West Cork

Drombeg Stone Circle

starter man i Clonakilty og kører sydvestpå ad N71 til Rosscarberry og derefter kører ad R597, kommer man til Drombeg - man skal lige ned ad en lille stikvej til venstre. Hold udkig med skiltningen. Man når frem til Drombeg Stone Circle, som er et af de fineste eksempler på sten-cirkler i Irland. Hvor navnet stammer fra, Drombeg, er uvist, men kilder hæfter sig ved navnet an Drom beag - den lille vold (ridge). Beg (eller beag) betyder lille på irsk.

Baltimore

Fortsætter man sydvestpå gennem Skibbereen, når man omsider frem til en af de sydvestligste byer i Irland: Baltimore. Ligesom med Drombeg, står det uvist hen, hvor navnet kommer fra, men more på irsk betyder stor; altså noget Store Balti. Byen er lille, men utroligt populær, og der er masser af turister om sommeren. Fotoet her viser Baltimores posthus. Meget ofte er det lokale posthus en del af en købmand eller supermarked, men på skiltet ser posthuset her endda ud til at være tilknyttet en café og en restaurant.

Har man lidt ekstra tid, kan man planlægge en smuttur til Lough Hyne beliggende ca. 6-7 km øst for Baltimore. Lough Hyne siges at være Europas største saltvandssø. Søen har forbindelse til havet, men en sø er det tydeligvis.

Baltimore

Havnen i Baltimore er et populært sted for sejlere inkl. windsurfere. Oppe til højre på fotoet ses det stedlige slot; egentlig et "fortified stonehouse", sandsynligvis bygget af normannerne, som fra England invaderede Irland i 1200-tallet.

Baltimore er gateway til de sydvestligste øer i Irland: Sherkin Island og Cape Clear.

Baltimore Beacon

Fra havnen i Baltimore kan man sejle mod Cape Clear. Undervejs passerer man Baltimore Beacon, som er et meget yndet foto-objekt.

Nordhavnen på Cape Clear

Man ankommer til Cape Clear via nordhavnen, som er en lille naturlig havn på øens nordvestside. Cape Clear hedder også Clear Island eller på irsk: Cléire. Engang boede der over tusinde indbyggere på øen, men idag er der kun nogle få hundrede tilbage.

Fisker lander ved nordhavnen, Cape Clear

Noget af det, der er særligt ved Cape Clear er, at det er almindeligt at høre irsk talt blandt de lokale. Spørger man dem om noget på engelsk, fx på pub eller i butikken, som også er øens souvenirshop, svarer de selvfølgelig på flydende engelsk.

Cill Leice Fórabháin

At spadsere rundt på Cape Clear er en overkommelig opgave. Cape Clear er godt 5 km lang og godt 2 km bred. De lokale stednavne er skrevet på irsk som her ved Cill Leice Fórabháin. Det er dog ikke mere end 3-4 huse, der udgør denne landsby. Det er dog dårligt nok en landsby - I Irland er der tendens til at give navn til et sted, ikke bare en by.

South Harbour på Cape Clear

Fra North Harbour kan man spadsere en halv kilometer mod syd, hvor man ankommer til South Harbour. Sydhavnen har som nordhavnen en naturlig havn, sydhavnen er bare større, og det er her, yachter lægger til. Her ligger også er øens skole, og der er et par pub'er og små huse at leje for turisterne. Turister er der temmelig mange af i sæsonen.

De to "knolde" på toppen af bakken til højre er gamle observationstårne, vist nok engelske begge to - de ser i hvert fald ud, som om de kunne være lavet i 1800-tallet til at holde udkig efter Napoleons flåde.

På vej til Mizen Head

Når man kører fra Ballydehob ud mod Mizen Head, passerer man denne lille vig med strand. Kører man ad hovedvejen, venstre om bakketoppen passerer man 2 bette-landsbyer, Corran More og Corran Beg - altså Store Corran og Lille Corran!

Mizen Head

Ved Mizen Head kan man parkere bilen og gå de sidste 400-500 meter ud til fyrtårnet og vejrstationen. Engang var stationen bemandet, men siden ca. 1990 kører alt pr automatik.

Til højre på billedet, hvor en mørk "bræmme" indikerer en slugt, er der en stålbro, som de besøgende benytter. Det er en fodgængerbro - og smal – og det kan gibbe lidt i een, når man kigger ned i dybet.

