Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Den forreste 5-talsgruppe, IIiii, angav vejrstationens WMO-nummer, i dette tilfælde 06160 for Flyvestation Værløse.
Dernæst fulgte Nddff, hvor N angav hvor stor en del af himlen, der var dækket af skyer - i ottendedele - dd angav retningen (dd for direction), og ff angav hastigheden (nej-nej, ikke ff for fart, men for force). I dette tilfælde angav 72822, at syv ottendedele af himlen var dækket, og at vinden kom fra retningen 28 - dvs 280 grader - og middelvindhastigheden var 22 knob.
Og sådan fortsatte det med sigtbarhed, vejrlig, lufttryk, temperaturer og skyer. Synoppen var ikke altid dækkende, men hvis man ønskede at tilføje detaljer, såsom vindstød eller skiftende vejrlig siden sidste synop, kunne man tilføje såkaldte 9-grupper. De skulle alle have et 9-tal forrest. Man kunne tilføje mange 9-grupper, og så kunne en synop blive temmelig lang. Synopper kunne tage tid at udfylde og skulle udsendes hver tredie time - døgnet rundt.
Metar
En anden type vejrobservation var en METAR. Det var en kort melding med de vigtigste vejroplysninger, dvs. vind og vejr, sigtbarhed, tryk og temperatur - inkl. dugpunktet. En metar kunne se ud som eksemplet her:
ekvl 26015 9000 60RA 7sc010 11/09 1005=
Man behøvede ikke lang tids træning for at kunne "læse" en metar. Flyvestation Værløse havde ICAO-forkortelsen ekvl. "26015" angav en vindretning fra 260 grader, og en middelvindhastighed på 15 knob. Sigtbarheden var 9000, dvs. 9000 m eller 9 km. Var der 10 km eller mere, skulle der stå 9999.
Gruppen, 60RA, angav det aktuelle vejr. RA stod for regn (RAIN), og at der stod 60 betød, at det var regn med ophold. Havde regnen været vedvarende, sågar heldagsregn, havde der stået 61RA. Den næste gruppe, 7sc010, angav det laveste skylag, i dette tilfælde syv ottendedele stratocumulus i 1000 fod - man angav skyhøjden i hundreder af fod og inddelte himlen i ottendedele. Der kunne godt stå 2sc007 7sc010. I det tilfælde ville der være to ottendedele "tjavser" stratocumulus i 700 fod, og de lå under de syv ottendedele stratocumulus i 1000 fod. Dernæst var der en temperatur på 11 grader og et dugpunkt på 9 grader. Sidst i metar'en stod trykket angivet: 1005 millibar.
Man skulle afslutte med et lighedstegn, =. Det var et tegn til det automatiske aflæsningssystem om, at ens vejrobservation var slut. Dermed kunne systemet starte indlæsning af vejrobservationen fra den næste vejrstation.
Metar'er skulle udsendes to gange i timen... døgnet rundt. Hel-times metar'en skulle inkludere temperaturer, mens dette skulle udelades i halvtimes-metar'en. Hvis vejret var godt, som på sommerdage, kunne en halvtimes-metar blive meget kort:
ekvl 26015 CAVOK 1005=
CAVOK stod for "Ceiling and Visibility ok". Der måtte godt være skyer, bare ikke et lavthængende, og sigtbarheden skulle være mere end 8 km.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 95