Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Hastigheden havde - selvfølgelig - den største betydning. Vi lærte om forskellige skalaer. Der var Beaufort-skalen, som gik fra vindstille til blæst og kuling op til storm. Sågar orkan, uha. Vi skulle opgive vindhastigheden i knob, men skulle også i mange tilfælde angive den som meter pr. sekund. Aldrig kilometer i timen.
Omregningen mellem knob og meter/sek var utrolig simpel: Der gik 1852 meter på en sømil, og 1 knob var lig med 1 sømil i timen, altså 1852 m/t (1,85 km/t). Der gik 60 sekunder på et minut, og 60 minutter på en time. Altså var en time lig med 3600 sekunder. 3600 var sådan ca. det dobbelte af 1852, altså var 2 knob tæt på at være lig med 1 m/s. På dage, hvor der var lidt vind, målte man gerne mellem 5 og 10 knob. Var der blæst, målte vi gerne 20 knob og så fremdeles. Orkan begyndte ved 64 knob!
Vi slap for omregningen mellem knob og km/t - udover at vores instruktør viste på tavlen, hvordan det skulle gøres. Vi kunne godt se, det var en rodet affære med skæve tal. I øvrigt var jeg glad for omsider at blive dus med knob. Som barn havde jeg hørt vejrmeldingerne i radioen om morgenen; om Dogger Banke og Jæhrens Rev. Her brugte man altid knob, men dengang anede jeg ikke, hvor meget en knob var.
Sigtbarhed
Sigtbarheden havde stor betydning for flytrafiken. Hvis man kunne se længere end 10 km, var der ingen problemer. Men når sigten nåede ned på 8 km og mindre, trådte nogle regler i kraft for piloter, der ikke havde tilladelse til at flyve efter instrumenter. Reglerne blev skærpede, når sigtbarheden kom ned på 5 km, og endnu værre blev det, hvis sigten nåede helt ned under 1 km - tåge. Tåge kunne lukke for lufttrafiken på flyvepladser, der ikke var godkendt til instrumentflyvning. Spørgsmålet kom op, hvordan man egentlig kunne vurdere sigtbarheden - udover selvfølgelig med måleinstrumenter. Definitionen lød, at hvis man på 1000 meters afstand lige netop kunne se en genstand, der var 80 m lang (en bygning/bro), ville der være 1000 meters sigt.
Tåge var en drilsk størrelse, specielt tågebanker. Det kunne sagtens være klart vejr om natten, men hvis en tågebanke bevægede sig langsomt hen over startbanen, kunne tågebanken pludselig lukke ned for al sigtbarhed. Hvis toppen af tågen højst ragede to meter op, blev tågen dog ikke defineret som tåge, men som jordtåge, og det var lidt mere harmløst.
Sigtbarheden kunne også forringes, hvis der var meget røg fra eksempelvis en brand. Endnu i firserne var det tilladt med markafbrændinger, og røgen fra markerne kunne nedsætte sigten betydeligt.
Temperatur
Vi lærte, at temperaturen generelt faldt med højden - een grad pr. 200 meter. Temperaturen var en vigtig størrelse, men næsten endnu vigtigere var "dugpunktet". Luften kunne kun indeholde en vis mængde vanddamp, og hvis temperaturen faldt til dugpunktet og under, begyndte vandindholdet at kondensere til dråber - skyer.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 91