Kerry - Dingle

Dingle Town

Fra Castleisland kan man vælge enten at køre sydpå mod Killarney, eller køre mod Tralee for at fortsætte ud til Dingle-halvøen ad N86. Vælger man det sidste, forestår der en længere køretur - regn med godt en time - inden man ankommer til halvøens hovedby; Dingle (på irsk: An Daingean). På fotoet ses An Droicead Beag - Den lille Bro frit oversat. Beag betyder lille. Man ser det også tit stavet som beg. Udsmykningen af pub'en er nok mere til ære for turisterne end for de lokale. I det hele taget er Dingle, som i princippet er An Gaeltacht-område og dermed irsk-talende, temmelig commercialiseret, desværre, og det irske sprog er ikke noget, man hører meget til i byen. I hvert fald ikke som turist på gennemrejse.

Murphy's Bar i Dingle

Ved havnen i Dingle finder man Murphy's Bar. Det er et populært sted og meget ofte med levende musik. Er man til Murphy's Law, så er dette ikke bare et sted, men stedet!

Murphy's Law hænger i sin fulde længde indrammet i glas på væggen! Bare læs løs og mor dig over indholdet! Måske har du set det før, men denne version er i det mindste lokal og meget irsk.

Murphy's Bar i Dingle

Det er god sædvane med levende musik i mange pub'er - det er ikke bare et reklamenummer i turistbrochurerne, heldigvis. Som dansker i pub'erne er der nok ikke så mange sange, man kan synge med på, men så meget desto højere synger man med, når bandet afslutter aftenen med Whiskey in the Jar! Jubii!

Beehive huts på Dingle-halvøen

Drager man fra Dingle Town ad R559 og kører længere ud - ud mod Slea Head og Blaskett Islands, passerer man gennem Ventry. Vejene bliver smallere og smallere! Dingle-halvøen er rig på rester fra bronze- og stenalderen, som fx dekorerede sten, små ringformede fort eller som her ved Dunbeg (Lille Fort frit oversat): Beehive huts. Efter sigende var disse stenhytter beboede op til 1200-tallet!

Turister fodrer terner ved Slea Head

Videre ad R559 runder man pludselig et hjørne, hvor der i højre side af vejen befinder sig 3 statuer; den ene er Jesus på korset (i venstre side er der intet - udover den lodrette klippe ned). Der er flere vigepladser ved stedet og længere fremme, og man kan roligt parkere og hive sit kamera frem. Dette er Slea Head. Som fotoet viser, har ternerne for længst lært, at turister er hjertegode mennesker, der gerne giver en bid brød. Om man skal fodre dem, og især med hvad, kan diskuteres. Her har et hollandsk ægteskab stiftet et godt bekendtskab med... ja, som dansker ville vi kalde ham/hende for Kaj eller Bøje!

Dunmore Point set i retning fra Slea Head

Fra Slea Head kan man se over til Dunmore Point - eller Dunmore Head, som det kaldes mange steder. Dunmore Point forveksles ofte med Slea Head. Søger man efter wallpaper til sin pc derhjemme, så er dette stedet at finde det, især hvis vejret arter sig. Ved lavvande kan man gå ned på stranden ved Dunmore Point.

Blasket Islands set fra Slea Head

Fra Slea Head kan man se over til Blasket Islands. Engang var øerne beboede, men i løbet af halvtredserne forsvandt de sidste permanente beboere. Siden da er det kun turister, der opholder sig på øen + nogle af de lokale, der tjener penge på turisternes ophold. Man kan sejle over til Great Blasket Island. Det er den største af øerne. Man sejler ud fra Dunquin - hvis vejr og bølger arter sig. Dunmore Point siges at være er Europas vestligste punkt, og the Blaskets er en lille smule længere vestpå.

Dun Chaion (Dunquin)

Dunquin er den næste landsby, man kommer til efter Slea Head. På irsk hedder det Dun Chaion. Stedet hedder også Coumeenoole. Der er også her mulighed for at stoppe og sikre sig nogle flotte fotos.