Grotter ved Mizen Head

Der er nogle store grotter ved Mizen Head, som det ses på billedets venstre del. I billedets højre halvdel, ca. midt på havets horisontlinje, kan man se en lille mørk prik. Det er Fastnet Rock, en berømt klippeknold med et højt fyrtårn. Man kan sejle derud som turist, vistnok fra Crookhaven. Fastnet Rock er kendt fra det berømte sejlerkapløb, the Fastnet Race. Bådene sejler ud fra Plymouth på Englands sydkyst og skal ud at vende om Fastnet Rock, inden de returnerer. Man kan købe kalendere og plakater, hvor man ser fyrtårnet halvt dækket af kæmpe bølger, der brager mod klippen.

Crookhaven

Fra Mizen Head kan man tage en smuttur ned til Crookhaven. Her findes der en lille havn med et par pub'er/restauranter..

Sheeps Head

Fra Mizen Head kører man tilbage mod Cork. Men inden man når så vidt, kan man dreje til venstre, nordpå mod Durrus ad N71. Durrus er en lille by, som samtidig er gateway til en smal, men meget langstrakt halvø. Ud til Sheeps Head. Hvad halvøen hedder, ved jeg faktisk ikke, for navnet er ikke angivet på de MANGE landkort, jeg har studeret. Men sandsynligvis er det noget med Sheeps Peninsula. For enden, ude ved Sheeps Head er der et fyrtårn. Man kan parkere sin bil og vandre udad, helt ud til fyrtårnet. Der er høje klipper både til højre og til venstre. Fotoet viser et eksempel, som bringer tankerne hen på Cliffs of Moher i County Clare. Klipperne på dette foto er dog knap så høje, men nok 60-80 meter og LODRETTE! At stå ved kanten kan godt give et sug i maven! Øverst på klippen i fotoets venstre side står/sidder et par personer.

Guggan Bara

Guggan Bara er et af disse steder, det er helt umuligt at stave korrekt: Gugganebeara, Guggan Bara, Gougane Barra, Gug... Man opgiver snart! Ikke engang lokal skiltning, turistbrochurer eller landkort kan blive enige! Men stedet er berømmet og er et besøg værd. På en lille holm i søen - som i øvrigt er River Lees kilde - har man opført et lille kapel. Der er også en mindre kirkegård på stedet. Da kirkens folk for flere hundrede år besøgte stedet, må de selvfølgelig med det samme have indset stedets magiske tiltrækning på folk. I nærheden findes der en lille rislende bæk, hvor de kirkelige myndigheder har ophængt en lille boks og et skilt:
- Please don't throw coins into the river. Use the box instead!
Det er ikke kirkens opfindelse med at smide mønter i åen, for ofringer af den slags går længere tilbage i tiden. Faktisk går de tilbage til hedenske tider, men kirken har selvfølgelig forstået at videreføre traditionen!

Ballingeary

Ikke langt fra Gouganebarra (eller hvordan det nu staves) ligger i østlig retning den lille by Ballingeary. Som fotoet viser, er den irske stavemåde: Béal Ata an Gaortaid! På fotoet skal man bemærke prikkerne over t og d, så det egentlig bliver Béal Atha an Gaorthaidh. Udtalt hurtigt bliver det (næsten) til Ballingeary. Foran navnet står der endda Fáilte go, hvilket betyder Velkommen til... Da navnet på skiltet udelukkende er skrevet på irsk, ikke også engelsk, befinder vi os altså i an Gaeltacht: Et område, hvor der tales irsk! Ballingeary er en hyggelig lille by med caféer og pub'er. Selvfølgelig taler man engelsk med turisterne, men internt kan der godt en del af de lokale, der søger at holde fast ved deres irske rødder.

Vejskilte nær Rossalougha

Området lige nord for Guagan Barra er bjergrigt, og der er kun få byer. Der er fyldt med småveje, men ikke megen skiltning, så man farer let vild! Fotoet her er taget ved et vej-T ikke langt fra Rossalougha - det var faktisk det eneste stednavn, der kunne findes på kortet i nærheden! Vejskiltet tættest på er skrevet på irsk - Géill Slí, hvilket betyder noget med at holde tilbage for trafik fra den anden vej (det er jo det, trekanten i sig selv betyder). Slí betyder vej eller sti. Vejskiltene på pælen til højre angiver afstanden til Macroom og Guagan Barra. Afstanden er skrevet både på irsk og engelsk og burde faktisk kun stå på irsk, hvis man skal følge reglerne om "an Gaeltacht". Men pyt...

