Dublin North

Four Courts

Four Courts, som ligger på nordsiden af Liffey lige vest for centrum, er Irlands højborg i retslige anliggender. Det er her bl.a. højesteret er placeret. Under den irske borgerkrig 1922-23 var Four Courts et af de første steder til at blive bombet.

Smithfield

Smithfield er et område lige vest for centrum. Tidligere var der lav bebyggelse adskilt af små værksteder. Ikke det pæneste kvarter. Men i årene fra 2002 til 2006 ændrede området fuldstændig karakter. Høj bebyggelse skød op. Torvet midt i området blev bibeholdt - heldigvis - og man søgte at skabe noget usædvanligt: de store "flares" på række. De lyste op om aftenen med flammer, der skød op. Men regningen var enorm for alt det gas, der skulle brændes af! Heldigvis blev der hurtigt lagt en dæmper på spildet.

Lige ved Smithfield, på torvet hvor dette foto er taget, finder man whiskey-bryggeriet Jameson. Selve produktionen er forlængst flyttet ud - til New Midleton Distillery i Cork - men der er oprettet et besøgscenter, hvor man kan få smagsprøver. Bemærk udtalen af ordet Jameson. Normalt ville vi sige Jameson med et enkelt m - som i navnet James - men faktisk skal man udtale navnet, næsten som om der var to m'er; lidt a la Jaimmeson.

Smithfield

Her er et godt eksempel på nyt og gammelt i Dublin. Fotoet er taget i den nordlige del af Smithfield-området, hvor byplanlæggere og byfornyere har hærget og regeret. Mærkelig nok har det lille, gamle hus i midten overlevet al sanering. Man kan sige, at det ville være rart at slippe af med alt det gamle lo.., men omvendt; når man studerer det nye og prøver at forestille sig fremtiden ud fra, hvad man ved af erfaring, så klør man sig selv i nakken og spørger, hvad i al verden, det er byplanlæggerne har givet "planning permission" til.

Havhingsten fra Glendalough forlader Dublin

Det var et tilløbsstykke, da Havhingsten anløb Dublin i 2007. Året efter, da Havhingsten forlod Dublin, var der atter en stor sammenstimlen af Dublinere. Vejret holdt sig nogenlunde, lige bortset fra det øjeblik, hvor Havhingsten skød fra kajs. Så ØSEDE det ned! Fotoet er taget lige inden regnen startede, og inden paraplyerne røg op!

Ballymun

Når man lander i Dublins lufthavn nord for byen og kigger ud af vinduerne, får man øje på en høj, hvid bygning: Day's Hotel i Ballymun. Der er også et mindre højhus tilbage, faktisk det eneste af 7 højhuse, der engang udgjorde de vigtigste elementer i bydelen Ballymun. Da husene blev bygget i tresserne, var lejlighederne topmoderne - med VARMT vand i hanerne og centralvarme. Men i løbet af halvfjerdserne og firserne, når myndighederne havde problemer med dårlige lejere rundt omkring i Dublin, blev problemerne deporteret til Ballymun. Fuldstændig som Brøndby Strand ændrede Ballymun karakter og blev en slum-bydel. Bystyret besluttede sidenhen at gøre noget ved det, og i 2004 begyndtes nedrivningen af højhusene.

Áras An Uachtaráin - præsidentboligen

Den irske præsident bor i dette flotte palæ i Phoenix Park. Det ligner en mini-udgave af Det Hvide Hus i Washington, men er ældre. Det stod færdig i 1751 (i følge hjemmesiden). I 2011 valgte irerne Michael Higgins til ny præsident. De to forgængere var hhv. Mary Robinson og Mary McAleese. Da den irske præsident vælges for 7 år, betød det samtidig, at præsidenten gennem mange år var en kvinde. Dette igen afstedkom nogle pudsige episoder, fx da en ung knøs hørte om af Irlands tidlige præsidenter, en mand, og overrasket udbrød: - Jeg vidste ikke, at præsidenten kunne være en mand!

