Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
En del personel blev godt sure over at skulle hive ID-kortet frem. En af mine kammerater fra rekrutholdet oplevede en bilist, der bare kørte videre, selv da han råbte bilisten an. Om det var i vrede, i panik eller for at dramatisere, ved jeg ikke, men i hvert fald fyrede min kammerat et varselsskud op i luften for at stoppe bilisten!
Nogle af os fik til opgave at patruljere. I hold på 2-3 mand gik vi rundt først i FMK's område, senere i Eskadrille 722's område - det var området ved hangar 2. Vi var også henne at patruljere ved de små ammunitionshaller på en tværvej til vejen mellem Søndre Vagt og startbanen. Det var første gang, jeg overhovedet besøgte hallerne. Jeg havde kun hørt hallerne omtalt som opbevaringssted, når bomber og ammunition skulle lades på jagerfly.
Vi var lige vendt retur til Søndre Vagt og nåede en pause, inden vi fik besked på at køre til nord til Hangar 46 og holde vagt ved flyene. Der holdt bl.a. en C-130 på forpladsen. Det var frostvejr og hundekoldt, og nogle af os gik omkring og stampede i jorden for at holde varmen. Hangar 46 var kun lige taget i brug, for jorden omkring bygningerne var helt bar og stadig knoldet som efter afsluttet entrepenørarbejde. Intet græs eller andet. Det var lidt hårdt at skulle være på vagt i så lang tid i den frost. I dagbogen skrev jeg, at "Nielsen sover", mens jeg stod vagt. Vi havde en kleinbus at kunne sidde i. Bagefter var det "min tur", og jeg sov i flere omgange à 5 min. Vi blev afløst kl. 6 om morgenen og kunne køre tilbage og gøre rent i Søndre Vagt. Det blev en lang nat.
Afsluttende bivuak
Vejret var forbistret koldt i marts, og jeg frøs jævnligt. Men det var i det mindste tørt, da rekrutholdet skulle ud på den afsluttende øvelse i Melby-lejren. Jeg gruede ved udsigten til pinslerne: Vi skulle oprette en bivuak-lejr og overnatte der i 2 nætter... TO NÆTTER! Men først blev vi kørt ud til kalveboderne til mere ringskydning. Efter første runde havde jeg minsandten scoret 48 point ud af 50 mulige! Den gode linje kunne ikke helt holde, men næsten, for jeg sluttede af med 129 point - det var tæt på kravet på 140 point til et bronze-mærke. Jeg havde inden skydningen været bekymret for, om jeg ville havne under 70 point og dermed ikke have lov til at bære gevær! Det lod til, at mine øvelser med luftgeværet derhjemme i haven havde båret frugt.
Fra Kalvebod blev vi i lastbiler kørt op til nordkysten til Melbylejren. Vi blev sat af på en rasteplads og skulle gruppevis marchere afsted til lejren - med KM på, dvs. næsten fuld udrustning - m'et stod for "march", pyh! Det var tungt at marchere, og efter flere kilometer humpede jeg på den ene fod. Jeg ved ikke, om sergenterne måske tænkte, at det var den sædvanlige jammer med mig. Men i hvert fald sad jeg og var ved at tage støvlen af, da en sergent kom hen med servietter og en sikkerhedsnål. Da han så vablerne, udbrød han:
- Jam'... det er jo nogle store vabler!
Ja-tak, det gjorde jo osse enormt ondt at marchere afsted. Sergenten prikkede hul i siden af vablerne og pressede væsken ud. Han gjorde det åbenbart på helt foreskreven vis, for allerede næste dag var jeg på fode igen. Til aftensmad skulle vi prøve at leve af, hvad der hørte med til udrustningen. Det betød, at vi skulle varme et konservesmåltid og supplere med kartoffelmos. Militærets mos kendte jeg alt til, for min far kom jævnligt hjem med pulvermos, når han selv havde været på bivuak. Jeg kunne faktisk godt lide bivuakmos.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 44