Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Det var også kun på Perimetervejen, vi kunne få 41.477 op på 110 km/t eller mere. Det krævede en lang strækning - helst med en hældning - at få rugbrødet accelleret op.
Min kammerat fra rekrutholdet, Jacobsen, gjorde tjeneste på Hjortøgaard, hvor Eskadrille 721 havde hovedkvarter. Det var her, piloterne holdt til. Jacobsen fungerede bl.a. som chauffør og fik ofte til opgave at køre besætningerne ud til flyene eller hente dem. Jeg følte mig altid lidt benovet, når jeg selv havde et ærinde på gården og gik ind i bygningen, hvor ekadrillechefen, major Tophøj, og hans stab holdt til.
Shelterne
Dagens første opgave var normalt at køre ned og åbne shelteren nær Hangar 72. Lige ved shelterens store stålport var der en dør, som man låste op. Indenfor på væggen var der et betjeningspanel, så vi kunne "vippe" den store stålport ned. Vi fik at vide, at porten vejede 35 tons. Det tog et par minutter, inden porten var gledet på plads i gulvet, så man kunne køre ind. I min dagbog omtalte jeg altid shelteren som 98 C. Vi brugte ikke andre type numre til shelterne, men mange år senere, i marts 2023, var jeg nede for at tage fotos af shelter 98 C. Der hang et blåt skilt med nummeret 209.
En del af eskadrillens materiel, fx arbejdsstande og batterivogne, blev opbevaret i shelter 98 C. Der blev også opbevaret en masse orange dropkasser. Det var trækasser på vel 60x40x40 cm, og de blev brugt til at øve drop fra fly v.hj.a. faldskærme. Kasserne kunne fyldes med sand for at øge vægten.
En dag skulle jeg bakke ind, fordi jeg skulle hente en arbejdsstand og hægte den på 41.477's trækkrog. Jeg bakkede ind, men pludselig lød der et brag! Av, for katten - jeg var knaldet ind i arbejdsstanden, og der var kommet en bule i kofangeren. Jeg følte, jeg måtte melde det. Fortalte Jacobsen, at jeg ledte efter eskadrillens materielmester - han var seniorsergent og hed noget med EH. Jacobsen rapporterede det heldigvis til EH, så han ikke selv skulle opdage bulen. Over radioen blev jeg kaldt op til Hjortøgaard, hvor EH dukkede op og kiggede på kofangeren. Så bakkede han på sin pibe og konstaterede:
- Det er jo en stor bule!
Jeg blev noget skuffet, for jeg mente nu ikke, at bulen var ret stor. Kofangeren var ikke bukket. Måske følte han det nødvendigt med en slags påtale, hvilket jo var helt rimeligt. Og jeg slap for videre tiltale, tak for det.
VW rugbrød'erne tankede vi ved Kørselstjenesten. Her stod der en aldrende benzinpumpe ved en lille bygning - skur er nok en mere korrekt betegnelse. Min kammerat, Henrik, fortalte, at det var i KØR de værnepligtige mødtes hver morgen og fik tildelt dagens opgaver.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 57