Bantry House

Følger man vejen R584 fra Ballingeary eller Gougane Barra sydvestpå, kommer man ud til en fjord (eller bugt er det muligvis) lige nord for Bantry. Bantry er en lille by, og ikke langt fra byen ligger Bantry House, som har en flot park. Man kan også gå inden for og se huset (eller herregården er det vel).

Bantry House

Bantry House ligger ud til fjorden/bugten. Ret tæt på ligger Whiddy Island, hvor man har bygget en stor olie-terminal. På den anden side af fjorden ligger Glengariff.

Pub i Bantry

Bantry er en lille by med marked og hyggelige pub'er. På fotoet sidder et par meget lokale herrer og nyder en pint. Herren til højre har tænkt på fremtiden: Det ene glas er næsten tomt, men der står et fyldt glas og venter!

Det er tungt stads, Guinness, som kræver tilvænning, førend man kan lide det. Men irerne vokser jo også op med det…

Caha Pass

Fra Bantry kører man nordpå ad N71 til Glengariff. Herfra går det opad til Caha Pass. Lige efter toppen kan man stoppe - der er flere vigepladser undervejs - og nyde udsigten. Dette er bjerglandet mellem Cork og Kerry. Og kender man The Dubliners' berømte sang, "Whiskey in jar", føler man sig overbevist om, at det er dette landskab, de synger om: "As I was going over the Cork and Kerry mountains...".

Det er spændende at se skiltet Welcome to County Kerry. Bemærk også bjergtoppene i horisonten: Det er MacGillycuddy's Reeks - Irlands højeste bjerge.

Healy Pass

Man kan køre nordpå til County Kerry over Caha Pass, men man kan også dreje til venstre i Glengariff ad R572 mod Adrigole for at udforske nok en halvø. Denne gang er det the Beara Peninsula. Beara betyder noget i retning af ko. Altså ko-halvøen. At tage turen Ring of Beara er mindre kendt end turen Ring of Kerry, men er absolut værd at overveje. Den store fordel er, at man slipper for de samme mængder af turister, som strømmer til Ring of Kerry - og især til Dingle.

Vælger man at køre til Adrigole, kan man dreje fra og køre nordpå ad R574. Efter nogle kilometre kører man ind i en stor mængde hårdnålesving og snegler sig langsomt op mod Healy Pass. Udsigten oppefra mod syden er flot, som fotoet viser.

Nordsiden af Healy Pass

Lige efter at man har passeret Healy Pass, og inden det for alvor går nedad, kan man stoppe ved en vigeplads, stå ud og nyde udsigten. På fotoet ses Glanmore lake.

Følger man vejen ned til Glanmore Lake og drejer til venstre, kommer man ind i dalen til venstre og ind til Glanmore. Følger man vejen ned forbi Glanmore Lake og videre til Lauragh og drejer til venstre her, kommer man ind i en isoleret dal bag bjergene, Shronebirrane.

Shronebirrane Stone Circle

Hvis det lykkedes at finde vej ind til den isolerede dal ved Shronebirrane, ender man i en U-formet dal omgivet af bjerge, og der er kun een vej ud: Samme vej tilbage! Man kan tage et nærmere kig på Shronebirrane Stone Circle, som er en mindre stencirkel, hvis oprindelse fortaber sig nogle tusinde år tilbage. Shronebirrane er een blandt mange stencirkler på the Beara Peninsula.

The Hag of Beara

Fra Lauragh (udtales nærmest som lår-rar, idet gh er stumt) kan man køre ad R571 gennem Ardgroom og ud til Kilcatherine. Her er der en mindre ruin af en gammel kirke med kirkegård. Over en af indgangsåbningerne ind til kirkeruinen er der en sten udhugget som ansigtet af en kat.

I nærheden af Kilcatherine findes også The Hag of Beara - Bearas heks! Det er en mærkværdigt formet stump klippe, der stikker ud fra klippegrunden. I følge mytologisk overlevering er det Cailleach Beara, som venter på sin mand, Manannan, havets gud. Læg mærke til, at der er lagt en rød halskæde ved toppen af stenen. Det er en offergave fra en af de lokale med håbet om opfyldelse af et/flere ønsker. Man kan ikke se det på fotoet, men faktisk ligger der også mønter og andre småting rundt omkring på stenen.

