Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Det blev mere avanceret, da vi også skulle lære at tælle hexadecimalt, altså 16-talsystemet. Dette talsystem passede fint sammen med de binære fordoblinger. Men i 16-talsystemet havde man ikke 16 forskellige tal, så derfor havde man vedtaget at supplere tallene med bogstaver, så talrækken så ud som følgende:
0 - 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9 - A - B - C - D - E - F - 10
16 decimalt svarede altså til 10 hexadecimalt.
Bits og bytes
Det tog tid for mig at vænne mig til talsystemerne, men samtidig var det fascinerende. Det var også sjovt at skulle vænne sig til nullets tilstedeværelse. Det handlede ikke bare om at tælle, men også om hvor mange "pladser", man havde til rådighed i processoren. Hver plads blev betegnet en "bit". Med tre bits kunne man lave otte kombinationer - bare man huskede at starte med nul:
000
001
010
011
100
101
110
111
111 binært var det samme som 7 decimalt. Selvom der var otte kombinationer, var 7 (decimalt) det højeste tal, man kunne skrive, og man sagde, at "alle bits var sat". For at kunne skrive det decimale tal 8 og omskrive det til binært, ville det være nødvendigt med en ekstra bit, altså fire pladser. 8-tallet ville se ud som 1000, når det blev omskrevet til binært.
Når man talte i bits, nåede man meget hurtigt op på at skulle behandle meget store tal. Derfor samlede man bits i grupper på 8 bits, benævnt "bytes". 1 byte rummede altså plads til 8 bits.
Hvis vi skulle omregne mellem binært og decimalt, måtte vi gøre det "manuelt", altså tælle sammen kolonne for kolonne. Fx ville omregningen fra 100110 binært til decimalt se således ud:
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 129