Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995
Det blev aktuelt at "planke den" en søndag eftermiddag. Jeg sad derhjemme, men kom pludselig i tanker om, at dette var dagen for sommertid. Jeg ringede til en af pigerne fra lønningskontoret og spurgte, om de havde ændret tiden i fredags. Dyb tavshed. Hun havde glemt det. Jeg svarede, at den skulle jeg nok klare. Jeg cyklede over til Gammelvad Bro, klatrede over lågen, låste mig ind på hovedværkstedet og ændrede tiden i AL100. Næste morgen var der lettelse på Lønningskontoret. Forhåbentlig kunne det være med til at ændre mit rygte til et ry.
Et problem var også, at AL100 kun kunne gemme stemplinger for et vist antal dage. Efter 3 måneder skulle filen afkortes - den kunne højst fylde 100 MB. Når der blev slettet stemplinger, opstod der "huller" overalt, så data skulle re-indexeres. Det kunne tage 15 timer. Nogle planlæggere protesterede selvfølgelig, fordi de mistede ordrernes historik.
Hen over sommeren 1993 begyndte Jørgen at installere Windows på flere computere. Det var noget helt andet at skulle bruge mus og klikke på knapper i stedet for at indtaste kommandoer. Der kom også nye versioner af AL100-programmet - bl.a. som følge af vores klager. Vi havde et lille test-system, som desværre ikke virkede længere. Jeg håbede at Jørgen kunne kigge på det, men han blev konstant kaldt ud til andre opgaver, så jeg ikke kunne teste nye AL100-versioner. Lønningskontoret klagede over, at der ikke skete noget. Hvis jeg ville igennem til Thomsen, måtte der ske noget radikalt...
Til det næste brugergruppemøde i oktober opfordrede jeg medlemmerne til at klage til hver deres sektionschef. Vi debatterede sagen og var enige om, at uden et ordentligt pres på Thomsen og cheferne, ville der ikke ske afgørende nyt. Tja, så havde jeg selv trådt på en landmine. Dagen efter kaldte Thomsen mig ind. Til chefmødet havde han fået en "gevaldig næse" på grund af mig og AL100 og han fandt, at det var særdeles fornuftigt af mig at søge en anden stilling. Jeg havde udviklet mig til hovedværkstedets mest upopulære person. Han mente, at jeg havde et kommunikationsproblem - det var jeg efterhånden godt klar over. Han ville gerne afholde en ekstraordinær personelbedømmelse på mig. Som kommentar til bedømmelsen anførte jeg, at jeg som nydimitteret ingeniør havde savnet ledelsesmæssig opbakning.
Allerede et par dage senere var der knas igen med AL100-terminalerne. Jeg prøvede at lokalisere fejlen og begyndte at tjekke, hvilke terminaler der var strøm i. Endte i bygn. 154 på Radioværkstedet. Værkmesteren og jeg talte om det, og jeg nævnte RAM-hallen, hvor der var både strømforsyner og forstærker. Så der gik vi ned. Der stod en tekniker - han havde intetanende slukket for strømmen på el-tavlen.
Med tiden havde jeg lært værkstederne og bygningerne at kende. Navnlig bygning 154 var en sand labyrint af værksteder, lange gange og trapper. Jeg skulle en dag rundt i bygning 154 sammen med Anne for at rette ordrenumre fra en FLYDØS-fejlliste. Jeg bemærkede, at Anne gik og kiggede sig omkring.
- Ved du, hvor vi er? spurgte jeg.
Hun rystede på hovedet. Men hun var ikke den eneste, der ikke anede, hvordan man fandt rundt i labyrinten.
I løbet af efteråret 1993 eksperimenterede jeg med at få overført data fra AL100 til FLYDØS. Det gjaldt også fejllisterne, for når fejlene var rettede, skulle data skrives ind i en fil og overføres til FLYDØS. Sent på året var fejllister for et halvt år bragt på plads, og jeg kunne holde fri nogle dage med god samvittighed.
Flyvestation Værløse - inden og uden for hegnet 1959 - 1995 Side 180