Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Den 9. maj 1987 var der igen opvisning på Bymidten. Denne gang var det Holbæk Faldskærmsklub, der havde fået arrangementet i hus. Vi var 4 springere; formanden, Erik Prip, Carsten Jakobsen og jeg. Vi sprang med Holbæk-klubbens gule, firkantede skærme (5-cellede Magic) og var iført røde overtræksdragter. Det var kort efter, at man tillod begyndere at springe med firkantede skærme.
Til opvisningen d. 1. september 1990 var der også 4 springere, deriblandt igen Carsten og mig. Bror Iskold og en af springerne fra FF-66 sprang først, men springeren fra FF-66 landede mellem parkerede cykler og kom slemt til skade ved sammenstødet med et cykelstyr. Stævneleder Ole Dupont indså med det samme, at noget var helt galt. Snarrådigt råbte han i megafonen og spurgte tilskuerne, om der var en læge tilstede. Han sørgede også for at få fjernet den udbredte, gule faldskærmsdug, så Carsten og jeg ikke måtte springe. Da jeg kom hjem, fortalte min mor, hvad der var sket. En læge havde skaffet morfin på Bymidtens apotek. Det blev nødvendigt at save cykelstyret over og lade det sidde, hvor det sad og tage det med i ambulancen til hospitalet. Springeren kom sig, stort set uden mén og uden at miste synet på sit øje. Efter den hændelse blev der lukket for opvisninger på Bymidten.
Sidste spring over Værløse
I sommeren 1990 afsluttede jeg min uddannelse som ingeniør og søgte job. For en stund flyttede jeg til Værløse. Derved blev det meget nemmere lige at smutte ud på flyvestationen til FVF's stævner. Det var til et af disse stævner, jeg første gang så Bjørn Stephensens nye fly - en Maule. Den var meget anderledes end Cessna'erne. Jeg husker tydeligt, første gang jeg kom med på et lift. Bjørn taxiede fra pladsen foran Hangar 3 op til startbanen og drejede op mod vinden. Jeg ventede, at det ville tage den sædvanlige tid, inden flyet havde fart nok på til at lette. Men med Maule'n føltes det, som om vi lettede efter 20 meter! Jeg kiggede mig omkring, helt vantro. Til et stævne en anden dag var vinden for høj til spring. I stedet var vi nogle springere, der gik over til svæveflyene. Her var jeg så heldig at komme med på en flyvetur. Mange tak for det.
Klubmesterskabet blev afviklet på flyvestationen, og det gik fint. Ole Dupont havde sikret supplerende præmier til de 3 medaljetagere. Jeg fik en flot, rød Coca Cola-sportstaske som hopmester. En af de sidste gange, jeg sprang på flyvestationen, sad jeg som altid på vej op med flyet og kiggede ud i landskabet. I 1500 meters højde kunne man se hen over Hornherred og videre til Odsherred. Faktisk kunne jeg se helt ud forbi Sjællands Odde - sigtbarheden var langt over 100 km!
FVF fortsatte sine stævner på flyvestationen også efter, at klubben var flyttet ud til Langagergaard nær Knardrup. Det efter sigende sidste stævne blev afholdt d. 13. september 2003. Richard Beck Madsen tog heldigvis nogle gode fotos. Manglen på fotos blev faktisk et tema, da jeg skrev bogen om flyvestationen, for når jeg spurgte de forskellige, om de havde nogle fotos, lød det:
- Det måtte vi jo ikke!
Nej, det måtte vi jo ikke, og derfor var det også meget småt med, hvad jeg selv og mine forældre tog af fotos. Mange steder langs hegnet var der opsat gule skilte med sort kant og en besked om, at fotografering var forbudt. Men til de store arrangementer, Åbent Hus, var det som om forbuddet var ophævet.
Faldskærmsklubben blev nedlagt omkring 2008.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 159