Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
I busser blev vi kørt til Flyvestation Værløse. Her var vi bl.a. et smut i Hangar 4, hvor jeg kunne hilse på mine tidligere kolleger. Og d. 3. juli kørte vi i bus helt ned til Flyvestation Avnø på sydsjælland mellem Næstved og Vordingborg. Det var her, Flyvevåbnets flyveskole holdt til, og hvor pilotaspiranterne lærte at flyve en Saab T-17.
Bussen parkerede i kaserneområdet, hvorefter vi i en lang kolonne skulle vandre ned til området med kontroltårn, hangar og andre bygninger. Fra parkeringspladsen kunne vi følge en asfalteret vej. Men der gik også en gangsti direkte derned, hen over et åbent område med græs.
Vi gik i et langt optog hen ad en lille sti, skrev jeg i dagbogen. Det var superspændende, fordi der var flere T-17'ere, der fløj rundt og lavede landingsøvelser, og de fløj hen over hovedet på os, wow! Men så hørte vi nogen råbe og kunne se, at det var en mand, der havde åbnet døren oppe i kontroltårnet og råbte, at vi skulle se at forsvinde. Ingen i kolonnen havde lagt mærke til advarselsskiltet eller at der ved selve vejen hen til bygningerne var et rødt-blinkende lys!
Vi måtte skynde os væk. Pokkers osse. Jeg var ellers gerne blevet stående - for det var edderryddeme spændende med T-17'erne, der strøg lige hen over hovedet på os! Man ku' se instruktøren og pilotaspiranten sidde ved siden af hinanden.
Nogle dage senere havde jeg en fridag. I hvert fald stod jeg op kl. 4.30 og mødte op i O-afdelingen på Flyvestation Værløse. Jeg havde fået lovning på at komme med på en flyvetur til Stavanger i Norge med en C-130'er. De skulle til Sola for at hente et reservehjul - det var i hvert fald den forklaring, jeg blev fortalt. Vi fløj derop med B-680.
Meteorologi
Sent i juli startede kurset til vejrobservatør, da vi d. 21. juli blev budt velkommen af vores klasselærer, sergent Friis. Efter velkomst og introduktion startede undervisningen i meteorologi i bygning 19. Der var meget at lære! Vi skulle lære om lufttrykket i atmosfæren. Lufttrykket skulle dengang måles i millibar, og vi lærte at normaltrykket - summen af alle målte lufttryk i hele verden på et vilkårligt tidspunkt - var 1013 millibar. Det svarede til 1013 hektoPascal med nutidens målestok.
Men selvom der var et "normaltryk", målte vi sædvanligvis altid lavere tryk i Danmark, typisk 1000 millibar og ofte lavere. Danmark lå placeret i et såkaldt lavtryksbælte. Bevægede man sig sydpå, til Middelhavet, kom man ind i et højtryksbælte og havde ofte solskin. Lufttrykket var altså ikke det samme overalt; det ændrede sig konstant. Det gjaldt også i Danmark. Trykket aftog endvidere med højden; jo højere, man bevægede sig op, desto lavere tryk. Hvis der var 1000 millibar ved havets overflade, ville der være 500 millibar i 5 km's højde, og helt nede på 200 millibar i 10 km.
Vi skulle måle lufttrykket med et barometer. Der var forskellige typer. Det grundlæggende barometer bestod af et buet søjleglas med kviksølv og en lav og en høj søjle. Den korte søjle var bred og åben øverst. Den høje søjle var lufttom øverst, så kviksølvet kunne bevæge sig op og ned indvendigt. Luftens normaltryk kunne holde en kviksølvsølje på 76 cm oppe. Så sagde man i gamle dage, at trykket var 76 cm kviksølv - eller 760 mm. For at aflæse trykket, skulle vi finde toppen af kviksølvet på den høje søjle og aflæse skalaen på glasset.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 88