Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Der gik nogle år, så begyndte lommeregnere, som kunne omregne mellem binært og decimalt, at dukke op på markedet. På den tid var computerprocessorerne ikke så avancerede, og de kunne kun behandle 16 bits ad gangen - det svarede til 2 bytes. Lige før år 2000 havde man 32 bits computere (Windows 95 og 98), og omkring år 2010 var man nået op på 64 bits.
Assembler
Naturligvis kunne vi som mennesker ikke programmere med nuller og et-taller. For at gøre det mere menneskevenligt, havde man fundet ud af at lave computerprogrammer, som kunne oversætte det, som vi mennesker programmerede, til computersprog - til nuller og et-taller. Sprog kunne have højt eller lavt niveau. Jo lavere niveau, fx assemblersprog, desto mere lignede sproget det egentlige computersprog. Men uanset hvad, skulle det oversættes til nuller og et-taller, så computeren kunne udføre det.
I assembler-programmering havde vi en løjtnant til at undervise - han blev kaldt Just. Der var meget af kursusindholdet, jeg ikke forstod, men der var også meget, jeg forstod takket være Just. Han var en god underviser - Jonstruplejren var en uddannelsesinstitution og havde mange gode undervisere. Just fortalte om, hvordan computerkode virkede. Vi lærte, at assembler egentlig var instruktioner på et lavt niveau. Maskininstruktionerne bestod groft sagt af to dele: en instruktion og en datadel. Som instruktion kunne der stå INC 1, hvilket betød increment by One, altså at computeren skulle lægge 1 til det tal, der stod i datadelen, fx 247. Der kunne også stå MOVL 1 - en forkortelse for Move Left by one. Det betød så, at computeren skulle flytte datadelens tal en enkelt plads til venstre - hvilket svarede til en fordobling af tallet og altså at man gangede tallet i datadelen med to.
En computer kunne ikke regne. Den kunne hverken lægge tal sammen, trække fra eller gange. En computerprocessor kunne tjekke en tilstand: strøm eller ingen strøm, svarende til 1 (et) eller 0 (nul). Den kunne tjekke, om en bit var "sat" (strøm), og i så fald skulle computeren gøre noget bestemt. Var bit'en ikke sat (ingen strøm), skulle computeren gøre noget andet. Skulle computeren lægge 1 til et tal, fx 1, tjekkede processoren om bit'en længst til højre "var sat". Hvis bit'en var sat, skulle bit'en nulstilles. Derefter skulle processoren tjekke bit'en til venstre for den første bit. Hvis den venstre bit var nul, skulle bit'en sættes - fordi det var menten. Og så stod der pludselig 10, hvilket var lig med 2 decimalt.
I løbet af kurset havde vi flere gæstelærere. Der kom bl.a. en akademiingeniør. Han var ok, men han havde en vane med at ende sine kommentarer som en joke. I begyndelsen blev der grint i klassen, men det blev hurtigt til et høfligt "høh-høh". Da han efter den sidste lektion forlod klassen, var der angiveligt en kursist, der var så uforskammet at mumle:
- Er det nu, vi skal grine?
Lang tid senere omtalte de andre kursister episoden. Altså, jeg kunne da sagtens huske akademiingeniøren, nu ikke så meget hans jokes, og jeg kunne slet ikke huske, at det åbenbart var MIG, der havde fremsat et så aldeles overflødigt spørgsmål...
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 131