Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Vi brugte aldrig IATA-forkortelser, fx CPH for Kastrup og LHR for London Heathrow. Der var ingen IATA-kode for FSN Værløse, fordi FSN Værløse ikke var en international, civil lufthavn. Bevares, der var masser af international militærflyvning, men der kom ingen udenlandske erhvervsfolk. Der kom jo heller ikke en masse turister for at besøge katedralen i Kirke Værløse eller nyde en uge ved Costa Søndersø. Nej, VÆR var en rent militær betegnelse.
I COM-rummet stod der også en fjernskriver til Ring 2. På denne modtog vi især rapporter fra europæiske stationer. Endelig var der en Siemens fjernskriver koblet op til flyvestationens interne netværk. Vejrmeldinger og vejrudsigter videresendte vi til signalkontorerne i Operationsafdelingen, FMK, eskadrillerne og så videre.
På et af bordene stod en FAX-maskine til at modtage plottede kort i A3-format fra bl.a. MI.
Lige uden for døren til COM-rummet stod der et par trykflasker fastspændt op ad muren til tårnet. Den ene flaske var påmalet grøn farve, den anden var blå. De var beregnet til opsendelse af vejrballoner, så man kunne danne sig et indtryk af vinden i højden. Kun en enkelt gang i den tid, jeg var tjenestegørende, blev det nødvendigt at sende en ballon op.
Satelitbilleder
I COM-rummet stod der et stort monstrum til modtagelse af satelitfotos fra Rudersdal nær Holte. Der kom satelitfotos fra de amerikanske NOAH 6 og 7, og fra den europæiske Meteosat. Ofte viste de bare skyer, men nogle gange modtog vi nogle flotte fotos, hvor man kunne se hele Danmark og et stykke ned i Schleswig-Holsten. Boen sagde, at man faktisk kunne se grænsen mellem Tyskland og Danmark. Jeg studsede, men tog satelitfotoet og studerede det helt tæt på. Jo, minsandten: området nord for grænsen havde en lidt anden nuance end syd for! Boen forklarede, at det skyldtes brugen af vintersæd kontra vårsæd på hver side af grænsen. Det var vildt fascinerende. Jeg ville så gerne beholde nogle af satelitbillederne, men Boen sagde, at de skulle gemmes til MI til forskning i solgangsvinde.
Vi fik også nogle satelitbilleder, som viste hele Jorden. Rundt om ekvator kunne man se et tykt bælte af tætte skylag over Amazonas og Congo. Boen forklarede, at de blev taget med en satelit, der befandt sig 36.000 km lodret over ekvator i en geo-stationær bane. Og skybæltet var den intertropiske konvergenszone.
Geo-stationær, intertropiske konvergenszone! Er du vild for nogle udtryk! Tænk, hvis man sad og bagte på en larve og så spurgte hende:
- Vil du med hjem og se mine billeder af den intertropiske konvergenszone?
Det er nok begrænset, hvor meget man ku' score...
Nattevagter
Vejrobservatørerne mødte til nattevagt kl. 15, og vi blev afløst næste morgen kl. 7. Det var altså 16 timers vagter, som godt kunne føles hårde, specielt mellem kl. 3 og 4, når man klatøjet havde svært ved at holde sig vågen. Nogle gange føltes det lidt uretfærdigt, at flyvelederne kunne lukke tårnet ned om aftenen. Så kom de ned og så tv. Så drak de kaffe. Så børstede de tænder og lagde sig til at sove. Det kunne vejrobservatørerne ikke. Hver halve time skulle der udsendes en METAR, basta!
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 115