Kerry

Grænsen til County Kerry

Hvis man kommer sydfra, fra Glengariff i County Cork og når op til Caha Pass, ser man samtidig velkomstskiltet til County Kerry. Bemærk de fjerne bjergtoppe: Det er MacGillicuddy’s Reeks; Irlands højeste bjerge.

Dobbelt-tunnel nær Caha Pass

På vej ned ad bjerget fra Caha Pass kører man gennem denne dobbelt-tunnel.

Kenmare

Fra Caha Pass når man ned i bunden, kører over broen over Kenmare River, og så ankommer man snart i den lille by, Kenmare. Byen hører afgjort til blandt de mere idylliske byer, og Kenmare har da også vundet prisen som “Tidy Towns”. Byen lever i udpræget grad af turismen. Der er mange restauranter og godt med pub’er. Det er nemt at finde logi for natten, hvis man er på gennemrejse, dog bør man booke værelse forinden, hvis det er i høj-sæsonen. Man kan købe bøger/kataloger over udvalget af B & B, og det er en god investering, hvis man regner med at komme tilbage til Irland.

Er man interesseret i den forhistoriske del af Irland, findes der en stencirkel 5 minutters gang fra byens torv, og som er et besøg værd.

Kenmare har endvidere en lille havn ud til Kenmare River. Herfra kan man tage med ud på tur i bugten (i Danmark ville vi nok kalde det for en fjord) og se på sæler.

2-mands band spiller i Kenmare

Vil man opleve traditionel irsk musik, både gammelt og nyt, så er Kenmare et godt sted. Byen har mange pub’er og restauranter. Her er det et 2-mands band, der spiller i restauranten The Coachman’s. Sent på aftenen fungerer restauranten mest som pub, hvilket er helt normalt.

Skilte-jungle i Kenmare

En lille seværdighed i Kenmare finder man i byens nordlige udkant: Denne jungle af vejskilte! Hvis man kommer kørende og skal finde vej, er dette ikke muligt, med mindre man sætter hastigheden ned. Faktisk er det ikke nok at sætte hastigheden ned; man er nødt til at stoppe helt op, hvis det skal lykkes at finde vej blandt skiltene! Ikke underligt, at man tit støder på fotos af denne skilte-jungle på internettet. Turisterne er begejstrerede!

Harbour View B & B i Dawros

Harbour View i Dawros ligger 15 minutters kørsel fra Kenmare ad R571 mod Lauragh på the Beara Peninsula. Det er et typisk "purpose built" B & B. Værelserne er gode, og udsigten - hvis man bor på 1. sal - er fremragende; tværs over Kenmare River mod MacGillicuddy’s Reeks på Iveragh-halvøen.

Måske er Harbour View lukket ned siden jeg var der sidst - det var i 2007 - men så er der andre i nærheden.

An Sibin nær Lauragh

Kører man fra Kenmare udad R571 mod Lauragh på the Beara Peninsula, støder man sandsynligvis på denne skønne hengemte og yderst lokale pub. An Sibin er desværre lukket nu – efter 250 år i følge dens side på Facebook – men An Sibin var en af den slags pub’er, hvor der serveres øl og ikke meget andet! Man kan godt nok bestille kaffe, men man skal ikke automatisk tro, at bartenderen ved, hvad café late er…

An Sibin markerer samtidig noget nær ydergrænsen for County Kerry. Kører man videre ud ad R571, er man snart i County Cork.

Æsler på en gård nær Morley's Bridge

Kører man fra An Sibin og tilbage mod Kenmare og fortsætter ad R569 forbi Kilgarvan, kan man ved Morley's Bridge (Maulagh) køre op i bjergene for at skyde genvej til Gougane Barra i County Cork. På vejen kan man være heldig at passere et par skønne æsler som dem på fotoet; en æsel-mor med et nuttet føl. Æsler ser man her og der i Irland, men det virker ofte, som om æsler i dag mere er der for hyggens skyld end som arbejdskraft. Man passerer også en pub. "The highest pub in Ireland" står der på skiltet, men det står på mange pub'er rundt omkring i Irland!