Gade med gamle huse lige ved Croke Park

Her er Mountjoy Parade med nogle typiske gamle byhuse; byhuse for den del af borgerskabet, som ikke havde så mange midler. Typisk indeholder huset en entre med en ganske lille stue og et større køkken vendende væk fra vejen. Førstesalen indeholder 2 værelser og et mindre badeværelse. I baggrunden af fotoet ses bagsiden af en tribune. Det er Croke Park; et kæmpe stadion bygget af GAA - sportsorganisationen for gælisk fodbold og hurling, som irerne er vilde med. Kapaciteten på stadion er mellem 70.000 og 80.000 tilskuere. Fodbold og rygby, som irerne også er vilde med, er henvist til Lansdowne Road syd for Liffey. Her er et nyt stadion skudt op fra ca. 2007 til 2009.

Guinness Ølvogn

Guinness er en populær øl, som drikkes af MANGE irere. Er man dansker, skal man lige vænne sig til den tunge smag. Ølvognen her er typisk for Guinness' flåde af vogne. Fotoet er taget i Amiens Street tæt ved Conolly Station på nordsiden.

Connolly Station

Connolly Station hed tidligere Amiens Street Station, men fik nyt navn efter irernes oprør mod englænderne i 1916. Stationen fik navn efter James Connolly, som var en af lederne bag oprøret. Connolly Station ligger lige øst for centrum og nord for Liffey. Det er et vigtigt trafikknudepunkt for togtrafikken gennem byen.

Valgplakat i Phibsborough

Normalt er irerne meget afslappede - laid back - og har ikke så travlt; lidt i stil med spaniolernes "manana"! Men politik er til gengæld noget, der kan bringe sindene i kog. Det var også tilfældet, da Irland skulle stemme ja eller nej til en EU traktat i 2008. Nej-støtterne søgte - med held - at ramme befolkningens sentimentale side ved at minde folk om alle de, der ofrede sig ved Påske-opstanden i 1916 og blev skudt af englænderne. Her er en stander med nej-valgplakater i Phibsboro. Læg mærke til den plakat, hvor der med rødt står: "People died for your freedom".

Valgplakater i Phibsborough

Her er endnu et foto fra Phibsboro, blot længere oppe ad gaden mod Glasnevin. Plakaterne på dette foto blev hængt op forud for valget i 2009 til Dail, altså Irlands parlament. Som det ses er der trængsel på pæle og opstandere, og faktisk er trængslen så tæt, at man let overser de gældende vejskilte!

Brian Boru i Phibsboro

Brian Boru i Phibsboro er en typisk pub. Den har to afdelinger - faktisk flere - men der er en afdeling, hvor herrene kan sidde og tale om verdenssituationen over en pint. Den anden afdeling er for både damer og herrer, og her kan man spise frokost eller aftensmad. Brian Boru har en særlig tilknytning til Danmark. Dels var det her, vikingernes (eller Brian Borus) hær samledes om aftenen inden det afgørende slag dagen efter, dels vejer Dannebrog udenfor sammen med det irske flag. Dannebrogs tilstedeværelse skyldes historien med vikingerne, men også at der ifølge bartenderen er et dansk galleri på førstesalen.

Mand på trappen

Det fortælles, at det tidligere var meget almindeligt at se manden i huset sidde på trappen op. Man ser det nu ikke ret tit mere, så måske er traditionen ved at gå i glemmebogen. Fotoet her er fra North Circular Road, mellem Mountjoy Prison og det store kryds i Phibsboro lige nord for centrum.

Gammel postkasse

Dublins - og Irlands - postkasser er grønne. De ligner de engelske postkasser; men engændernes postkasser er røde. Denne postkasse på Griffith Avenue nord for centrum går faktisk helt tilbage til dronning Victorias tid, mens englænderne stadig "sad på Irland". Inskriptionen på forsiden af postkassen siger "VR" - Victoria Regina. Eftersom dronning Victoria døde i 1901, er postkassen altså "temmelig gammel"!

