Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995


Ordrekontoret

Jeg skulle lære om ordrer. Ordrer fra Flyvevåbnets enheder blev normalt omskrevet til en SRO - Speciel Reparations Ordre. Det var en fortrykt, farvet formular med fire gennemslag. Der var også E-rekvisitioner og driftsordrer. Sidstnævnte var hovedværkstedets interne ordrer. Hvis noget skulle indkøbes, skulle der udfyldes en budgetbevilling. Det var lidt af en videnskab af finde rundt i ordretyperne - og der var MANGE formularer.

Driftssektionens Ordrekontor oprettede ordrerne i FLYDØS - Flyvevåbnets Driftsøkonomi System - som var installeret på et mainframesystem med terminaler mange steder. Hver ordre fik et unikt ordrenummer. Alt arbejde skulle registreres i timer og materialer. Når opgaven var afsluttet, lukkede Ordrekontoret ordren i FLYDØS.

Nogle ordrer ankom via telefax med høj prioritet. Det kunne være assistance til et strandet fly i Jylland eller sågar på Grønland. Sådan en ordre udløste automatisk overarbejde. Men hvis ordren kom ind sent fredag eftermiddag, var det for sent: håndværkerne var gået hjem. I DS kunne vi kun skynde os at videresende ordren til den respektive værkstedssektion.

Den store dysfunktion ved FLYDØS var "fejllisterne". De blev printet ud på lange papirbaner og indeholdt fejlbehæftede ordrenumre. Det kunne være en timelønnet, der havde fået oplyst et forkert nummer eller var kommet til at skrive forkert på ugekortet. Ved hastearbejde kunne det også ske, at der ikke var oprettet et ordrenummer endnu. Og arbejdet kunne ikke bare vente. Eller der blev indrapporteret timer til en allerede lukket ordre. Det var et stort detektivarbejde at spore ordrenumre.

Det skete jævnligt, at et lokale skulle ændres, og da hovedværkstedet havde glimrende håndværkere, blev arbejdet ofte udført af dem. Fx skulle der males eller håndteres elektriske installationer. Men det betød også, at hovedværkstedet måtte passe på med, hvor meget tid man brugte på interne ordrer. Det påvirkede den tid, hovedværkstedet var om at udføre ordrer for Flyvevåbnets enheder. Dette påvirkede konkurrenceevnen - og dermed arbejdspladserne. Med tiden fik jeg i øvrigt indtryk af, at hovedværkstedet havde dygtige håndværkere. Ikke blot udførte de mange alsidige opgaver, dertil kom at der var tale om arbejde på fly, og det satte kravene til kvaliteten yderligere i vejret.

Arbejdstegninger

Værkstederne arbejdede efter dokumentation. Det var FMK's tekniske sagbehandlere, der skulle sørge for opdatererede instruktioner og arbejdstegninger. Værkstedssektionernes planlægningskontorer skulle rekvirere tegninger gennem Driftssektionen. DS' medarbejder gik over med bestillingen til FMK's tegningsarkiv (TYJ-sektionen), og tegningerne blev printet ud i stort format. DS stemplede og registrerede tegningerne. Når arbejdet var udført, skulle tegningerne sendes retur til DS, afregistreres og destrueres. Et forfærdelig tungt administrativt arbejde med en masse forsinkende led.

Undertiden skete det, at arbejdet gik i stå, fordi FMK's sagsbehandler ikke havde færdiggjort tegningerne. En anden gang klagede en af mine kolleger over, at sektion 1's planlæggere havde bestilt tegninger, som ikke eksisterede. FMK havde deres tegninger på et mainframesystem, vist nok en MiniVAC, og Thomsen havde søgt om at få hovedværkstedet tilsluttet, men FMK afslog.




Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995  Side 167