Staigue Fort

Hvis man ønsker at tage turen Ring of Kerry, er Killarney nok det mest anvendte startsted. Men Kenmare er også meget ofte en by, hvorfra man starter turen. Man kører ad N70 mod Sneem, så man faktisk kører med uret. Efter Sneem kommer man snart til Castlecove. Har man tid, kan det anbefales, at man tager en smuttur op til Staigue Fort. Der er ikke meget at se, men det, man ser, er et spændende ringformet fort, som menes at være over 2000 år gammelt. Stenene, som indgår i murværket er hverken cementeret eller klistret sammen på nogen måde.

Heldagstur til the Skelligs

(Læs også vor engelske beskrivelse fra Skelligs)

Fortsætter man videre rundt på turen Ring of Kerry, passerer man efter Caherdaniel et lille An Ghaeltacht-område på sydvest-spidsen af the Iveragh Peninsula. Eftersom der ikke er meget by her, skal man ikke sætte næsen for meget op efter at høre irsk tale. Større held er der, hvis man efter Waterville drejer til venstre og ind mod Ballinskellig. På en overskyet dag, hvor man ikke har solen at orientere sig efter, kan det føles helt umuligt at finde tilbage til “civilisationen”. Men et skønt område er det. Hvis man overnatter på B & B i nærheden af Waterville eller Caherciveen, kan man afsætte en hel dag til en uforglemmelig tur til… the Skelligs! Normalt er man nødt til at booke plads hos en skipper i forvejen. Men har du dette på plads, så kør til havnen i Portmagee og find din båd og skipper. Det kan blive nødvendigt at spørge om vej til din båd, og hvis det er, så vogt dig for skippernes Kerry-dialekt! Den kan være svær at forstå. Amerikanske turister tror nogle gange, at det er irsk, skipperne taler indbyrdes!

På den anden side af et lille sund ligger øen Valentia Island. Øen er kendt, fordi det var her det første transatlantiske havkabel blev trukket. En bro forbinder Valentia med Portmagee.

Skellig Small

Turen ud til de to klipper, som udgør the Skelligs, tager vel 90 minutter. Det afhænger selvfølgelig af vejr og vind. Skipperen vælger ruten, men måske sigter han først mod Skellig Small. Her er der landgang forbudt, og godt det samme, for øen er hjemsted for anslået 20.000 par Gannets (suler). Fuglenes tilstedeværelse er tydelig, for overalt på “overdelen” er Skellig Small farvet hvid af sulers og andre søfugles efterladenskaber.

Sæler er også almindelige. De lægger sig gerne op på stenene og hviler.

Skellig Michael

Snart går turen videre mod Skellig Michael. Som en kæmpe hugtand dukker den op fra havet og bliver større og større og større… Det er virkelig spændende at følge. Ingen tvivl om, at the Skelligs har en magisk indvirkning på turisterne.

Det mørke område forneden ved midten er Blind Man's Cove, hvor bådene lægger til. Herfra følger man stien opad. Man kan lige se stien på fotoet som en stribe, der skrår fra Blind Man's Cove opad til venstre i en vinkel på knap 10. grader. Man kan også lige se lidt af øens helikopter-platform yderst.

Udsigt fra Skellig Michael mod Skellig Small

På det første stykke har stien en let hældning. Efter nogle trin op står man på et lille plant "hjørne" af den stejle klippe. Udsigten er fremragende mod Skellig Small. Fotoet her er taget i september 2002, hvor hav og vind var stille. Til gengæld var det diset, så man ikke kunne se den irske hovedø.

Stejle trin på Skellig Michael

Har man stået og beundret udsigten lidt, er det tid at gå videre ad trin, der er lagt for hundreder af år tilbage. Først er hældningen rimelig, men pludselig går det stjelt opad og opad og opad! Mange turister er nødt til at sætte sig for at få pusten.

Hvis man kigger op, kan man se nogle af de fantastiske klippeformationer!

Aggressive lunder på Skellig Michael

Det er på området opad, der er størst chancer for at se de små lunder med farverige næb. De er på øen i perioden april til august. Puffins hedder de på engelsk. Der er også mange harer/kaniner på Skellig Michael. Det fortælles, at de aggressive lunder jager kaninerne ud af deres huler for derefter overtage hulerne!