Stedet er An Gaeltacht: På skiltet står der Dun Chaion - ikke noget med Dunquin på engelsk - og nedenunder står der Mile Failté. Normalt er det altid Cead Mile Failté - hundrede tusinde (gange) velkommen. Det udtales noget i stil med Kææt-mile-fårl-tje... sådan med lidt god vilje! Og mile er mile ligesom i "mile vidt".

Eagle Mountain med stenhegn

Mange turistbøger og brochurer portrætterer Irland som et land med marker indhegnet af stengærder. Det er nu ikke så mange steder, man ser disse stengærder, men et af dem er op ad Eagle Mountain ved Dunquin/Coumenoole. Har man lyst til et smut op ad skråningen til toppen, er Eagle Mountain til oplysning lige godt 500 meter højt. Det er god motion.

Eagle Mountain er i øvrigt stedet, hvis man har interesser som arkæolog eller lignende. Der er adskillige før-historiske rester - pre-Christian and megalithic sites, som angivet i brochurer og på vejskilte.

Star Wars i Kerry!

En lille del af optagelserne til Star Wars-filmen "The Force Awakens" blev optaget i foråret 2016 på klippeøen Skellig Michael ud for Iveragh-halvøen. I filmen passerer heltinden Rey nogle stenhytter på vejen op for at møde Luke Skywalker. Men fordi Skellig Michael er en World Heritage Site, blev der kun givet tilladelse til at filme i 3 dage på Skellig Michael.

I stedet byggede Lucasfilm en kopi af stenhytterne på klipperne lige nord for landsbyen Ballyferriter på Dingle-halvøen - det er på klipperne på billedet. Her filmede man løs i 6 uger til den efterfølgende film, "The Last Jedi". Efter sigende arbejdede over 1.000 personer på filmen, og det betød at samtlige bed and breakfasts og alle hotel-pladsere var optagede, og man måtte ty til indkvartering hos private!

Her er mere om optagelserne, se Daily Mail.

Louis Mulcahy's i Ballyferriter

Når man har rundet hjørnet ved Eagle Mountain, passeret Dunmore Point og kører ud af Dunquin, befinder man sig pludselig på nordsiden af Dingle-halvøen. Snart kommer man til den næste lille by, Ballyferriter. Dette er stadig An Gaeltacht-område, men alle taler perfekt engelsk. Det er man også nødt til, da Dingle lever af turisme. Indbyrdes taler de lokale gerne irsk iblandet engelske ord.

Mange turister besøger de lokale pottemagere. Her er det hos Louis Mulcahy’s nær Ballyferriter. Angiveligt er Mulcahy's stiftet af en dansker, Lisbeth Mulcahy, omkring 1970 og hendes søn Lasse overtog biksen.

Gallarus Oratory nær Ballyferriter

Ikke langt fra Ballyferriter finder man Dingles måske største seværdighed: Gallarus Oratory. Det er en lille kirke-bygning, hvis oprindelse efter sigende går tilbage til mellem 900- og 1200-tallet. Bygningen består udelukkende af sten, som er lagt tilrette uden brug af cement eller andre midler til at holde sammen på bygningen. Gallarus er nok et must, hvis man bevæger sig helt ud til Dingle-halvøens ende.

Conor Pass

En sidste ting, man BØR se, inden man forlader Dingle-halvøen, er Conor Pass. Bed om godt vejr og god sigt. Hvis ens bøn høres, belønnes man rigt. Hvis Ballyferriter har været ens sidste stop, følger man R559 tilbage til Dingle, og herfra skal man så finde skilte, der fører een op til Conor Pass. Der er en stor parkeringsplads - og man kan forvente mange turister, især hvis vejret arter sig. Udsigten er fremragende. Lige neden for i dalen er der nogle søer, og ikke langt fra den nærmeste sø er der ruiner efter bosættelser. Bag søerne er der en bjergkæde. Den højeste top, man kan se, er Brandon Peak med sine 840 meter. Bag Brandon Peak - men dækket af Brandon Peak - er der Brandon Mountain med 953 meter. Det er den næsthøjeste bjergkæde i Irland. Brandon Mountain kan man se, hvis man følger vejen ned i dalen. På vej nedad kan man se flere mindre vandfald - især hvis det lige har regnet.