Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995


Vagthavende meteorolog mødte kl 7, og som det første - udover selvfølgelig at skænke sig varm kaffe - gik meteorologen igang med at granske observatørens kort. Meteorologen tegnede streger mellem stationer med samme tryk for at lokalisere mulige lavtryk. Især vindskift var noget, meteorologen tjekkede for, eftersom et vindskift indikerede varm- eller koldfronter og dermed skiftende vejr. Ud fra vejrkortene udarbejdede meteorologen sine vejrudsigter.

Blandt Vejrtjenestens ansatte var der meteorolog Pedersen, som havde undervist os i Jonstruplejren. Han var rigtig god at tale med. Og så var der Boen. Han røg altid cerut, og han virkede ofte negativ. Også selv om han sjældent var sur. En dag, hvor jeg plottede løs på et kort og sludrede med ham, fortalte han, at hvis han kunne, ville han pensioneres nu (han var kun 20 år ældre end mig), gå til foredrag om meteorologi og sidde der og brokke sig. Jeg havde ikke helt samme visioner for livet - men måske jokede han bare. Boen havde en enorm viden. Han kendte samtlige vejrstationer på kortet - sådan virkede det. Han kunne godt lide, at jeg altid var nysgerrig og spurgte løs. Jeg lærte om Rygge og Gardermoen nær Oslo (den gang var Fornebu stadig Oslos lufthavn), og navnene på de amerikanske baser i Vesttyskland, bl.a. Ramstein og Darmstadt. Om det så var Prestwick langt oppe i Skotland, kunne han fortælle. 20 år senere kørte jeg faktisk forbi Prestwick og sendte Boen nogle venlige tanker. Ofte sad jeg med vejrkortet og plottede stationer, mens Boen pulsede cerut. Fy for en hørm. Vejrtjenesten var næppe blevet danmarksmester i sundt luftmiljø...

Vejrobservation

Vejrobservatøren sad ved et skrivebord, der vendte mod nord, ud til flyfeltet. Under en gennemsigtig plade på skrivebordet lå et stort topografisk kort over flyvestationen, Lille Værløse og den nordlige del af Ballerup Kommune. På kortet var vejrtjenestens position markeret, og der var tegnet streger ud til letgenkendelige mål i terrænet. Højgaard lå lige nord for Kirke Værløsevej mod nordøst på 2700 meters afstand. Gården havde hvidkalkede mure med rødt tegltag, og der var en stor port med en runding foroven. Nogle af stregerne gik ud til hangarer, sheltere og andre bygninger på flyvestationens område. Det skete nu og da, at jeg ringede op til en flyveleder og spurgte, om jeg lige måtte smutte op i tårnet og tjekke sigtbarheden. Kiggede man i vest-sydvestlig retning, kunne man se de 2 spir på Roskilde Domkirke. Hvis man overførte definitionen på sigtbarhed til domkirken, skulle den være 1600 m lang og lige netop kunne ses for at sigtbarheden ville være 20 km. Så hvis man kunne se de to spir, var der fin sigt.

Vejrobservatøren skulle holde øje med ændringer i vejret, især sigtbarhed, vind, skyhøjde og nedbør. To gange i timen skulle vedkommende samle oplysninger sammen til en vejrrapport, en METAR. Denne kunne inkludere meteorologens vurdering af vejrets udvikling de næste par timer, kaldet en TREND. Der kunne fx stå et enkelt ord, NOSIG, som betød "No significant changes", eller GRADU, dvs. en gradvis ændring. Typisk handlede det om GRADU... REGN, øv!!

I marts 1981 havde vi en periode med udsædvanligt trist og deprimerende vejr. En af dagene sad meteorologerne og talte om den gamle tommelfingerregel om, at det aldrig regnede i mere end 40 timer ad gangen. Men den regel kunne godt skrottes, konstaterede de.




Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995  Side 107