Trinene op til det forladte kloster på Skellig Michael

Man når op til et lille område, der kunne have plads nok til et lille hus med en meget lille have. Men i det mindste er der FLADT! Nogle turister tager frokostpakker frem. Husk at spørge skipper, om man overhovedet må have mad med på øen. Og husk: Der er INTET TOILET! Man kan vælge, om man vil endnu højere op, eller blot sidde og nyde omgivelserne. Trinene til venstre fører op til et plateau nær øens top, 217 meter oppe. Vælger man i stedet trinene til højre - hvad de fleste gør - fører trinene op til det tusindårige kloster: The Monastic City. Fotoet viser trinene op til the Monastic City.

Klosteret på Skellig Michael

Klosteret på Skellig Michael er anerkendt som World Heritage site. Nok er det småt, men beliggenheden og de fantastiske stenhytter taget i betragtning kan det ikke undre. Stenene er udvalgt og lagt, så regnvand ikke trænger ind.

Puffin Island og the Skelligs

Her er et foto ude fra spidsen af the Iveragh Peninsula lige nord for den lille flække, Ballinskelligs. I horisonten ses de to klipper, the Skelligs (den ene foran den anden, så de ses som een klippeø). Til højre ses Puffin Island.

Udsigten fra Valentia Island mod nordøst

Fotoet her er taget fra øst-enden af Valentia Island med det lille fyrtårn. Bag fyrtårnet ses den lille ø, Beginish, og længere væk ses de høje bjerge på Iveragh halvøen. Valentia Island er kendt, fordi det var her det første transatlantiske kabel blev trukket tværs over havet (eller UNDER havet var det vel snarere).

King Puck i Killorglin

Fra Portmagee kan man fortsætte sin tur Ring of Kerry ved at køre gennem Caherciveen og videre til Killorglin. Tager man turen ca. midt i august, kan man prøve at få ens ophold til at passe med Puck Fair i Killorglin. En flot statue af King Puck, gedens navn, står ved broen over River Laune til Killorglins centrum.

Puck Fair i Killorglin

Puck Fair i Killorglin er faktisk en hedensk tradition, som trods katolicismen har overlevet helt op til vore dage. En vild ged indfanges (der er angiveligt mange vilde geder i Kerry) og anbringes øverst i et stillads, 3 etager oppe i 3 dage! Formålet med geden er, at den agerer syndebuk for de lokales synder! Det har afstedkommet en del forargelse i tidens løb at anbringe en stakkels ged så højt oppe så længe. Derfor er der konstant dyrlæge-tilsyn påkrævet.

Killarney

Fra Killorglin når man ad N72 ned til Killarney. Dette er hovedbyen i County Kerry, og byen har i flere hundrede år været centrum for turisme. Faktisk har amerikanere valfartet til Killarney i mange, mange år for at søge deres irske rødder. Man behøver bare nævne navne som Kennedy, Reagan, Che Guevara og Obama, som alle har irske rødder (ikke dermed sagt, at de nævnte herrer selv har valfartet til Irland). Killarneys gader bærer tydeligt præg af at være centrum for turisme.

Muckross House

Ikke langt fra Killarney ligger den bette landsby Muckross - det er knapt nok en landsby, men der er dog et posthus. I Muckross kan man besøge Muckross House, som er et flot gods med tilhørende herskabelig bolig. I parken mellem Muckross House og søen kan man gå tur og beundre de store, flotte og farverige Rhododendron-buske. Rhododendron er ikke oprindelig en irsk plante, men faktisk gror den så godt, at Killarney National Park har store problemer med at holde den nede.

Lady's View

Fortsætter man efter Muckross ad N71 mod Kenmare, begynder vejen snart at kravle opad gennem hårnålssving - virkelige hårnålssving! Skovens træer er groet til, og det er et helt eventyrlandskab at køre igennem. Ikke underligt, at mange fortællinger om de grønne mænd, Lephrechauns, er henlagt til dette område. Noget tid efter kommer man ud af skoven og kan gøre holdt ved en meget berømt udsigt: Lady's View. Om det er Lady's View i ental eller Ladies' View i flertal er der ikke noget endegyldigt svar på. Man ser ud over den rute, man lige har tilbagelagt og kan også se ud mellem bjergene til Killarney.

