Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Det har været omkring 1970, at jeg med stigende alder udvidede horisonten, så jeg fik kammerater lidt længere væk end blot Bringehusene. En af bekendtskaberne var en fyr, der hed Freddy. Hans far arbejdede på officersskolen. Det var Freddy, der tog mig med ind i beskyttelsesbunkeren lige ved købmand Olsen. Bunkeren var vist anlagt under besættelsen. Det var også Freddy, der en sen eftermiddag kravlede forrest, da vi kravlede ind gennem et kældervindue i hovedbygningen ved FLOS og sneg os hen ad gangen. Men så hørte vi stemmer fra et lokale, uha. Vi antog, at det måtte være vagten, der sad i lokalet, så vi sneg os hurtigt ud.
Ubuden gæst
Der var noget dragende ved flyvestationen og dens fly, noget fængslende, men at komme derind blev forhindret af hegnet. At være inden eller uden for hegnet gjorde hele forskellen. Allerførste gang, jeg var ubuden gæst på flyvestationen, masede jeg mig ind under hegnet - nogle steder kunne man midt mellem 2 stolper løfte hegnet lidt, og hvis der i tidens løb var skrabet lidt jord væk, opstod der en afstand mellem hegn og jord. Netop dette var tilfældet ved hegnet ud for Bringehusene 1 og 2. Og da der yderligere stod nogle unge træer, som skyggede delvist for mit "forehavende", lykkedes det mig at slippe ind på området. Jeg sneg mig lidt rundt mellem buske og træer ved Varemodtagelsen, men turde ikke rigtig gå længere. En mand fik øje på mig, og jeg frygtede at blive pågrebet, men til min overraskelse sagde han blot, at jeg hellere måtte se at smutte ud.
Næste gang skete det sammen med den ældste af sønnerne fra familien Nielsen i Bringehusene. Det må have været lige omkring 1968. Ved den lejlighed klatrede vi over pigtrådshegnet. Man kunne få en slags fodfæste på det lodrette hegn, hvis man kravlede op ved en at stålstolperne. Man skulle placere fingrene mellem piggene, og selvfølgelig holde godt fast, når først en hånd var placeret. Nu havde vi som børn ikke verdens største hænder, så selvfølgelig var der plads. I hvert fald slap vi ind på området vest for Kaningårdens plantage. På området, der skrånede ned mod Værebro Å, stod der opstillet nogle ældre flyvrag. Vi var på vej hen mod vragene, da vi til vores skræk så og hørte en helikopter i luften. Min kammerat sagde, at vi skulle stå stille og svinge let med armene, så piloterne forhåbentlig ville tage os for at være et par buske med grene, der bevægede sig med vinden. Det var nu ikke fordi vi var der særlig længe. Men jeg vendte tilbage flere gange.
De gamle flyvrag blev brugt af flyvestationens brandvæsen til øvelser og kurser. Det mest iøjnefaldende vrag var en gammel PBY Catalina uden vinger. Den var spændende at kravle op og ind i. Der var ingen instrumenter i cockpittet, blot tomme huller. Den gang anede jeg intet om Catalinaen, udover at amerikanerne benyttede amfibieflyet under 2. verdenskrig. Mange år senere lærte jeg - takket være You Tube - at amerikanerne anvendte flyet til rekognisering, og at det var fra en Catalina, amerikanerne opdagede den japanske flåde forud for Slaget om Midway i juni 1942.
Der stod også et par andre vrag, vist nok en F-84. På et af de flotte luftfotos på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside kan man se en Meteor jetjager stå ikke langt fra den vingeløse Catalina. Fotoet angives at være taget i 1958 - det skal snarere være 1968, for når jeg kigger på mine forældres fotos fra halvtredserne, var poppeltræerne ikke ret høje i 1958. I hvert fald er det sandsynligt, at fotoet er taget omkring den tid, hvor jeg kravlede op i Catalinaen [2-18].
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 25