Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Og så var der de høje skyer, cirrus, der ofte lå helt oppe i 5-6 kilometers højde, fra 18.000 fod og højere. Hvis man fik øje på en "lysende ring" på himlen, måske med bisole, kunne det være en halo. De blev dannet, når sollyset blev brudt i iskrystallerne i et tyndt lag cirrostratus højt oppe. Vi hørte også om makrelskyer - den tekniske betegnelse var cirrocumulus.
I begyndelsen var det forvirrende, når vores instruktører hele tiden vekslede mellem meter og fod. Vi lærte, at man groft talt målte alt vandret i meter (fx sigtbarhed), og alt lodret i fod (skyhøjde). Og det var jo en glimrende tommelfingerregel.
Der var utrolig meget nyt at lære, hold da op, og der var mange nye forkortelser... og KODER! I begyndelsen tog jeg ret nonchelant på tingene, men efter et par prøver viste mine kundskaber sig at være meget middelmådige. Problemet var, at de, der opnåede højeste karakterer, frit kunne vælge tjenested. Uha, tænk hvis jeg kunne risikere at blive deporteret til Karup eller Skrydstrup. Hvis jeg ville være sikker på at kunne forblive i gode, gamle Værløse med alle vennerne, måtte jeg tage mig sammen. Jeg begyndte at terpe koder derhjemme om aftenen. Det hjalp.
Vejrstationer
Til at identificere de forskellige danske vejrstationer anvendte man koder og forkortelser. En af de vigtigste var den internationale standard, ICAO. I Danmark havde fx Kastrup Lufthavn koden EKCH. E stod for Europa, K stod for Danmark, og CH for Copenhagen. Tilsvarende hed Flyvestation Værløse EKVL.
En anden standard havde WMO, som var forkortelsen for World Meteorological Organization. Her havde Kastrup Lufthavn nummeret 06180: 06 for regionen, og 180 for vejrstationen. Flyvestation Værløse havde nummer 06160.
En tredie standard brugtes af den internationale luftfartsorganisation IATA. Her hed Kastrup CPH. Flyvestation Værløse var en militær NATO-base og som sådan ikke en international lufthavn til passagerer. Hvis der eksisterede en IATA-forkortelse for Værløse, brugte vi den i hvert fald aldrig.
Synop
Når man havde foretaget en vejrobservation, skulle man udsende en vejrrapport efter bestemte regler. En af de vigtigste rapporter blev kaldt en SYNOP. Den bestod af en lang række tal i grupper på fem tal i hver. Rækkefølgen og selve tallene var afgørende for, hvordan man skulle læse en rapport. Det krævede en masse træning, men efterhånden var det skægt at tage en vejrmelding, studere den og derefter kunne fortælle navnet på vejrstationen og kunne fortælle om vejr og vind, temperatur og tryk. Det var næsten som et nyt sprog og vildt fascinerende.
En kort synop kunne se ud som eksemplet herunder:
06160 72822 65808 98904 75502 02232
For at afkode rapporten, skulle man bruge følgende skabelon:
IIiii Nddff VVwwW PPPTT NhClhCmCh TdTdapp
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 94