Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Flest hjelme kom til eftersyn fra udrustningslagrene. Det kunne være fra eskadrillerne eller fra Flyveskolen nede på Avnø. Ind i mellem var det piloter eller teknikere selv, der kom ind med en hjelm og spurgte, om jeg kunne tjekke den. De kunne komme fra Esk 721, 722, Søværnets Flyvetjeneste (SVF) eller Hærens Flyvetjeneste (HFT). Sidstnævnte var hjemmehørende på Flyvestation Vandel, men havde en helikopter stationeret i Hangar 5.
Jeg tjekkede, at hjelmen passede og sad ordentligt. Når en pilot eller tekniker havde hjelmen på hovedet, kunne man med fingrene mærke, om puderne sad, så de støttede i nakken. Hvis puderne sad skævt, kunne de let rettes på velcro'en.
Det skete ind i mellem, at en pilot kom ind med hjelmen fordi vedkommende "lige ville have tjekket en enkelt ting". Når jeg så tog hjelmen og undersøgte den, afsløredes gerne nogle store defekter. En gang brugte jeg 2 dage på at adskille en ramponeret hjelm og udskifte dele. I min dagbog skrev jeg efter andendagen, at jeg arbejdede videre på den ramponerede pilothjelm, indtil jeg mente, den var god nok. På visirskjoldet var der med store bogstaver trykt "RAS".
En fredag havde jeg arbejdet med hjelme og oxygenmasker hele dagen. En af C-47-kaptajnerne fra 721, PE, dukkede op kl. 15 for at få udskiftet masken. Skrev om det i min dagbog:
Jeg spurgte til hans hjelm. Den var ok, mente han. Men der var store revner i skallen. Derefter spurgte jeg til visirerne, og fik atter et svar om, at de var ok. Solvisiret var delt i to!! Efter nogen diskussion beholdt jeg hjelmen og gik derefter i krig med den."
Da jeg mandag morgen mødte i Hangar 4, gik jeg straks igang med PE's hjelm. Men så opdagede jeg, at hullerne i de nye visirskinner ikke passede sammen med glasfiberskallens huller. Ups. Der var åbenbart størrelselsforskel. PE ville dukke op senere på dagen, så jeg var nødt til at finde på noget - hurtigt. Jeg smuttede ned på Udrustningslageret og lånte en færdig hjelm, som jeg kunne bruge til reservedele. Udrustningslageret lå i sidebygningen til Hangar 1.
Jeg havde ikke tidligere oplevet komponenter, der ikke passede sammen. Det fik mig til minutiøst at gennemgå alle de amerikanske lagernumre og sammenligne med vores beholdninger. Jeg tror, det var i denne periode, jeg lærte om MILLAG's lagernumre. MILLAG var det militære lagerstyringssystem, og selvfølgelig var der system i lagernumrene. Jeg talte med min mor om det. Hun fortalte, at der midt i lagernummerets lange talkode var afsat to tal til landekoden: 00 for amerikansk materiel og 22 for danskproduceret materiel (eller osse var det omvendt). Dernæst kunne jeg begynde at bestille manglende dele hjem. Der var utroligt spændende og engagerende.
Iltmasker
Ud over SPH og HGU-hjelme arbejdede jeg med ilt-masker og solbriller. Sidstnævnte skulle rengøres. De skulle efterses for ridser og skader og om nødvendigt repareres. Polarbriller var også noget, jeg fik ind til service og eftersyn. Polarbriller blev brugt af personel, der skulle opholde sig ved islandsisen på Grønland. Isen blændede helt utroligt, når solen skinnede.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 81