Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
I juni 1992 deltog vi 3 fra Driftssektionen og 3 fra Lønningskontoret i endnu et kursus. Derefter var det tid for mig at afholde kurser for 3 værksteder, der var udpeget til en test. Dataværkstedet med Bothman som leder var det første værksted, og de var faktisk villige til at prøve det af. Senere skulle jeg undervise et værksted i Hangar 6. Da jeg stod ved terminalen og forklarede håndværkerne om de daglige ind- og udstemplinger, var modviljen mod det nye system åbenlys, uha!
Det var Lønningskontoret, der skulle rette stemplinger i AL100, hvis der opstod fejl. Når PC-netværket engang ville være installeret, skulle værkstedslederne overtage opgaven. I løbet af den første test-uge mistede vi en masse stemplinger. Testen måtte stoppes, men så hørte jeg, at det gik fint med stemplingerne fra Dataværkstedet. Og en af pigerne på Lønningskontoret bemærkede, at det særligt var eet værksted, der havde mange fejlstemplinger. Altså fortsatte vi. I juli og august fortsatte kurserne, herunder for Malerværkstedet. Uha! I min dagbog skrev jeg om dagen.
Der var alt for mange deltagere, omkring 20, og de brokkede sig og spurgte løs i et bombardement af spørgsmål, hvor de ikke engang gav hinanden en chance for at få svar. Det tog godt 1 time, men skulle kun have taget en halv, og jeg var næsten kommet op at skændes med dem! Pludselig oplyste værkmesteren, at jeg var blevet kaldt, og jeg skulle ringe til 2821. Jeg ringede op og undskyldte, at jeg ikke var dukket op, for jeg var nærmest i slagsmål med værkstedet.
- Dét ka' jeg godt høre, udbrød min kollega.
Malernes højlydte diskussion trængte åbenbart gennem telefonen.
Henover sommeren måtte vi flere gange indstille brugen af AL100. Hver gang vi havde afklaret nogle spørgsmål, dukkede de næste op. Nogle medarbejdere lod hånt om systemet, og lønningskontoret gjorde ikke som aftalt. Jeg fik en skrevet en rapport med et problemkatalog og indkaldte til møde. Der kom forslag om at danne en brugergruppe med repræsentanter fra værkstedssektionerne og Lønningskontoret. En god ide. På nogenlunde samme tid gik der rygter, om at hovedværkstedschefen ville indkalde til møde om situationen.
Jeg havde det svært med jobbet. Min mor havde været generalen derhjemme; hvad der skulle ske og hvordan, blev stukket ud. Dette med selv at identificere behov, tage stilling og uddelegere arbejde, måtte jeg lære - det var jo sådan set på tide. Den rodede udvikling ved hovedværkstedet gav stress. Samtidig var jeg blevet fascineret af en af mine kolleger og kunne efter nogle måneder ikke samle tankerne. Jeg startede hos en psykolog, derefter psykiater og endelig det, der gav et ordentlig spark: Alternativ behandling. Jeg slap fri af en masse gammel angst og firkantede holdninger. Gradvist ændredes mit syn på omgivelserne: Min søster blev en søster, ikke længere en storesøster, og mine forældre blev mennesker - ikke længere autoriteter.
PPS
Vi var 4 deltagere, der i sensommeren 1992 var til møde om AL100 og PPS ved Hovedværksted Aalborg. Her fik vi udleveret PPS... en brugermanual! En af Sektion 3's planlæggere havde modtaget softwaren på en diskette nogle dage forinden. Det PPS, som vi fik udleveret, omfattede værkstedsdelen, men ikke ordreoprettelse eller langtidsplanlægning. Det var udarbejdet af programmøren i Karup. Sektion 3's planlægger og vores Edb-assistent efterlyste source-koden. Jeg brokkede mig - igen - og pointerede, at der ikke havde været tale om samarbejde.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 177