Eyeries

Følger man R571 vestpå, kommer man snart til en hyggelig og farverig lille by: Eyeries. Byen er berømt, fordi den engang lagde vej og huse til en populær serie, der kørte i lang tid i RTÈ, irsk radio og tv.

Eyeries

Er vejret skønt, er der en flot udsigt i de fleste retninger fra Eyeries.

Eyeries tankstation

Der er kun een tankstation i Eyeries, og det er også den eneste tankstation i mange mils omkreds. O'Sullivan's er navnet, og det er samtidig et mindre supermarked - men mod sædvane er det ikke her, at An Post - posthuset - holder til. Ordet An svarer til det engelske the, altså the Post, eller på dansk: PostEN.

Eyeries offentlige toilet

Hvis man er på tur i bil, og hvis man bliver trængende, vil mange nok være yderst taknemlige over at finde offentlige toiletter her i Eyeries. Som skiltningen afslører, er det damer til venstre, og herrer til højre. Skulle man få brug for et toilet andre steder i landet, og det står på irsk UDEN symboler for damer og herrer, så husk at Mna er damer, og Fir er herrer!

Allihies og omgivende dal

Forlader man Eyeries og når frem til et vej-T, hvor R571 fører mod sydøst, og R575 mod sydvest, så følg R575. Efter noget tid ad snoede, små veje kommer man frem til en dal omgivet af bjergkamme på to-trediedele og vand på den sidste trediedel - mod vest. Inden man kører ind i byen Allihies er der på ens højre hånd en række mindre kløfter mod vandet, og hvor man flere steder kan passere over kløfterne ad naturskabte broer. Broerne er ikke afmærket med skiltning, men turistkontorerne rundt omkring kan nok være behjælpelige. På fotoet kan man yderst til venstre, lige neden for bjergkammen, se en "kileformet" stump af vandet, og det er her, man finder natur-broerne.

Fotoet er taget i den sydvestlige del af dalen ved Killough West mod øst-nordøst.

Kobberminer i Allihies

Allihies var tidligere en mineby, hvor man udvandt kobber. Men det er længe siden. Mineskakterne findes dog stadig, og man har med skiltning sat advarsler op om, at man ikke bare skal gå omkring, da der stadig er risiko flere steder for at ryge ned i en mineskakt. Den lokale strand er skabt af ral fra minerne. Stranden er det lyse område, man kan se lidt over midten af billedet på fotoet ovenfor.

Byen Allihies

Allihies er en bette landsby, men meget hyggelig, og den har de obligatoriske pub'er. Her er det O'Neill's og The Lighthouse.

Posthuset i Allihies

Her er det lokale posthus i Allihies. Man kan også købe nogle kioskvarer, men Allihies er stor nok til, at posthuset ikke behøver fungere som købmand også (det kan have ændret sig siden jeg var der sidst). Blandt andet har man lidt længere oppe ad vejen det lokale supermarked - O'Sullivan's. Det er et udmærket supermarked. Her kan man blandt andet købe landkort og bøger om området.

Cable Car til Dursey Island

Fra Allihies kan man køre endnu længere ud vestpå. Man kører ud af dalen i den sydvestlige del ved Killough West og holder øje med skiltningen, der viser til Dursey Island. Hold også øje med, om der vises noget med "Cable Car". Aller længst ude, hvor man ikke kan komme længere, er der en parkeringsplads. Der er også et lille hus, hvor man kan købe billet til tovbanen, the Cable Car. Man kan tage en tur over til Dursey Island, men HUSK at komme tidligt og ikke sidst på formiddagen, for der er middagslukket. Kommer man først derover om eftermiddagen, er der ikke tid til at gå hele Dursey Island igennem og tilbage (3 gange er jeg kommet for sent til sidste formiddagstur, og det er simpelthen træls!).

Cable Car til Dursey Island

Tovbanen er bygget af et skotsk firma i 1969 og ser temmelig gammel ud. Men det føles sikkert nok, når først man er på vej over...

Hvis indbyggerene skal have transporteret større ting over, fx biler, findes der et lille kajanlæg i nærheden, og man må træffe aftaler med nogen, der har mindre lastskibe.

