Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Når det var skyfrit med godt vejr kunne man skrive "cavok" (Ceiling And Visibility OK), og hvis man var lidt fiffig med strimlerne og fjernskriverautomatikken - weather permitting - kunne man godt få 50 minutters hvil i eet stræk og lige nå at døse.
Vi havde en sofabriks på Vejrtjenesten, faktisk en sovebriks, og man lå rigtig godt. Men jeg turde ikke bruge den på nattevagterne, for jeg vidste, hvor let jeg kunne falde i søvn. Jeg ku' have taget et stopur med, men det tænkte jeg ikke på. I stedet søgte jeg en alternativ løsning. Lænestolene på Vejrtjenesten var faktisk magelige. Jeg trak benene op, helt tæt til kroppen. Fødderne masede jeg på plads, så de sad i spænd mod det yderste af armlænet. Så lå-sad jeg dér og hvilede, halvvejs på sædet, halvvejs op ad hjørnet mellem armlæn og ryglæn. Der var ikke stor risiko for at falde i søvn, for det var en møg-akavet stilling, og jeg opgav snart mine innovative løsninger.
Det var svært at observere himlen om natten, så jeg kravlede nogle gange ud gennem vinduet og stod et stykke tid ude i mørket på marken. Det tog lidt tid at få nattesynet tilbage. Der var ikke meget lys omkring, for landskabet gik ned mod åen og Møllemosen og derefter op ad markerne mod Måløv. Den gang var der ikke bebygget, og træer skyggede i de retninger, hvor der var huse.
Når jeg kom ud efter en nattevagt, havde jeg for vane at kigge op for at se, hvordan det så ud med skyerne. Det gjorde jeg også efter en nattevagt i december 1981, da jeg forlod vejrstjenesten via døren ved COM-rummet. Jeg spejdede op, men pludselig befandt jeg mig flaksende rundt i det tomme ingenting. Jeg ramte hårdt ned på en frossen jordkant og tumlede videre nedad, ned i bunden af... en udgravning! Jeg havde glemt, at der var jordarbejde igang lige ved tårnet. Klump! Senere havde jeg en diskussion kørende i hovedet på spørgsmålet om, hvordan i al verden det var lykkedes mig at skvatte ned i udgravningen. Landskabet var dækket af et tykt, kridende hvidt snelag, og selv i nattens mørke var kontrasten mellem sne og mørk udgravning himmelråbende åbenlys...
- Ja-tak, det ka' sgu' godt være, forsvarede jeg mig, men det kræver stadig, at man kigger NED - ikke OP!
Når jeg fik fri efter en nattevagt og nåede hjem, spiste jeg gerne morgenmad og gik derefter i seng. Sov 3-4 timer og stod op. Nogle gange fik jeg fri med forsinkelse. Der var en regel om, at vagterne skulle forblive på vagt, indtil afløsning. Jeg oplevede nogle gange at måtte blive på vejrtjenesten, både efter dagvagter og nattevagter. Nu var jeg i en priviligeret situation, hvor ingen normalt ventede på mig.
NATO-øvelse 1981
Der skulle være en stor NATO-øvelse, og Flyvestation Værløse - inkl. ATC og Vejrtjeneste - ville blive involveret. Det var selvfølgelig spændende med aktiviteten, for amerikanernes store C-5 GALAXY transportfly kom på besøg. Det var den eneste gang, jeg oplevede, at flyvelederne skulle tage det "alternative tårn" i brug. Det lå lige nord for rullebanen, lidt vest for AMF'en. At beskrive kontroltårnet som et "hul i jord", var bogstaveligt talt helt korrekt. Over jorden lignede det fuldstændig toppen af et minikontroltårn med vinduer - selve tårnet var som sunket ned i jorden. I den tid, øvelsen stod på - det var omkring 4 dage - fik vi mange ekstravagter.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 116