Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Der var ingen te ombord, kun en lille kaffemaskine spændt fast på væggen. Det var første gang overhovedet, jeg prøvede at drikke kaffe uden sukker. Jeg sippede for at vænne mig til smagen. I adskillige timer sad jeg igen og kiggede ned på indlandsisen fra omkring 8 kilometers højde. Vi fik at vide, at der var hele 5 timers tidsforskel mellem Station Nord og Thule, og kun 1 time mellem Station Nord og København. Det føltes mærkeligt, men også fascinerende.
Torsdag d. 4. oktober havde vi en hel dag i Thule. Det var overskyet, køligt, og det sneede lidt. Midnatssolen måtte jeg have tilgode til en anden gang. Thulebasen var efter sigende bygget til at rumme 32.000 soldater i krigstid. Sent på eftermiddagen havde jeg lidt tid for mig selv. På afstand kunne vi se havet ud for Dundas, og der var isbjerge derude. Jeg ville så gerne have et foto af et isbjerg sejlende på vandet. Jeg havde kameraet med mig, da jeg begyndte at gå afsted mod Dundas. Det var let nok at finde retningen, for Thule-fjeldet var en fin retningsviser. Snart fornemmede jeg, at det ville være nødvendigt at løbe. Jeg løb og løb, indtil jeg omsider nåede ned til en lille kaj/mole. Men stadig ingen isbjerge i nærheden. For at komme så tæt på som muligt løb jeg helt ud for enden af molen. Her stoppede jeg og opdagede... det mest nuttede lille isbjerg, der flød på vandet lige neden for molen!
Vi havde den foregående dag besøgt basens BX, og jeg fik øje på en stor Akai kassettebåndoptager. Den kostede 700 kroner. Besluttede mig for at købe den. Jeg købte også en "palle" coca colaer - på dåse! Colaer på dåser - Coca Cola altså - var ikke noget, jeg kunne købe hjemme i Værløse. Men cola på aluminiumsdåse smagte bedre - på en eller anden måde friskere. Så jeg brugte en del af aftenen på at vikle colaerne ind med gult tape. Lavede også to hanke til at bære dem.
Det var om aftenen, at jeg i messen prøvede at spille shuffleboard. Det var bygget på et meget langt og smalt bord, og havde en glat, smal bane. Havde aldrig set spillet før, men en ældre mand, der spillede med os, forklarede reglerne. Han forklarede mig også, at man skulle bruge sin indføling for at få den rigtige hastighed. En enkelt gang lykkedes det med indfølingen, så "pucken" gled afsted og stoppede lige netop der, hvor jeg ville have den til at stoppe: For enden af banen! En helt utrolig følelse.
Næste dag startede vi hjemturen; først til Station Nord, hvor der i mellemtiden havde været snevejr. Vi slæbte en masse tunge kasser ombord - angiveligt geologiske prøver. Pyh, hvor vi slæbte! En af loadierne spurgte en mand, hvor mange kasser, der var tilbage.
- Mange! lød det kort.
Efterfølgende var der en, der spøgefuldt mumlede, at folk her måske ikke var vant til lange samtaler.
Dagen endte i Kangerlussuaq. Næste dag lettede vi igen, denne gang i eet stræk til Flyvestation Karup og herfra retur til Værløse. Da jeg nogle dage senere talte med en af de andre værnepligtige og fortalte om Akai båndoptageren og prisen, udbrød han:
- 700 KRONER??? Jeg har lige købt en i Danmark og måtte betale 2700 kroner for den!
Først mange år senere lærte jeg om tolden. Havde tolderne været på besøg, da vi ankom, havde jeg angiveligt fået en pænt stor regning, uha.
Jeg havde min sidste arbejdsdag på Linen d. 17. oktober. Tiden i Eskadrille 721 efterlod mig med en hulens masse billeder i hukommelsen. Selvfølgelig ærgrer det mig, at jeg ikke tog fotos fra min dagligdag på linen - særligt en giraf og mit favorit-rugbrød, 40.055.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 69