Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Når en dato var ved at løbe ud, skulle udstyret bringes til eftersyn på fx Hovedværksted Værløses Nødudstyrsværksted i Hangar 5. En containersæk med en dinghy vejede 88 kg - jeg husker ikke, om det var den i C-47 eller C-130. I hvert fald var det mere, end jeg kunne bakse rundt med alene. Der var også orange kasser med nødudstyr, og som indeholdt madrationer, plaster og forbinding - og der var også et spejl med hul i midten. Hvis man sad i en oppustelig redningsflåde ude på havet og pludselig opdagede et fly - og hvis der var sol - kunne man bruge spejlet til at rette en reflekteret solstråle op mod flyet. Hullet i spejlet hjalp til at kunne sigte. Redningsveste og ildslukkere var også noget af det, vi skulle tjekke og om nødvendigt køre til eftersyn ved hovedværkstedet.
40.055 var indrettet med hylder, så man kunne gå ind og tage, hvad der skulle fyldes op med i et fly, C-47 eller C-130. I flyene hang der tomme øldåser (Tuborg) med en påmonteret krog. Det var askebægre til de, der røg på flyveturene - dengang det var tilladt. Ved hvert sæde skulle der hænge en plastiklomme, som skulle indeholde et hæfte med blåt omslag og 721's logo, og som gav en række praktiske oplysninger til passagererne. Derudover indeholdt lommen også noget meget væsentligt: Brækposer! Vi skulle sørge for genopfyldning af plastikkrus. På C-130'erne var der en indbygget kaffemaskine ved trinene op til cockpit'et.
Pauser
Dagligt var jeg på besøg i Hangar 72. Hangaren var opført omkring 1960, måske før, og stor nok til, at der lige netop kunne holde en C-47 indenfor. Vingespannet på en C-47 var 29 meter. Hangar 72 blev primært anvendt ved mindre service- og vedligeholdelsesopgaver. Hvis der var tale om reparationer, blev det udført af flyvestationens værksted, FVK-F i Hangar 7. Større eftersyn, IRAN, reparationer og modifikationer, blev udført af hovedværkstedet i Hangar 6.
Hvis arbejdsopgaverne tillod det, kunne vi midt på formiddagen køre til kaffepause i Hangar 72. I sidebygningen var der en kaffestue med udsalg af kaffe og wienerbrød. En af de civile arbejdsmænd, Elley, passede "butikken". Her kunne vi bestille et kaffekrus med eskadrillens logo og vores eget navn. Efter pausen blev krusene vasket af og hængt op på krogen på væggen. Vi kunne også købe T-shirts med eskadrillens våbenskjold - eller også var det på Hjortøgaard, vi købte dem. Jeg købte i hvert fald en blå T-shirt og brugte den i MANGE år. Hullerne under armene blev større og større. I 1990'erne måtte jeg til sidst nødtvunget lade T-shirten udfase af operativ tjeneste.
Vi havde en times frokostpause. Normalt kørte jeg op og parkerede rugbrødet lige foran cafeteriet. Jeg nåede som regel at spille på de mekaniske flipperspil, inden jeg kørte tilbage. Der stod 2 maskiner. Den ene var vist lettere defekt, for når man gav den et lille skub til siden, sågar rystede den, kunne man undgå, at kuglen trillede ud. Skubbede man for kraftigt, "tiltede" maskinen.
Stationsflighten
I shelteren tættest på bygning 99 holdt stationsflighten til. T-33'erne var blevet udfaset midt i 1970'erne, og i stedet havde Flyvevåbnet anskaffet en hel del svenske Saab T-17 Supporter.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 60