Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Den hvide SPH-hjelm var den, man oftest så anvendt af piloter og teknikere på flyvestationen. HGU-hjelmen så jeg ikke anvendt ret ofte. Måske var det især jager-piloter, der anvendte den, og det var ikke så ofte, at jagerpiloter besøgte Flyvestation Værløse - i hvert fald ikke længe nok til at få serviceret hjelmen. SPH-hjelmen havde udbulninger ved ørerne og virkede meget bred. Visirskjoldet fyldte også ret meget. Og mikrofonarmen var monteret på ydersiden af hjelmen, og det virkede som om den let kunne blive "fanget" af alt muligt. Den ulempe havde HGU-hjelmen ikke. Den lignede mere en normal hjelm.
En SPH-hjelm var bygget op omkring selve "skallen" af glasfiber. Skallen var lakeret hvid på ydersiden. Der var boret et antal huller til montering af de indvendige og udvendige dele:
- Gummiliste, limet fast hele vejen rundt langs kanten
- Indvendige remme, så hovedet ikke stødte mod skallen
- Nakkepude
- Ørepuder
- 2 Højtalere
- 2 visirer: et klart visir og et grønligt solvisir
- 2 buede glideskinner på hver side
- Visirskjold, evt. med napa påklistret
- Mikrofon
- Mikrofonarm med ledning
Der var meget, der skulle tjekkes ved pilothjelmene: mikrofon og øretelefoner, visirer, støttepude i nakken, gummikanter samt remmene under hjelmen. Derudover skulle selve hjelmen renses. Der var specialværktøj til arbejdet. Bl.a. var der en speciel skruetrækker. Den var speciel ved for det første at være kort, for det andet ved at der midt på det flade hoved var en skåret en indrunding, så der lige netop var plads til det yderste af en skrue med kort gevind. Eddersmart.
Mit arbejdsbord var omgivet af stålskabe og hylder med reservedele. Faktisk brugte jeg en hel del tid på at ordne og sortere reservedele og bestille nye reservedele hjem. Det var lige noget for mig, særligt det med at bringe orden i tingene, så det hele blev velfungerende.
Når jeg fik en hjelm til service, startede jeg med at skille den ad. Delene blev lagt i bakker og beholdere. Den hvide glasfiberskal blev rengjort og pudset med skuremiddel. Gummilisterne langs kanten blev efterset. I nogle tilfælde skulle der pålimes nye kantlister. Det blev gjort med en kraftig lim, så der var udluftning over arbejdsbordet.
Derpå begyndte arbejdet med at bygge hjelmen op igen. Det tog lang tid, for der var mange dele. Nye dele erstattede gamle og udslidte dele. Det gjaldt støttepuden i nakken, og det gjaldt især ørepuderne, som med tiden blev hårde og mørke af et fedtlag. Visirer kunne blive ridset. Visirskinnerne på siden af hjelmen fik voks, så visirerne gled glat. Mikrofon og hovedtelefoner skulle afprøves. Når alt virkede, puttede jeg den servicerede hjelm i en stor plastikpose og svejsede enderne sammen. Så stod jeg med noget, der lignede en funklende ny hjelm. Jeg syntes, det så flot og prof ud og indbød til at tage en hjelm i brug. Det var spændende arbejde.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 79