpakke med, gik jeg over til frokost i cafeteriet og spillede på flippermaskinen. Det kostede 1 kr pr. spil. Dengang var det ikke elektroniske spil med display, men et helt mekanisk-elektrisk spil, som larmede, når der kom gang i kuglen. Det startede med: Ding, ding, dingding-dong, men pludselig kunne maskinen gå helt amok: DINGELINGDONGDANGDING eller RAKKETAKKETAKKETAK. Mens jeg var værnepligtig i 721, lærte jeg at ryste maskinen, så den ikke "tiltede". Jeg begyndte at "time" mine bevægelser med ben og hofte til stor moro for de omkringstående. Orv, hvor var det skægt. Med øvelse kunne man blive helt god til at holde kuglen kørende. Det lykkedes mig flere gange, når kuglen ramte ned i udgangssporet at ryste kuglen tilbage i spil! Og så tikkede pointtælleren videre. Når man nåede op på et vist antal points, lød der et - plok! - og så havde man sgu' scoret et ekstra spil.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 71