Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Fredag d. 3. april 1981
Stod op lidt i 9. Vejret var skønt. Efter morgenmad satte jeg mig i køkkenet og skrev dagbog. I løbet af formiddagen sludrede jeg i telefonen med min mor, der var på arbejde i O-afdelingen. Pludselig rapporterede hun begejstret om et simuleret Draken-angreb på flyvestationen: En Draken på vej fra vest! Uvilkårligt kiggede jeg op. I sydøst, lavt over Hareskoven, opdagede jeg en anden Draken. Den strøg fra øst mod vest - mod flyvestationen – og jeg rapporterede det.
- Jeg kan se den! udbrød min mor og straks tilføjede mere om den Draken, der var på vej fra vest.
- Ja, den kan jeg også se nu! udbrød jeg begejstret og rapporterede, hvor den fløj hen.
Hold da op, det var helt vildt - ja, både de to Draken, men så sandelig også vores medrivende engagement!
Mandag d. 6. april 1981
Stod op ca. halv 7. SOL! Var på Dagvagt kl. halv 8. Der var en del fly på Værløse, bl.a. to tyske F-104'ere. Den ene landede efter et birdstrike.
Onsdag d. 8. april 1981
Havde K-dag, men de ringede fra Vejrtjenesten og sagde, jeg skulle komme p.g.a. sygdom. Det var diset og kedeligt vejr. Mor ringede i løbet af formiddagen og spurgte, om jeg ville have hendes tur med Gulfstream'en. Om jeg ville? Elin gav grønt lys for, at jeg kunne gå lidt før tid. Kørte op til O-afdelingen kl. 13. Sammen med Sergent Madsen + en overkonstabel fra VÆRSIG gik vi ud til flyet, der havde lukket døren. Den blev åbnet og signalmanden og jeg kom om bord. Det var en lækker start. Rigtig med spark i! Og pludselig var vi over skyerne. Enormt flot! Der var ingen videre larm i kabinen. Det var en rigtig VIP-maskine, med tykke tæpper, skabe o.s.v. Turen gik først til Tirstrup, incl. landing og derefter til Ålborg, hvor 721's garagemester, Nielsen kom ombord. Så gik turen til Beldringe og derefter hjem til Værløse. Var hjemme kl. 4.
Fredag d. 15. maj 1981 tog jeg op på vejrtjenesten til en nattevagt. Der var en flot solnedgang. Der var dis i horisonten, så jeg kunne sidde og kigge på solen og følge dens vej ned mod Knardrup. Der stod en kikkert i vindueskarmen. Det var fristende...
- Nej, det må man altså ikke, tænkte jeg. - Man må aldrig kigge på solen i en kikkert.
Jeg kiggede på solen... og derefter på kikkerten. Greb kikkerten og holdt den i en vinkel, så solen kunne skinne gennem kikkerten hen på stoleryggen, både når den formindskede og når den forstørrede. Der kom ingen lysplet på stolen. Jeg holdt så kikkerten i en arms afstand og kiggede gennem kikkerten. Jeg kunne godt se noget skinne gennem kikkerten, men det var ikke kraftigt. Nærmede langsomt mit ansigt til kikkerten. Til sidst sad jeg med kikkerten foran øjnene og havde to minutter til at studere solpletter, inden Knardrup opslugte solen. Orv, hvor var det flot. Og det var godt med nogle forholdsregler, inden jeg satte kikkerten for øjnene.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 119