Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Jeg havde aftalt at afløse Elin kl. 23. Da jeg nåede op og parkerede min Volvo på pladsen ved kontroltårnet, steg jeg ud og lagde mærke til lyden. Det var ikke lyden af en ruskende storm i trækronerne. Nej, det var en uhyggelig brølen. Jeg blev faktisk nervøs for, om tårnet kunne knække. Netop som jeg nåede ind på Vejrtjenesten, gik jeg nysgerrigt hen for at tjekke vindmålerne. Måleren zigzaggede hidsigt mellem 50 og godt 60 knob, men jeg kunne se, at orkanen kort forinden havde sendt måleren op på 66 knob. Og da jeg tjekkede synopperne for kl. 21 z, kunne jeg se, at Elin havde rapporteret 70 knob som max! Wow. Der var gang i den. Orkanen havde netop toppet, og i løbet af natten løjede den af.
Om morgenen dukkede Boen tidligt op og begyndte at studere rapporterne. Jeg fortalte ham om min bekymring for tårnet.
- Narh, beroligede han mig og fortsatte: - Det ville kræve adskillige hundrede knob at vælte det.
De meteorologiske rapporter tikkede ind. Jeg læste dem nysgerrigt, bl.a. for at se hvilken af de danske stationer, der havde målt den højeste vindstyrke. Den største vindhastighed, som Meteorologisk Institut havde fået melding om, var Blåvandshug med 92 knob! Tak for kaffe! Egentlig var det spændende at læse vejrrapporterne. Bare det at kunne læse alle synopper med deres talrækker. Særligt 9-grupperne længst til højre i synopperne var spændende læsning. Fx stod der 91170 ud for Værløse: 9 for gruppen, 11 for højst målte vindhastighed og 70 for 70 knob. Oven på den orkan var det lige før, man læste synopperne som en gyserroman.
Satelitfotoet fra om eftermiddagen fra NOAH d. 24. november afslørede masser af blomkålsagtige, voldsomme skyformationer over Danmark. Var man vant til at kigge på satelit-fotos, afslørede dette foto med det samme, at der var vildt meget gang i den. Jeg erfarede mange år senere, at december-orkanen i 1999 nok havde været kraftigere, men at november-orkanen i 1981 havde anrettet mere omfattende ødelæggelser.
December 1981
December 1981 var en umanerligt kold måned. Allerede d. 8. december, en dag med tåge og bidende kulde i Værløse, så jeg på listen over vejrmeldinger, at de i Billund målte -21 grader. Uf! Men det skulle blive endnu værre.
På en nattevagt senere i december var vejret klart, og temperaturen blev ved med at falde i løbet af natten. Måske var det til 04.55z metar'en, at termometeret viste -26 grader! Jeg måbede. Men da jeg lidt senere kiggede ned over papiret med metar-observationer, så jeg, at de i Karup rapporterede -29 grader! MINUS 29 GRADER! Pokkers osse - igen blev Værløse slået vejrmæssigt, denne gang af Karup. Jeg ringede derover, vist nok for at tjekke, om det virkelig kunne være rigtigt med vores lave temperaturer. Hende, jeg talte med, fortalte at den var god nok, for de målte også lave temperaturer. Hun tilføjede, at de var bekymrede over, om bilernes dæk kunne holde til kulden.
Kulden holdt sig helt til jul - vi fik en rigtig, landsdækkende hvid jul i 1981, noget som jeg aldrig oplevede siden. Til min fars fødselsdag d. 25. var vi ude at gå om aftenen. Der lå store dynger opskovlet sne alle vegne på Højeloft Vænge, og min søster og jeg kastede os med jubel i dyngerne. Vi lavede "engle" i sneen: man lagde sig i sneen og svingede benene ud til siden og tilbage. Det samme med armene. Det dannede en figur i sneen og lignede fuldstændig en engel med vinger.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 125