MacGillicuddy's Reeks

Fra Lady's View kan man fortsætte ad N71 og ved Moll's Gap køre mod Kenmare og afslutte turen Ring of kerry her. Man kan gøre et lille stop ved Moll's Gap for at planlægge næste dags tur: Gap of Dunloe og MacGillicuddy's Reeks. Vælger man dette, bør man afsætte en hel dag til en tur gennem Gap of Dunloe, især hvis man også ønsker at beundre MacGillicuddy's Reeks: Irlands højeste bjerge. På fotoet ses den østlige del af MacGillicuddy's Reeks. Bjergkædens irske navn betyder the Clumsy Sickle; måske fordi bjergkæden oppefra ligner et segl, men med den skarpe æg vendende den forkerte vej.

På fotoet mangler Carrantouhill. Det er Irlands højeste bjerg med sine 1039 meter. Cnoc na Péiste, som med sine 988 meter kan skimtes længst til venstre, skygger for Carrantouhill. Den lille knold, der stikker op med en spids lidt til højre for midten er the Big Gun med 939 meter. Har man lyst til at se udsigten fra toppen, kan man entrere sig med guidede ture. Man behøver ikke være bjergbestiger for at nå toppen, men vejret skal være i orden - og ens egen fysik skal være rimelig.

The Black Valley

Når man når ned til bunden af dalen, kører man til højre - mod øst - og fortsætter. Vejen slår en stor bue til venstre og runder en bjergryg på venstre hånd. Pludselig er man ved indgangen til the Black Valley! Det er en langstrakt øst-vest-vendt dal med høje bjerge på tre sider. Navnet the Black Valley stammer måske fra det faktum, at solen om vinteren aldrig når ned til bunden af dalen, plus at dalen efter sigende var det sidste sted i Irland til at få elektricitet (mindre øer fraregnet).

The Gap of Dunloe

Man skal ikke helt ind i the Black Valley, for et skilt angiver, at man skal til højre for at finde Gap of Dunloe. Efter en stejl optur med hårdnålesving befinder man sig pludselig ved indgangen til Gap of Dunloe.

The Gap of Dunloe

Herligt billede!

Gap of Dunloe

Turen gennem Gap of Dunloe er meget populær især på dage med fint vejr. Man kan køre i bil og parkere ved nord-udgangen af Gap of Dunloe ved Kate Kearney's Cottage, hvis man ønsker en øl eller sodavand… eller kaffe. Man kan også tage turen tur/retur til fods eller med jaunting car som vist på fotoet.

Turen vesten om MacGillicuddy's Reeks

Er man til mere udforskning af bjergterræn, kan man tage turen vest om the Black Valley og MacGillicuddy's Reeks. Vælger man dette, kommer man gennem spændende dale med ingen eller kun få huse, og den smalle vej snor sig op og ned mellem slugter. Skiltningen er noget mangelfuld, så det er nemt at køre vild. Men i hvert fald når man ud til fladt terræn vest for MacGillicuddy's Reeks og kan køre østpå til Killarney.

Ballaghasheen Pass

Fra Waterville kan man køre ind gennem lang dal ind til hjertet af Iveragh-halvøen. Nogle kilometer nordvest for Waterville ad N70 kommer man til en kirke og en tankstation.

Følg vejen til højre for kirken. Dalen, man kører igennem, er godt 20 km lang, og det tager et godt stykke tid, inden man endelig kører opad, op mod Ballaghasheen Pass - det er det punkt, som den røde pil peger på (klik på kortet).

Ballaghasheen Pass

Fra Ballaghasheen Pass har man en fantastisk udsigt mod nordøst mod McGillycuddy's Reeks. Hvis solen skinner, er udsigten uovertruffen. Man kører ned ad en smal vej og ender i en bred dal, der virker helt urørt og uden bebyggelse. Kør videre, og du ender ved en slags vej-T. Her kan man vælge at køre ud af området til Killorglin via Glencar, eller fortsætte til højre gennem bjergområder mod Kenmare (gennem Ballaghbeama Pass).