Louth



County Louth

County Louth er Irlands mindste county på knap 830 km2. Ifølge Central Statistics Office boede der godt 127.000 indbyggere i 2016. Hovedbyen er Dundalk, og det er herfra den populære irske gruppe The Corrs kommer fra.

Irske nummerplader

På nummerplader: LH

Farver: Rød og grøn


Welcome to County Louth



Dundalk and the Cooley Mountans, County Mayo

Dundalk og Cooley Mountains.

Når man fra Dublin kører nordpå ad M1 mod Belfast, kommer man efter ca. 70 km til Dundalk, som er hovedbyen i County Louth. Samtidig kan man mod nord se en mindre bjergkæde, Cooley Mountains, som rækker fra Cooley Peninsula i øst mod vest til County Armagh. Motorvejens afkørsel 16, 17 eller 18 er de afkørsler, man skal vælge, hvis man ønsker at besøge enten Dundalk eller seværdighederne på Cooley- halvøen (se fotoet).


Doo Lough, County Mayo

Carlingford

Den lille by Carlingford ligger lige neden for Slieve Foye. Slieve Foye er med sine 588 meter det højeste af bjergene i The Cooley Mountains.

Meeting of the Waters

Ved havnen i Carlingford ligger borgen King John's Castle, også kaldet Carlingford Castle.


Cooley Distillery, County Louth

Cooley Distillery

Cooley Distillery blev etableret i 1987 af John Teeling, en foretagsom herre, som også står bag Teeling's Whiskey i Dublin samt Powerscourt Distillery. I 1987 var der kun 2 distillerier i hele Irland, i Midleton i sydvest i County Cork, og Bushmills nær nordkysten i County Antrim. Så Cooley's ankomst betød en kraftig udvidelse, og senere, efter 2010, er der dukket et væld af distillerier op.

Meeting of the Waters

Hvis du googler "Cooley Distillery", lander du på hjemmesiden for "Kilbeggan Whiskey", og det er ikke tilfældigt - blandt Cooley's whiskey-brands er der Kilbeggan, Connemara Mist og andre. Se mere på siden om irsk whiskey.

Kørselsvejledning: På motorvej M1 vælger du afkørsel 18 uanset om du kommer fra syd eller nord. Kør ad R173 mod Carlingford. Følg R173 til en pub, hvor der står P. Martin's Pub, Riverstown Inn. Selve distilleriet findes 300 m hen ad en lille stikvej lige til venstre for pub'en.

Cooley Distillery, County Louth

Der er ikke noget visitor center i selve distilleriet, men til gengæld kan man besøge den nærliggende Martin's Pub, som også fungerer som visitor center. Det er/har været muligt med guidede ture til distilleriet, men tingene ændrer sig jævnligt, så prøv at tjekke først, om der er åbent, og om man skal booke billetter online. Her er et link til hjemmesiden visitcarlingford.com.


Taaffe's, Carlingford, County Louth

Carlingford

Taaffe's i hovedgaden i Carlingford hævder at være den ældste pub i Carlingford - der står 1585 lige ved indgangsdøren, og hvis det passer, er det rigtignok en gammel pub.

Ruby Ellen's Tea Rooms

Der er hverken Costa Coffee, Starbucks eller Insomnia i Carlingford. Derimod er der tea rooms på gammeldags vis, som her Ruby Ellen's Tea Rooms, og mange af disse tea rooms er lige så gode som cafeerne. Her kan man sagtens få en kop kaffe og sidde med sin bærbare computer en time eller to.


Cucullain's Stone, County Louth

Cucullains stenstøtte

Den største af Irlands mytologiske helte var Cucullain - navnet skal udtales som i Ku Kollind og betyder Colins Hund. Man ser navnet stavet på alle mulige måder (fx Chúchalainn's Stone). Cucullain var den modigste og stærkeste af alle, og sloges egenhændigt mod en hel hær. Legenden fortæller, at Cucullains fjender ikke turde nærme sig, selv da Cucullain hårdt såret til sidst havde bundet sig til en stenstøtte. Først da en ravn lander på Cucullains skulder og begynder at hakke i ham, tror fjenden på, at Cucullain nu er død.

Cucullain's Stone


Cucullain's Stone, County Louth

Cucullains stenstøtte

Cucullains stenstøtte siges at være den, man finder på en mark sydvest for Dundalk. Man kan besøge stenstøtten. Der er offentlig adgang, selv om det er en privatejet mark - men vis hensyn til korn og omgivelser.

Cucullain's Stone

Kørselsvejledning: Fra Dublin kører man ad motorvej M1. Vælg afkørsel 16, inden man når Dundalk. Efter afkørsel kør til venstre ad hovedvej N52 mod Tullamore. Efter godt 2 km kommer der en vej på højre hånd; det er L3167 mod Knockbridge. I vejkrydset i Knockbridge drejer man til højre ad R171 - tilbage mod Dundalk. Efter ca. halvanden km er der i venstre vejside et værksted med en kamtakket facade. Og lige på den anden side af vejen er der en stenmur med nogle trin, så man kan komme over muren. Når du kommer ind på marken findes stenstøtten næsten lige frem - der er vel en 300-400 meter derhen.


Monasterboice, County Louth

Monasterboice High Cross

I Monasterboice i det sydlige County Louth finder man nogle flotte, gamle high crosses og et rundetårn. Der er også rester af et par gamle kirker, gravsten og et solur. Værkerne stammer angiveligt fra omkring år 1000, men der er ikke sat et vejledende årstal på.

Læg mærke til personerne på billederne - det giver indtryk af, hvor store korsene er.

Monasterboice

Kørselsvejledning: Det er nemmest at komme fra nord og vælge afkørsel 11 på motorvejen. Der er skiltning mod Monasterboice - følg denne.

Fra Dublin vælger man i stedet afkørsel 10 og kører rundt i rundkørslen, indtil man vælger afkørslen ad hovedvej N51 mod Drogheda - der er skiltning mod Monasterboice. Efter ca. halvanden km når du frem til hovedvej R132 og drejer til venstre - mod nord. Efter knap 10 km deler vejen sig i 2 - det betyder ikke noget, om du vælger den venstre eller højre gren; begge veje har skiltning mod Monasterboice. Du kommer frem til en tværgående vej. Følg skiltningen mod Monasterboice.

Fortsæt en lille kilometer, drej til venstre - et brunt skilt viser mod Monasterboice. Følg vejen ca. 1 kilometer. Der kommer en parkeringsplads med toiletter på venstre hånd. På den anden side af vejen findes indgangen til kirkegården.


Kortet herunder fra Google Maps viser County Louth.