Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Vejrtjenesten
Organisatorisk hørte Vejrtjenesten under flyvestationens operationsafdeling, VÆR-O. Der var 3 meteorologer ansat, heraf vejrtjenestens leder. Endvidere var der et antal vejrobservatører - henved 10 observatører - omend ikke alle tog vagter. Der var altid nogen på orlov, ferie, sygdom, FCU (Forsvarets civiluddannelse) eller andet. Observatører af konstabelgruppen havde officielt titel af vejrtjenesteoperatør, og først hvis man blev sergent, fik man titel af vejrobservatør. Men til daglig blev der ikke skelnet. Observatørernes daglige leder var seniorsergent Thomsen. Ham havde jeg det fint med. Han var kompetent og helt nede på jorden.
Vejrtjenesten rådede over en del lokaler i bygn. 146. Først og fremmest var der et stort lokale, der vendte mod nord, ud mod flyfeltet. Lokalet havde vinduer i hele bygningens bredde, så der var en flot udsigt. Der var også et stort sidelokale, COM-rummet med fjernskrivere, fax og andet udstyr. Der var et kontor til vejrtjenestens leder. Dertil kom, at der nede i kælderen var lagerrum og arkiv; bl.a. til dagens indtegnede kort. De blev rullet op, lagt på hylder og skulle sendes ind til Meteorologisk Institut (MI) på Lyngbyvej 100.
Den sydlige del af bygning 146 rummede toilet, baderum, køkken og opholdsstue. Disse faciliteter delte vi med flyvekontrollen, VÆRATC. ATC havde major Appel som chef, og han havde kontor oppe i tårnet, lige under platformen med de store, skrå vinduer. Det var iøvrigt pudsigt at kunne se ned over området mod åen og Møllemosen. Rækken af poppeltræer var der stadig. Det var langs poplerne, jeg som barn var klatret over hegnet og sneget mig hen til de gamle flyvrag med bl.a. Catalinaen. Kaningaardens Frugtplantage bag poplerne var forsvundet nu og erstattet af huse.
I Vejrtjenestens store lokale var der 4 skriveborde, en sofabriks med bord og lænestole. Henne ved meteorologerne stod der en opslagstavle på hjul, og her vi hængte dagens vejrkort op. Rundt omkring på gulvet og på hylder stod der instrumenter.
På væggen hang der et stort Europa-kort med flyvepladser markeret overalt. Jeg tog det for at være et NATO-kort, men måske var det et ICAO-kort. Der blev i hvert fald skelnet mellem øst- og vesteuropa, og over østblokkens lande var der tekstfelter med en engelsk advarsel om, at man ved overflyvning kunne blive beskudt uden varsel. Jeg kunne sagtens stoppe op og bruge 5-10 minutter på at lade blikket rejse rundt i Europa. Det var enormt spændende.
Efter observatøruddannelsen i Jonstruplejren startede jeg i Vejrtjenesten på min første dagvagt d. 3. november 1980. I begyndelsen skulle vi nye, Elin og jeg, være på vagt med en vejrobservatør som vejleder. Efter halvanden måned blev jeg godkendt til selvstændige vagter uden vejleder. Der var både dag- og nattevagter foruden weekendvagter.
På dagvagterne var der 2 observatører; den ene varetog al vejrobservation, mens den anden observatør tog sig af COM-vagten. Denne skulle tjekke alt, hvad der indløb via fjernskriverne og skulle videresende relevante meldinger til flyvestationens enheder. Vedkommende skulle også opdatere opslagstavlen med vejrmeldinger og vejrkort som vi modtog via fax. Desuden var det COM-vagtens opgave at plotte vejrmeldinger (indtegne symboler) på et stort Danmarkskort, når de store vejrrapporter indløb; synopperne kl 6 og 12 zulu.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 105