Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995


Vi var tilbage ved bygn. 37 omkring kl. 8. Spændte udrustningen af. Vi blev sendt i seng kl. 10, for der skulle være natøvelse. Jeg kunne ikke sove - men det havde jeg heller ikke regnet med. Kl. 11 lød der pludselig høje kanonslag udenfor med maskingeværsalver og sirener. Skyndte mig i udrustningen, som jeg havde klargjort. 41 min. senere var alle færdige og vi stod i gården. Så skulle vi ud at gå - endda kravle gennem sneen. Lidt efter kunne vi gå halvt oprejst, men vi blev beskudt med maskingevær. Min gruppe sluttede hos en af sergenterne, og øvelsen her gik ud på at skulle se og høre fænomener og fortælle, hvad vi troede, det kunne være. Holdet marcherede tilbage til bygn. 37, og vi kunne gå i seng halv 2.

Torsdag 22. feb. 1979

Stod op kvarter i 7 og blev klædt på. Spiste morgenmad i cafeteriet. Jeg var sen på den - men det var ikke noget nyt. Der var rengøring inden appel kl. 8. Om formiddagen skulle vi en tur i gaskammeret. Uden for hegnet kunne vi se sergent-eleverne på øvelse ved stentanken. De sprængte også en eller flere molotov-cocktails. Tilbage i gården ved bygn. 37 havde vi eksercits med gevær. Havde tid til at gå i banken nær cafeteriet. Min første løn var gået ind. Spiste frokost og snakkede med Henrik. Eftermiddagen startede med FUT. Derpå var der Skydeuddannelse, og vi var iført udrustning og havde geværet med os. Vi blev sendt over til FUT-salen. Her skulle vi øve at gå 2 og 2 med en sergent. Jacobsen og jeg gik sammen. Vi øvede hofte- og kasteskud mod brune papskive-mænd. Jeg fik affyret 8 skud. Der var aftrædning kl. 16.00.

På skydebanen

Det var sidst i februar, at vi i busser blev kørt ud til skydebanen ved Kalvebod Brygge på Amager. Det var vinter, og det regnede, og jeg frøs. Desværre skulle vi ligge fladt ned. Til det formål skulle der lægges lærredsmåtter ud, men lærredet kunne ikke hindre, at måtterne blev våde. Det var rigtig klamt at skulle ligge der på maven. Det var vist nok første gang, vi skulle skyde med "rigtige" patroner med projektiler. Sergenterne virkede meget omhyggelige med at sikre, at alt blev gjort sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Vi skulle starte ud med at skyde på 100 meters afstand. Skydeskiverne var såkaldte ringskiver med ringe aftegnede. Jo tættere, man ramte centrum, jo flere points. Der var plads til, at 6 til 8 soldater kunne ligge og skyde ad gangen. Efter at en gruppe havde skudt første runde, skulle vores instruktør, en oversergent, hjælpe os til at "pejle os ind" og få indstillet sigtemidlet på geværet. Oversergenten tog min skydeskive. Der var huller efter projektiler her og der. Han kiggede på skiven og virkede tøvende. Så vendte han skiven om og prøvede igen. Så drejede han den; først den ene vej, og så den anden vej. Det var ikke svært at gætte, at han overhovedet ikke anede, hvad han skulle råde mig til. Jeg må have skudt helt vildt. Efter indstilling af sigtemilderne fortsatte skydningerne. Der var krav om et antal point, mindst 17 ud af 20 mulige, men jeg scorede henholdsvis 9, 7 og 12. Og da resultaterne blev noteret på en tavle i eskadrillen, var jeg blevet nr. 34... ud af 34 rekrutter.




Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995  Side 42