Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995


En af de næste par dage kørte holdet til Jonstruplejren på rundvisning. Ofte, når holdet skulle sendes rundt mellem enhederne, sad vi på ladet af et par gamle, britiske Bedford lastvogne. Bedforden fandtes i 2 versioner - sikkert flere - afhængig af hvor langt ladet var. En af udgaverner blev kaldt en tre-et-halvt tonner. Vi sad på 2 bænkerækker langs ladets rækværk med en pressening over os. Om sommeren var det fint at sidde der - men nu var det vinter og p.i.s-koldt.

Gaskammeret

En stor del af undervisningen gik på ABC-tjeneste, og et væsentligt element af denne undervisning bestod af gasmasken. Rekrutterne skulle afprøve maskerne i gaskammeret. Det var den lille bygning, der lå lige ved forhindringsbanen, der hvor Perimetervejen stødte sammen med den gamle vej, Sandet, op til Kirke Værløse. Planen var, at vi skulle gå ind i bygningen, som nu var fyldt med gas, og stille os på en række. Når kommandoen lød, skulle vi tage en ordentlig indånding, tage masken af og gå gennem rummet til en dør og ud i det fri. Det var ikke alle rekrutter, der havde lyst til den tur. Mærkeligt nok afskrækkede gassen mig ikke. Det var lidt, som når jeg var ude at bade, trak vejret dybt og derpå svømmede ned til bunden.

Sanitetstjeneste

Også førstehjælp skulle vi lære. Det var jo væsentligt nok, hvis vi blev såret i krig. Førstehjælp fandt jeg vigtigt, for man kunne jo som borger komme ud for at være tilstede ved uheld i trafiken. Jeg blev så uhyggelig let forvirret, og jeg følte mig ufattelig dum og klodset til sanitetsprøven.

Som led i undervisningen så vi 2 film. Den første film handlede om skyttegravsfødder. Målet var selvfølgelig at få os til at passe godt på fødderne, hvis vi kom ud for at skulle opholde os i skyttegrave under krig. Det var en sort-hvid film, hvor de havde filmet skyttegravsfødder, og hvor der var gået forrådnelse i kødet, så lægerne kunne trække de blåsorte tæer af med tænger. Argh, stakkels de, der mistede tæerne på den måde, men det havde jo været tilfældet især under 1. verdenskrig.

Den anden film havde titlen Army Medicine in Vietnam. Her var der farvefilm af skader på soldaterne, når de var blevet såret i Vietnam. Formålet var at vise, at uanset hvordan man så ud, kunne man rettes tilbage til noget acceptabelt. Bevares, filmene var ikke for sarte sjæle, men af en eller anden grund generede det mig ikke.

I løbet af rekruttiden var vi igennem en del øvelser både inden og uden for hegnet. I min dagbog skrev jeg om flere af øvelserne - herunder øvelser ved stentanken.

Onsdag 21. feb. 1979

Stod op kl. 6 og var ude på flyvestationen lidt over 7. Efter klargøring var der FUT, derefter Sanitetstjeneste og så frokost. Til eftermiddagens øvelse skulle vi iføre os KP minus. Pyh, det var så tungt! Og så skulle vi på øvelse ved stentanken. Vi skulle sløres; både på hjelmen (med kviste) og i hovedet (med sværte). Vi fik udleveret løsskydningsammunition og skulle øve at skyde mod andre. Vi bevægede os frem i lige linie. Var tilbage i eskadrillen halv 5 og kunne spise middag. Så var der teori med undervisning i bygn. 13b.




Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995  Side 41