Dursey Island

Dursey Island er en mindre ø, 5-6 km lang og i snit 1 km bred. Der er 3-4 landsbyer, men da der ikke bor mange mennesker på øen, står mange huse tomme, og landsbyerne minder om gamle spøgelsesbyer. Antallet af indbyggere har været nede på 6 omkring 2001, men tallet svinger. På fotoet ses den første landsby, man kommer til; Ballynacallagh. Det udtales som Balli-na-kalla og betyder noget i retning af byen ved (eller af) Callagh eller Callaghs by - husk at gh er stumt. Øverst på den ene af de to toppe til venstre ses en lille knold; det er et engelsk observationstårn, Martello Tower. Englænderne har i tidens løb flere gange frygtet invasion fra havet.

Ældre landsbyhus på Dursey Island

Huset her er gammelt landsbyhus - det ser man bl.a. på selve stenene og de få og små vinduer. Men det er beboet, utroligt nok.

Den gamle skole på Dursey Island

Øens eneste skole lå i den største landsby, Kilmichael. Det er mange år siden, den blev lukket. Efter sigende har der altid blevet undervist i engelsk, hvilket er en af grundene til, at Dursey Island altid har været engelsktalende. Irsk var simpelthen forbudt! I gavlen til højre er der en tavle/skilt, som fortæller, at skolen blev etableret i 1891.

Gammel Massey-Ferguson på Dursey Island

Her er et flot eksemplar af en gammel Massey-Ferguson traktor i aktiv tjeneste. Man ser faktisk en del af dem rundt omkring i Irland. Angiveligt er traktoren et irsk produkt - og et godt af slagsen, eftersom så mange af dem stadig er aktive. Der var mange af dem også i Danmark.

Castletownbere - O'Sullivan City

Fra Dursey Island kan man køre ad den sydlige kyst på Beara Peninsula, og på et tidspunkt kører man ind i Castletownbere. Her er nok et eksempel på en by med adskillige stavemåder. Man kan skrive Castletownbere eller Castletown Berehaven. Begge dele er lige korrekt. Læg også mærke til at bere ikke staves beara, selvom begge dele må have fælles aner - fx the Beara Peninsula!

Efter sigende har Castletownbere været en by under dominans af den lokale O'Sullivan klan. I dag er dominansen mindre tydelig, men man kan stadig køre rundt i byen og finde adskillige O'Sullivan-butikker. På fotoet ses O'Sullivan's Bar. Lidt nede ad gaden er der O'Sullivan's Butcher! Og i Allihies er der O'Sullivan's Supermarket.

Vejskilte ved havnen i Castletownbere

Denne stander med vejskilte ved havnen i Castletownbere ser man ofte på fotos på internettet. Men det er også imponerende. Ikke underligt, at mange turister stopper op for at tage et billede. Skiltningen har dog ændret sig i tidens løb. Dette foto er det andet, jeg har taget af skiltet, og det var i 2006. I 2007, da jeg tredie gang tog et foto, var der ikke så mange skilte tilbage. Forhåbentlig var de andre bare til reparation...

Færge i Rerrin på Bear Island

Fra Castletown Berehaven kan man tage færgen over til Bear Island – eller Beara Island – eller Bere Island; der er frit valg! Faktisk er der to færgeruter over til øen (det var der, da jeg sejlede derover i 2003, men måske er den ene forsvundet idag). På fotoet ses færgen, der sejler til landsbyen Rerrin på den østlige del af Bear Island. På øens vestlige del er der et lille færgeleje; faktisk ikke meget mere end en mole med kaj, men stadig nok til, at man kan ankomme med sin bil.

Lokal bil på Bear Island

Der er rigeligt med biler på Bear Island. En hel del af dem er endda indregistrerede! Men det er ikke noget usædvanligt syn på de mange små irske øer med biler, der er registrerede og nogle, der ikke er det. Læg mærke til skiltet bag vognen: Welcome to Bere Island. Please keep our island tidy!

Stenstøtte på Bear Island

Rundt om i Irland findes der mange stencirkler og stenstøtter (standing stones). Denne står på toppen af den højeste bakke på Bear Island. Øverst på den næste top kan man se en knold - et Martello observationstårn fra den gang, englænderne sad på Irland og frygtede en invasion...