Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995


En stor del af forsvarets personel bestod af en klippestabil middelklasse, og mange af dem var ansvarlige familiemennesker, der søgte at skabe trygge rammer for sig selv og deres børn. Sådan havde jeg oplevet det med mine egne forældre. Der har nok været en vis sandhed i at sige, at mange ansatte i forsvaret følte sig beskyttet af pigtråden mod den grumme verden uden for hegnet.

Jeg var så heldig at blive optaget på Danmarks Ingeniørakademi og brugte anden halvdel af 1980'erne på uddannelsen. Kaserneværelset i Vedbæk blev skiftet ud med et kollegieværelse i Lundtofte. Dermed blev Flyvevåbnet lagt lidt på hylden - men kun for en stund...


Herover: Fotos taget på FSN Værløse i forb. med pavens besøg d. 6. juni 1989 – regnen silede ned! Fotos: Jeanne (eller Kai) Madsen.




Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995  Side 140