Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
I den ene hytte var der et par termometre til måling af døgnets højeste og laveste temperaturer. Termometrene skulle nulstilles. Det gjorde man ved at "slå et slag" i luften og tjekke, at markeringen havde flyttet sig til nul-positionen. Der stod også en hygrograf (eller barograf). Instrumentet havde en cylinder omviklet med papir. Der var påtrykt en skala på papiret, og en "arm" med en klat blæk for enden tegnede en streg. Cylinderen drejede så langsomt, at der var papir til vistnok et døgn. Så skulle man vikle et nyt stykke papir om cylinderen og tage det gamle med ind til arkivering.
Lige ved de engelske hytter stod der en regnmåler, en "kande" af zink, monteret på toppen af en tyk stolpe. Uden om var der en stor, tragtformet krave, som sikrede, at nedbøren løb ned i zinkkanden. Indholdet kunne vi hælde over i et måleglas og derved måle nedbørsmængden. Det var selvfølgelig lidt upraktisk, hvis det havde sneet meget, så der lå et tykt snelag i kraven, sågar is, og det tog tid at smelte nedbøren.
SYNOP
En SYNOP var en længere vejrobservation og bestod udelukkende af grupper med fem tal i hver. De skulle udsendes hver tredie time, kl. 03, 06, 09, 12 og så videre. En SYNOP skulle indeholde oplysninger om dels det aktuelle vejr som på METAR'en, dels en opsummering af vejret de sidste 3 timer. Hvis man havde noget specielt at oplyse, om nedbør eller vind, kunne man tilføje data i 9-grupper sidst i SYNOP'en.
Jeg tror, det var MI, der havde et automatiseret system, der gennemgik samtlige synopper og udskrev en fejlliste. Det kunne fx være en synop, hvor en observatør havde angivet et stigende lufttryk siden sidst. Men hvis trykket for den nyeste melding var lavere end for den første, var der åbenlyst noget galt. Eller at man rapporterede et højere dugpunkt end den aktuelle temperatur - eller meldte skyfrit og angav skyhøjden til 1500 fod! Det var smuttere i den stil.
Seniorsergent Thomsen gennemgik fejllisterne med os enkeltvis. Skuffet kunne jeg konstatere, at jeg havde lavet en del fejl. Det var for dårligt, syntes jeg, så jeg blev mere påpasselig. Næste fejliste viste da også en klar fremgang med langt færre fejl. Det var noget, Thomsen lagde mærke til og omtalte for mig. Udmærket.
COM rummet
I COM-rummet stod der et par aflange borde med Siemens fjernskrivere. Der var en fjernskriver koblet op til MI's Ring 1. På denne kunne vi både sende og modtage. Det var nødvendigt at holde øje med meldinger, der var relevante for FSN Værløse, især hvis de var adresseret direkte til os. Flyvestation Værløse blev identificeret ved forskellige forkortelser:
WMO : 06160. Danmark delte 06 med nogle andre lande. 160 var FSN Værløse
ICAO: ekvl. e'et stod for Europa, k for Danmark og vl for FSN Værløse
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 113