Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995


Jeg håbede stadig på at blive ansat på flyvestationen efter værnepligten. En aften blev jeg kørt ud til flyvestationen og blev indkvarteret til et par dages prøver. Der var helbredsundersøgelse om formiddagen og kundskabsprøver om eftermiddagen. Jeg knoklede løs for at nå så langt som muligt. Den sidste morgen sad jeg foran en kommision, som meddelte mig, at jeg kunne optages i en pulje om at blive vejrtjenesteoperatør. Det var ikke lige det, jeg havde drømt om, men meteorologi og vejret lød mere interessant end jobbet som signaloperatør.

Samme eftermiddag vendte jeg tilbage til mine kammerater i Eskadrille 562. Vi blev sendt hen til Lånshøj på øvelse. I min gruppe indrettede vi en post med et maskingevær ved vejen, der skrånede ned mod Perimetervejen. På den anden side af vejen indrettede jeg en fremskudt udkigspost. Hele eftermiddagen ventede jeg på, at der skulle ske noget. Og så... Jeg opdagede en "fjendtlig" patrulje, der kom snigende langs buske og træer. Omgående signalerede jeg med fagter over til Kragh, der sad ved maskingeværet. Han alarmede kommandoposten via felttelefon. Noget tid efter dukkede vores oversergent Thuge op. Han signalerede til mig, og jeg gjorde Garand'en klar til skud og ventede på ordrer. Fjenden rykkede nærmere, 15 meter skilte dem fra min post ... Pludselig råbte Thuge "FYR!". Der lød skudsavler fra forskellige poster, og de 2 fjender tog benene på nakken. Ih, hvor var det spændende!

I løbet af aftenen kunne man høre skyderi forskellige steder på Lånshøj, men vores lille gruppe blev desværre ikke angrebet mere. Det var dengang, der stadig var mange myg, så jeg brugte meget af aftenen på at forsvare mig...

Hjemsendelse

Midt i oktober, to uger inden vi skulle hjemsendes, stod der et par ugers afsluttende videreefteruddannelse på programmet. Jeg mødte atter op i Eskadrille 562. Den første dag blev holdet kørt ud til Kalvebod til skydning. Det gjaldt vist nok skydning med det tyske 7,62 mm maskingevær. I hvert fald blev vi dagen efter sat til at rengøre et maskingevær. Jeg nørklede løs og fik rengøringen godkendt første gang! Vores talsmand holdt et kort valggruppemøde, inden vi blev aftrådt til weekend.

Jeg havde det med at komme for sent, bare 10 minutter. Det skete også mandag morgen, og det måtte jeg selvfølgelig høre for. Hele rekrutholdet stod klar til afgang, da jeg kom halsende ind i gården og måtte skifte tøj på ingen tid. I Bedford-lastbiler blev vi kørt op til Melbylejren. Jeg var kommet med på en lastbil ført af holdets berygtede vestjyde. Han havde gjort tjeneste i KØR, men nogle kiksede manøvrer havde givet ham et vist ry - rygte er nok et mere korrekt ord. I min dagbog skrev jeg, at det var SOLSKIN, og dejlig varmt. Af en eller anden grund var jeg landet i den forkerte gruppe. Premierløjtnant Grimstrup kørte mig over til min egen gruppe. Her skulle der kastes med håndgranater. Det havde vi prøvet før.

I oktober var der perioder med kolde dage. Så koldt, at jeg måtte lægge aviser på bilens forrude for at slippe for at skulle skrabe is af næste morgen. En af dagene fik rekrutholdet udleveret våben og blev kørt ned til skovområdet ved Søndre Vagt. Vi skulle gennemføre en øvelse med at gå frem på linje mellem træerne. Da vi blev aftrådt til frokostpause, skyndte jeg mig at køre til banken SDS på Bymidten i Lille Værløse. Lønnen for oktober var gået ind, så jeg kunne hæve 1000 kroner. Jeg fyldte benzin på vognen for 110 kr. Kørte ud til flyvestationen og havde et kvarter til at spise frokost. Vejret var skønt med sol og høj himmel.




Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995  Side 49