Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Ihukommende fadæsen to år tidligere havde jeg stadig ingen lyst til spilopper. Men Prip delte ikke min bekymring. Han foreslog, at vi udførte vandspringet som både RW og CRW-spring. Jeg sagde nej... men... sæt nu jeg gik glip af noget... Det blev altså et ja.
At vejret ikke ligefrem var lunt ændrede ikke min beslutning: Jeg iførte mig kun det mest nødvendige: skærm og redningsvest - plus badebukser selvfølgelig. I 2000 meters højde viste flyets udenbords termometer til min store fortrydelse NUL GRADER! Uf! På vej ud under vingen huskede jeg et kort sekund at registrere temperaturen. Vindpresset føltes lidt køligt mod mine bare arme, ben og mave. Ellers mærkede jeg intet. Prip og jeg sprang samlede af. Da vi hang under udfoldede skærme, fløj Prip hen, hvor jeg kunne række bagud og gribe fat i hans faldskærm. Inden længe havde vi etableret en CRW-formation. Efter at være kravlet ned langs linerne på Prips skærm mærkede jeg en svien på huden på mine fødder. Det blødte nogle steder som følge af gnidningen mod liner og metalringe. Men det fik være, for hvor var det fedt at flyve rundt over Furesøen i en 2 mands CRW-formation.
Som øverste mand var det min opgave at styre formationen ned til landing nær den udlagte bøje. Eriks opgave var at råbe, hvornår vi skulle bryde, så vi kunne lande enkeltvis i vandet, fri af hinandens skærme. Prip råbte, om jeg var klar til at bryde.
- Ready? lød det, men straks efter fortsatte han:
- Nårh-nej, vent lidt!
Det var svært at vurdere, hvor vandoverfladen egentlig var. Sekunder senere råbte Prip atter. Vi brød af og ramte overfladen med et par store sprøjt. Vandet virkede med sine 18 grader overraskende varmt at plumpe ned i - men det tror Pokker efter turen i den kolde luft. Og sikke en succes: RW, CRW og vandspring i eet og samme spring! Det var mit spring nr. 499.
Opvisninger på Bymidten
Udover vandspring deltog FVFs medlemmer i nogle opvisninger på Bymidten. Den 8. september 1984 afholdt spejderne et arrangement på Bymidten, og de spurgte, om FVF ville springe. Der var godt med tilskuere stimlet sammen. En af "parkeringsbåsene" blev lukket af og reserveret som landingsplads. Her havde stævneleder Ole Dupont med hjælpere lagt en gul faldskærmsdug ud. Der var ingen vind. Det skulle man være opmærksom på, for modsat de runde skærme, der dalede næsten lodret ned, fløj de firkantede faldskærme fremad i høj fart.
Vi var 3 springere. Det var mit andet opvisningsspring, men med godt 200 spring var jeg helt fortrolig ved udsigten til en landing på Bymidten. Helge Neupart sprang først. Det gik fint, og han landede elegant stående. Derefter sprang Peter Lindholm og jeg af samlet. Efter turen over Lille Værløse var det min tur til landing. Jeg startede på finalen. Men en eller anden på jorden må have vurderet, at jeg kom højt ind, for pludselig lød det i megafonen:
- Der er ingen vind!
Uden at tænke over hverken for eller imod hev jeg omgående ned i styrelinen og snurrede en hel tur rundt for at "smide højde". Samtidig bremsede jeg skærmen mest muligt - det var lige over supermarkedet Friva (senere Merco). Jeg ramte hårdt ned nær den gule dug og rullede rundt - faktisk stoppede jeg først næsten henne ved kantstenen. Senere omtalte Ole kontrasten mellem Neuparts elegante landing og min... knapt så elegante landing.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 157