Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Applikationsprogrammering
Et par år tidligere havde jeg fulgt et EDB-kursus ved Forsvarets Brevskole i sproget "Basic". Det var et meget basic sprog, ja, men stadig et højniveau-sprog i forhold til assembler. Til programmøruddannelsen i Jonstruplejren havde man valgt "Pascal" som sprog, fordi Pascal var nemt at tilegne sig, og man forventede, at Pascal ville få en stor udbredelse. Pascal var i hvert fald nemt for mig at forstå og nemt at bruge til noget meningsfyldt.
Året forinden, i 1981, havde IBM lanceret PC'eren - the personal computer - og det satte gang i udviklingen. Til kurset i Jonstruplejren havde man indkøbt et antal Commodore 64. Det var "rigtige" PC'er med hele 64 KB RAM, og der var installeret forskellige applikationer på PC'erne. Der var bl.a. et spil med en skiløber, som befandt sig midt på skærmen, men det så ud som om skiløberen skiede ned ad en løjpe. Man kunne så bruge piletasterne til at styre løberen til venstre eller højre på løjpen for at undgå forhindringer. Der var ikke meget grafisk over Commodore'n. Monitoren viste en mørk baggrund, og grafikken var skabt med grøntlysende karakterer - bogstaver, tal og andre tegn. Og der var ingen mus.
I løbet af kurset fik vi praktiske opgaver, hvor vi skulle skrive små applikationer til de computere, der var opstillet i lokalet. Når vi havde indtastet alle Pascal-kommandoer, skulle kommandoerne oversættes til maskinkode. Commodore-computerne havde installeret en "compiler", som var et program, der oversatte programmørens Pascal-kommandoer til maskinkode.
En dag fik vi en opgave med en meget lang række kommandoer, der skulle skrives ind på computer. Her fik jeg virkelig gavn af fjernskriverkurset, som jeg havde fået på kurset til vejrobservatør. Jeg tampede løs i tastaturet, og da jeg blev færdig, stak jeg hænderne i lommerne og ventede. Til venstre for mig sad en anden kursist og tampede løs. Det gik hurtigt, og pludselig var han færdig. Han kiggede op, kiggede hen på mig og spurgte - nærmest triumferende - om jeg var færdig. Jeg nikkede og takkede i det stille for fjernskriverkurset.
Dataorganisation
Vi skulle lære om databaser og at organisere data. Det kunne fx være en klub med medlemmer. Man skulle opstille et skema for at beslutte, hvilke oplysninger, databasen skulle rumme om hvert medlem. Det var jo smart nok. Men inden man kunne gå videre, skulle man tjekke, at alle data var bragt ned på såkaldt "normalform". Normalform betød, at data ikke kunne splittes yderligere op.
Et eksempel var en forening, der havde et medlem, Jørgen Hansen. Så i databasen skulle man afsætte plads til navnet. Men det var åbenbart ikke nok, for Jørgen Hansen kunne jo splittes op i fornavn og efternavn. Og hvis Jørgen havde et mellemnavn, skulle dette også være et særskilt stykke data. Og man kunne også angive køn - mand eller kvinde - og fødselsdatoen. Jeg havde svært ved at fatte, hvornår opsplitningen af data nåede normalform, for skulle man også splitte Jørgen op i hoved, arme og ben? Og hvad med hjerte, lunger og lever? Hvor stoppede det? Ved atomerne? Ej, altså, det der med normalform havde jeg svært ved at fatte - og det var jeg åbenbart ikke ene om.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 133