Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Nogle uger gik. Så fik jeg et brev med tilbud om stillingen. Sikken lettelse! Forsvarets Civiluddannelse havde holdt mig kørende i 3 år, inden jeg måtte tage et mindre studielån. Jeg startede ved hovedværkstedet d. 1. november og blev sat på kontor med 4 andre. Der var altid hektisk aktivitet, og Thomsen kaldte kontoret for hovedbanegården.
Thomsen bad mig sætte mig ind i tingene og understregede, at jeg med tiden skulle vide alt om hovedværkstedet og dets opgaver. Den udtalelse tog jeg seriøst. I forvejen var jeg nysgerrig af natur, og mine evige spørgsmål var ved at blive for meget for kollegerne. Det fik jeg at høre for.
Som den første opgave bad Thomsen mig udarbejde en nøgleplan for hele hovedværkstedet. Thomsen havde et nøgleskab på sit kontor, og hver sektion havde et nøgleskab med nøgler til alle værksteder. Men med tiden var det mildt sagt blevet individuelt, hvordan sektionerne og deres værksteder låste af og hvad de gjorde med nøglerne. Nogle nøgler passede ikke længere til det, man troede. Thomsen ønskede også en gennemgang af numrene på samtlige rum. Egentlig var det nogle udmærkede opgaver, for jeg var nødt til at gå rundt til samtlige af hovedværkstedets MYLDER af værksteder og kontorer.
Derudover ønskede Thomsen at forbedre logistikken. Thomsen erklærede, at han altid jagtede spildtid. Det gjaldt fx i Motorværkstedet, men værkmester Møller virkede ikke "vildt begejstret" for indblanding. Motorværkstedet var i øvrigt et spændende sted, for det var her, man foretog eftersyn af de store Merlin-motorer i Hærens Centurion-kampvogne. Det var motorer, der oprindeligt var udviklet under krigen til de engelske jagere, Hurricane og Spitfire. Det forlød, at der kun var 2 steder i Danmark, hvor man servicerede Centurion-motorerne, men man foretrak hovedværkstedets motorværksted. Nok tog et eftersyn længere tid, men motorerne holdt meget længere, inden de igen skulle skilles ad.
Thomsen bad mig også om at hjælpe værkmesteren for Renseriet med en overordnet plan. Renseriet i bygn. 154 var et sted, hvor der blev brugt kemikalier til at rense fly- og motordele. Det var skrappe kemikalier, og inden flyvestationen begyndte på bedre metoder og materialer, slap der vist en del ud - i 1950'erne og 1960'erne havde miljøbeskyttelse ikke vundet meget indpas. Men det kom.
Thomsen kom ind en morgen og rykkede for nøgleplanen. Altså måtte jeg smide, hvad jeg havde i hænderne og komme videre med nøgleplanen. Men næste dag rykkede han mig for planerne for Renseriet. Og da jeg blev sekretær i forskellige arbejdsgrupper, begyndte Thomsen at rykke for referater... Uha, det skulle jeg vænne mig til. Jeg ønskede at være på forkant med udviklingen og bekymrede mig om, hvordan omgivelserne opfattede mig. Det fremgik af min dagbog:
Fredag 16-11-1990
Mødte på HVK kl. 8. Efter morgenbrød hos Thomsen fortsatte jeg med at lægge planer for Renseriet og Motorværkstedet. Da der skulle hænges en fraværstavle op i DS, tog jeg initiativ til at få det gjort. Skruetrækkeren var nyslebet, og da jeg skruede løs, smuttede den og prikkede hul i fingeren. Fjols! Det var pinligt med kommentarerne, mens jeg fik bind om fingeren - ikke godt for mit ry som ingeniør! På den anden side var det med til at gøre mig "accepteret".
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 165