Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Pludselig var der et spor, der kom ind fra venstre - og bevægede sig mod øst i nogle gevaldige hop. Min kollega forklarede, at det var en amerikansk SR-71 - en Blackbird, wow! Sporet hoppede afsted over Lolland-Falster, ud forbi Bornholm - og så dukkede et par spor op sydfra - interceptere, wow-wow! Det var jagerfly fra Warzawa-pagten; fra Polen. Seks år senere, da Sovjetunionen faldt fra hinanden, fik polakkerne travlt med at søge optagelse i NATO - det samme gjaldt Tjekkiet, Rumænien, de baltiske lande og flere andre.
I KVG-OP spillede vi nogle gange dart med pile mod en skive. Det var ikke noget, jeg havde specielt lyst til, især når pilene ikke ville, som JEG ville. Af bar ærgrelse gav jeg jævnligt udtryk for min mening. Vores chef, en major, var ikke imponeret, og da jeg en dag forhørte mig om mulighederne for optagelse på sergentskolen, frarådede han det. Sergentskolen ville medføre prøvelser. Med andre ord: Det var en mandfolketilværelse.
FIKS kommunikationssystem
I efteråret 1983 blev jeg overført fra KVG-OP til KVG-SIG. Dermed blev jeg tjenestegørende ved Forsvarets Integrerede kommunikationssystem, FIKS, som var udviklet af Christian Rovsing i Ballerup. Programmeringskontoret hørte under KVG's signalsektion og havde kontor nede i bunkeren hos Eskadrille 500. FIKS-computerne var CR7'ere, og jeg kan huske RAM-modulerne, som målte omkring 10 x 15 cm foran og gik ca. 20 cm ind. Med disse moduler var man helt oppe på 256 KB RAM. Offline opbevarede man data på store diske, hvor 5 eller 6 diske blev sat sammen i et sæt og blev opbevaret under en "osteklokke" på henved 35 cm i diameter. Der kunne være omkring 18 MB data på sådan et sæt harddiske.
At jeg var flyttet til Vedbæk betød ikke, at jeg aldrig mere besøgte Flyvestation Værløse. For det første var der intet vaskeri på kasernen i Vedbæk. Altså kørte jeg jævnligt fra Vedbæk til Flyvestation Værløse, når der skulle vaskes tøj - bl.a. mine mange flyverblå skjorter. Flyvestationens vaskeri lå lige inden for Nordvagten.
Derudover blev jeg medlem af Flyvestation Værløse Faldskærmsklub og deltog i klubbens aktiviteter. Her fandt jeg på at bruge computeren i Vedbæk til noget fornuftigt: Jeg samlede data sammen om faldskærmsklubbens medlemmer og kunne udskrive en medlemsliste.
I bunkeren i Vedbæk havde jeg en kollega, som kendte en vits, han var meget glad for og uheldigvis jævnligt fyrede af.
- Åh-Alma, åh-Alma! lød det, og på l'et stak han tungen langt ud, som om nogen slikkede Alma forneden. Og så grinede han.
Jeg syntes, det var en plat vits. Men så fortsatte han sgu':
- Åh-Aksel, åh-Aksel! kom det med et grin, og på k'et knaldede han tænderne sammen, som om Alma knaldede tænderne sammen om Aksel forneden, så den stakkels fyr jamrede. Kors for en vits, åh!
Nu var der det ved det, at min kollega hed noget i stil med Aksby, så jeg fandt på råd.
- Åh-Aksby, åh-Aksby! udbrød jeg næste gang min kollega fyrede sin vits af. Om det var mit udbrud, der fik ham til at stoppe, eller om han simpelthen blev træt af vitsen, ved jeg ikke, men i hvert fald fik jeg fred, pyh!
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 137