Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Rekruttiden var ikke min kop te. Jeg havde frygtet rekruttiden, dels den tunge udrustning, dels vinterkulden. Nogle gange føltes det, som om man altid blev kostet rundt med, alt var skemalagt - selv kaffepauserne - og der var aldrig tid til selvstændigt initiativ og tidsfordriv. Jeg havde det fint med at skulle gå i grøn øvelsesuniform med sorte støvler. Den khakigrønne hue med skygge og øreflipper kunne jeg dog godt undvære.
Jeg havde også været bekymret for befalingsmændene, når de skældte ud. En dag var der løbet lidt vand fra feltflasken ud i sengen.
- De er et svin, Madsen! lød det fra en sergent.
Uha, hvor jeg havde det skidt med at blive skældt ud, for det føltes som om jeg ikke havde ret til at forsvare mig. Men, okay, allerede dengang kunne jeg godt vurdere, at sergenterne egentlig var rimelige. Måske var der værnepligtige, der oplevede mobning og dårlig behandling - det var bare ikke noget, jeg selv oplevede.
Derudover var jeg glad over omsider at være sluppet inden for hegnet efter i så mange år at have måttet stå uden for og se flyene på lang afstand. At være kommet inden for hegnet gjorde hele forskellen.
Der faldt en del sne i februar 1979. Den 7. februar var der nærmest snestorm. Om morgenen fik jeg travlt, for jeg skulle møde til tjeneste kl. 7. Vi skulle iføre os kampuniform, og efter frokost skulle der være ABC-tjeneste i pudsestuen med vores delingsfører, en sekondløjtnant. ABC stod for noget med Atomic, Biological and Chemical warfare.
Samme eftermiddag havde vi skydeuddannelse og fik hver udleveret et gevær. Dette skulle vi lære at skille ad og samle. Kravet var, at vi skulle kunne gøre det i mørke. Det var et amerikansk Garand-gevær. Det fungerede aldeles udmærket, men vi fik fortalt, at de var fra den anden verdenskrig. Mange år senere var det sjovt at se dokumentar-videoer på YouTube, hvor amerikanerne rendte rundt med den samme type gevær. Jeg sad en dag og så en video og udbrød:
- Gud, det var sgu'da sådan nogle geværer, vi fik udleveret i 562!
Geværerne blev opbevaret i Eskadrille 562 og var ikke noget, vi kunne tage med hjem. Som en ekstra foranstaltning tog man bundstykkerne ud af geværerne, så de ikke kunne skyde og opbevarede bundstykkerne i et ekstra sikkerhedslåst lokale.
Efter endnu en lektion i bygn. 13b, stod der eksercits i gården på programmet ved bygn. 37. Det var pokkers koldt om fingrene, men omsider blev vi aftrådt kl. 16. Henrik dukkede op, denne gang kørende i en Landrover, som han var blevet omskolet til. Han tog mig med på en køretur rundt på flyvestationen. Det var spændende at se hele flyvestationen.
Rekrutholdet tilbragte en hel del tid i bygn. 13B, hvor der var nogle udmærkede undervisningslokaler - det var i hvert fald hyggeligere end pudsestuen i bygn. 37. Nogle gange havde vi majoren til "cheftime". Han orienterede os om tjenstlige forhold. Jeg tror også, at det var majoren, der fortalte, at vi skulle vælge en talsmand. Det var en slags tillidsmand. Vi valgte en fynbo, Lemb. Jeg tror ikke, at han var militærnægter, men han havde ikke selv søgt aftjening af værnepligt, og han var i hvert fald ikke tilhænger af militæret. Men han tog tjenesten seriøst, han tog os andre seriøst, og han tog sig selv seriøst. Ham havde jeg stor respekt for.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 40