Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Efter tur lod han os køre kleinbussen. Han havde et ærinde på Farum Kaserne, så vi stoppede til kaffepause ved KFUM lige uden for kasernen. På vejen tilbage kørte vi forbi Hestetangshuse og gennem skoven med den atomsikre bunker. Vores kørelærer fortalte, at det var i denne bunker, de kongelige skatte skulle opbevares i tilfælde af krig.
Efter frokost mødte jeg op i bygning 99. Der var allerede nogle menige fra tidligere rekruthold udlånt til Line Service. Ud på eftermiddagen blev vi bedt om at hente en del tæpper fra Hjortøgaard og køre dem ned til Hercules'en foran Hangar 46. Pudsigt nok var det den samme Hercules, som min søster skulle flyve med den kommende mandag. Hun skulle flyve med shuttle'n vist nok til Flyvestation Aalborg og rejse tilbage til radarstationen i Skagen. Mandag morgen spiste hele familien morgenmad i O-afdelingens kantine og tog afsked ved terminalen. Fra O-afdelingen kørte jeg op til Eskadrille 562 og betalte for fotoet med alle ansigter fra rekrutholdet. Det var et stort foto og kostede 120 kr.
For at komme på arbejde på 721's Line havde jeg flere muligheder. Fra Nordvagten afgik stationsbussen hvert 20. minut i myldretiden. Busstoppestedet lå belejligt lige inden for Nordvagten. Jeg kunne køre med bussen ned til et vejkryds på Perimetervejen lige ud for KØR. Her var der et stoppested. Der var faktisk adskillige veje i dette kryds; en vej gik hen forbi BOR (brandstationen) og førte til Hangar 46 og O-afdelingen. En lille stikvej førte ind til Hjortøgaard, og så var der vejen, der førte ned til hundegården (Fuglebækgaard) og bygning 99.
Fra Lille Værløse kunne jeg også cykle eller køre i bil med min mor - hun arbejdede i O-afdelingen. Endelig var der et par korte perioder, hvor jeg selv havde bil; mine forældres gamle Ford Cortina 1969 og senere et stort skrummel af en Volvo 164, også fra 1969.
Radiokanalen
På Line Service havde vi en daglig leder, en seniorsergent. Han blev på skælmsk vis kaldt Baronen og omtalt som en herre med hvide handsker - deraf barontitlen - fordi han efter sigende aldrig lavede en sk.... intet lavede. Men han var helt fin og altid god i radioen til at dirigere os rundt. Og han kunne godt finde ud af at lade os være i fred til at udføre opgaverne selvstændigt.
- Echo Sierra 12 fra 10! lød det, når Baronen kaldte op på Eskadrille 721's kanal på radioen.
- 12 her, skulle vi svare.
Nummer 10 var basen i bygning 99, og nummer 9 var vist Hjortøgaard. Om morgenen tog vi de fuldt opladte radioer, 11 og 12, og placerede dem i vognene. Når dagen var omme, bragte vi radioerne ind og lagde batterierne til opladning natten over. Hvis telefonen ringede på kontoret, skulle vi besvare opkaldet med at oplyse sted, rang og efternavn. Jeg tog altid røret og sagde:
- Line'n 721, det er menig Madsen.
Dagligt kørte vi ned på rullebanen i dispersal-området. Vi skulle standse ved fuldt stop-skiltet, tænde arbejdsblinklyset på kleinbusserne - og selvfølgelig kigge os grundigt for, så vi ikke båttede ind i et fly. Så længe vi holdt os inde for eskadrillens område, skulle vi blot sørge for at have arbejdsblinklyset tændt. Det var edderspændende.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 53