FSNVAER Inden & Uden for Hegnet

Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995

Det var irriterende, at bankerne lukkede dagligt kl. 16. Ingen kunne nå i banken, men heldigvis holdt de åbent til kl. 18 om torsdagen. Lørdag og Søndag holdt de lukket som andre butikker. I det hele taget blev Bymidten forvandlet til en død sild, når butikkerne lukkede lørdag kl. 13. Lukkeloven lukkede landet ned - eftertrykkeligt.

Det var også på Bymidten, at jeg en dag hos Bimbo Legetøj købte et modelfly, en C-130 Hercules. Jeg købte maling dertil, så jeg kunne male flyet i den militær-grønne farve, og købte også orange antikollisionsmaling. Hercules'en stod flot på hylden i mange år.

Jeg mener, at det var i denne periode, jeg blev omskolet til Landrover. Den havde ikke ligefrem verdensrekord i hastighed, men det var et pålideligt og robust køretøj. Gearet var lidt anderledes. Mange af vognene kom i en pickup-udgave med et lille lad og presenning og kunne udføre mange forskellige opgaver. Det var ikke underligt, at Landroveren var et helt almindeligt køretøj på flyvestationen.

Flextid

Det var vist i M-afdelingen, at jeg begyndte at skulle føre flextidskort. Kortene blev trykt på karton med rækker og kolonner og plads til 31 dage. Hver medarbejder skulle notere mødetidspunkt, og hvornår man gik hjem. Yderst til højre anførte man plus eller minus, og nederst skulle man opsummere måneden. Jeg fik indtryk af, at flextidskort var normalt på hele flyvestationen, for jeg kom til at skulle udfylde dem ved andre tjenestesteder.

Rutekuverter

Noget af det, jeg også stiftede bekendtskab med i M-afdelingen, var flyvestationens interne postsystem: Rutekuverterne. Det var lysebrune konvolutter, lidt større end A4-format, og på forsiden var der påtrykt adressefelter i 3 kolonner og ca. 15 rækker. Når man ville sende post til nogen, stregede man først den seneste adressat ud og skrev den nye adressat i det første "ledige" felt. Der var 3 små huller i konvolutterne, så man uden at åbne konvolutten kunne se, om der var noget inden i. Nye konvolutter havde normalt en clips, så man kunne lukke konvolutten. Konvolutterne var godt nok aldrig forseglede. Enhver kunne nemt åbne konvolutten, men da det normalt var tjenstlig post, var der intet personligt ved det. Rutekuverterne blev hurtigt slidt, så det var ikke ret tit, at samtlige adressefelter nåede at blive fyldt ud.

Mange enheder havde en slags postkontor med kasser, hvor der på hver kasse stod navnet på en enhed, fx FMK-AP, VÆR-O, Esk 722 eller FLSR. Ved Hovedværksted Værløse i Hangar 6 havde man opstillet en stor reol med 3-4 hylder. På hver hylde var der plads til 5-6 orange mejerikasser i plast. Ved hver mejerikasse stod navnet på en sektion, fx AS, QS eller PK1. Enhver medarbejder, der passerede reolen, kunne trække en "skuffe" ud og se, om der var post til vedkommendes sektion. Der var også skuffer til udgående post til eksterne enheder. Det var simpelt og fungerede... ALTID. Eddersmart!