Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
En dag så jeg en C-54'er komme ind til landing, og da den havde passeret hen over hovedet på mig, klatrede jeg op øverst på hegnet for at kunne følge den så langt som muligt. Især håbede jeg at se den lette, hvis den lavede det, der kaldtes touch-and-go. Men flyet var forsvundet. Da jeg kiggede bagud over skulderen, var der minsandten et fly på vej - lige ned imod mig! Sådan så det i hvert fald ud. Overrasket sprang jeg ned - stadig på den lovlige side af hegnet. Noget tid efter dukkede et par Nimbus motorcykler op. Den forreste vagt stoppede i vejkanten og råbte over til mig, at jeg ikke måtte kravle op. Jeg var åbenbart blevet set, og nogen havde sladret... Sådan en stikker!
Godt hundrede meter længere ude ad Tyskervejen var der et vej-T: Til højre gik stien mod vandværket, til venstre fortsatte stien langs med Søndersø. Når man gik der og fulgte hegnet ind til flyvestationen på ens venstre side, kunne man være heldig at se en C-47 eller C-54 holde på en af de runde dispersals. Gik man videre, kom man til et lille hus med mure, men uden vinduer og døre. På luftfotos kan man se, at der var lagt blikplader ud som tag. En enkelt gang klatrede jeg over hegnet og gik lidt rundt i ruinbygningen. Jeg fandt en ubrugt rød plastikpatron, en øvelsespatron, og det var spændende i sig selv. Jeg vidste fra min far, at man skulle være varsom med ubrugte patroner. Ruinen ved hegnet lå nær Hjortøgaard og blev brugt til øvelser - det prøvede jeg mange år senere som værnepligtig.
Ikke langt derfra lå der 2 træbygninger omgivet af 3 pigtrådsruller. Jeg havde hørt om en dreng, der var brudt ind i et ammunitionsdepot og havde stjålet ammunition, måske patroner. Jeg tænkte, at dette måtte være stedet. Jeg gik ned på knæ og klemte mig ind et sted, hvor der var lidt større afstand mellem pigtrådswirerne. Så befandt jeg mig inde i en af rullerne. Jeg kravlede forsigtigt langs med rullen for at finde et sted, hvor afstanden mellem trådene var lidt større, så jeg forsigtigt kunne klemme mig ind til den næste rulle. Græsset var højt, så det var svært at se, hvor i græsset der var tråd, og hvor piggene stak op. Det var spændende, men også lidt formålsløst, for hvad ville jeg gøre, når jeg nåede helt hen til træbygningerne? Jeg ville aldrig være brudt ind i en bygning. Jeg havde ikke værktøj til at bryde ind - og desuden ville jeg heller ikke have turdet af frygt for generalen derhjemme. Altså kravlede jeg ud igen. Men det havde været en spændende udfordring.
Man kunne følge Tyskervejen hele vejen hen til et kuperet område, hvor "Stentanken" stod. Det var en bunke mursten, der var sat sammen, så det mindede om en kampvogn. Midtpå var der noget, der kunne ligne underdelen af tårnet på en kampvogn. Jeg læste mange år senere, at stentanken var opført af tyskerne for at narre eventuelle britiske fly til at tro, det var en tysk kampvogn. Stentanken havde angiveligt også et kanonrør [2-19]. Med tiden forsvandt kanonrør og tårn, og i 2020 var der intet tilbage. Fra Stentanken kunne man følge stien endnu 100 meter, hvorpå man nåede hen til vejen Sandet og kunne fortsætte til Kirke Værløse. Men så langt nåede jeg aldrig [2-20].
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 29