Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Tilbage i Værløse blev det lagt ud til værkstederne selv at beslutte, om de ville tage Karups PPS i brug. Hvis det virkelig kunne hjælpe værkstedslederne, var der ingen grund til at bremse dem. Men det eneste, vi kunne hjælpe med, var brugermanuelen. Sektion 3 med deres elektrisk og elektronisk orienterede værksteder, havde værkstedsledere, der gerne ville afprøve systemet. En anden af de, der var villig til at gå i krig, var værkmester Svendsen fra Maskinværkstedet.
Det næste skridt var, at nogle af teknikerne fra Montageværkstedet (MON) besigtigede alle værksteder til det kommende PC-netværk. Der var allerede trukket kabler rundt på førstesalen, da AL100 kom. Nu blev der opsat nye stikkontakter i store paneler langs alle vindueskarme. Noget af det nye var, at stikkontakterne havde 3 ben - "nu med jord" - hvor der førhen kun var 2 ben.
Der gik lang tid, inden sektionernes planlæggere begyndte at få glæde af AL100 med det overblik, der langsomt byggedes op. Det begyndte med, at Jørgen brugte et nyt database-program, FlexQL, til at trække data ud af AL100. Han udviklede en lille applikation, TPO (Timer per Ordre), så han kunne gemme data på disketter og distribuere dem til de 3 sektioner. Dermed kunne planlæggerne hurtigere besvare forespørgsler om en bestemt ordre. Egentlig skulle FLYDØS kunne oplyse dette, men FLYDØS var ikke tilgængeligt for alle, og oplysningerne var kun pålidelige, hvis systemet fik data fra hovedværkstederne. Jeg havde deltaget i nogle møder i januar 1993 om overførsel af ugekortdata (stemplinger) til FLYDØS. Hvis man skulle overføre data fra en PC'er til et mainframesystem, skulle et "emuleringsprogram" omsætte data og sende dem via en gateway til FMK's system. Der var ingen færdig vejledning i dette.
Jørgen foreslog Anne fra ordrekontoret et kursus i FlexQL. Hun var ferm til EDB, havde tjek på dBASE og Framework og kom jævnligt ind for at sludre EDB med Jørgen. En dag i februar viste han hende det nye Windows-programmel. Det må have været Windows 3.1 - altså udgaven før netværksudgaven 3.11. Samtidig viste Jørgen mig, hvordan backup fra vores server skulle foretages. Data blev kopieret over på små båndkassetter og gemt i et kæmpe skrummel af et sikkerhedsstålskab på ordrekontoret. Jørgen satte en PC'er op til mig, så jeg omsider kunne arbejde med computer i stedet for papir og blyant. Det var en kæmpe lettelse at kunne skrive noget og redigere teksten med det samme. Ikke noget med viskelæder eller overstregninger. Og det gik meget hurtigere med et tastatur.
Kvalitetsstyring
I 1990'erne besluttede stadigt flere virksomheder at indføre kvalitetsstyring. I teorien kunne det bedre betale sig at styre produktionsapparatet frem for at kontrollere slutprodukterne. Målet var at levere det korrekte produkt til aftalt tidspunkt og aftalt pris. Alt andet lige ville kvalitetsstyring resultere i mindre spild og færre klager. På papiret. Nogle virksomheder indførte kvalitetsstyring, fordi DE ANDRE virksomheder gjorde det. Det mest almindelige var at indføre ISO 9001 for virksomheder, der producerede varer, og 9002 for virksomheder, der udførte service og reparation.
Eftersom Hovedværksted Værløse var en militær virksomhed, ville det blive aktuelt med NATOs standard, AQAP. I oktober 1992 sendte hovedværkstedet et hold kursister afsted til Antvorskov kaserne (nær Slagelse) til et seminar om indførelse af AQAP 4 på hovedværkstedet. Implementeringen af AQAP 4 var noget, som QS selvfølgelig skulle stå for. Thomsen og jeg holdt møde om tidsplanerne for Driftssektionens del.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 178