Typisk dobbeltdækkerbus i Dublin

Dublin Bus er den største operatør for busruter i Dublin. Organisationen har ikke monopol - men det snerper. At tage bussen og sætte sig ovenpå er alle tiders måde at komme omkring og se Dublin som turist. Ved stoppestederne er der gerne en køreplan, men vær opmærksom på, at systemet er anderledes end i Danmark. Køreplanerne ved stoppestederne angav tidligere, hvornår bussen forlod rutens startsted - IKKE hvornår bussen kunne forventes at være ved dit stoppested. Men det er heldigvis ændret mange steder. I Dublin kan man ikke bare skifte bus/tog på samme billet. Man er nødt til at købe billet, hver gang man skifter til en ny bus. Man kan købe "Leap Card". Det gør det nemmere, så man slipper for at skulle rende rundt med mønter. Vær opmærksom på, at buschaufføren ikke kan give tilbage.

Piger i skoleuniform

Bevæger man sig rundt i Dublin på hverdage, er det et helt almindeligt syn at se piger og drenge gå rundt iført skoleuniformer. Pigerne ved busstoppestedet på dette foto er fra St. Mary's Secondary School i Glasnevin nord for centrum.

Glasnevin Cemetery - Glasnevin kirkegård

Når man kører nordpå ad hovedvej N2, passerer man på højre hånd en høj og meget lang mur. Det er muren, der omkranser Glasnevin Cemetery. Det er Irlands national-kirkegård, idet de fleste store navne bag uafhængighedskrigen mod England 1920-21 ligger begravet her. Det gælder også Daniel O'Connell, et af de store navne i irsk historie. Hans krop blev begravet i bunden af det høje rundetårn. Hans hjerte, derimod, blev begravet i Italien efter O'Connells eget ønske. I kælderen under tårnet står inskriptionen: "My Body to Ireland - My heart to Rome - My soul to Heaven". Det er efter Daniel O'Connell, at O'Connell Street er opkaldt, og den sorte statue for enden af O'Connell Street er rejst til ære for O'Connell.

Gravstedet for Michael Collins

Som Cuba har sin Che Guevara, har Irland sin Michael Collins. Interesserer man sig for irsk historie og navnlig tiden lige efter the 1916 Easter Rising, støder man snart på Michael Collins. Collins blev født nær Clonakilty i County Cork, men flyttede til Dublin og sluttede sig til IRA, den irske undergrundshær. Her blev han udnævnt til chef for efterretningstjenesten. Han fik stor succes og blev sendt til England for at repræsentere Irland i forhandlingerne om den irske fristat. Interne irske uoverstemmelser endte desværre med borgerkrig, og Collins blev myrdet ved et baghold i County Cork i 1922. Fotoet af gravstedet er taget i 2006. Man har sidenhen opført et stort besøgscenter lige ved siden af graven.

Der blev skabt en film om Michael Collins og tiden efter 1916. Filmen er nærmest et must. I filmen spiller Liam Neeson meget overbevisende den karismatiske Michael Collins. Neeson, som selv er fra Belfast oppe nordpå, gør det fremragende og med en overbevisende Cork-accent! Listen af skuespillere er lang og omfatter store navne inkl. Julia Roberts … ja, okay, mange irere bander over Julia Roberts, som i filmen spiller Collins kæreste, Kitty Kiernan, og gør det efter sigende med en rædsom irsk accent! Men, som irerne sukker, er man Julia Roberts, kan man gøre hvad som helst, inklusive at blive skuespiller i en film, når man ønsker det!

Rundvisning på Glasnevin Cemetery

Man kan komme på rundvisning på kirkegården og besøge gravene for mange af Irlands berømte personligheder, særligt navnene i forbindelse med uafhængighedskrigen mod englænderne 1920-21. Men også navne som Daniel O'Connell er på listen. Her er det en guide, der står ved indgangen til krypten under tårnet og fortæller om Irlands store nationalist i første halvdel af 1800-tallet, Daniel O'Connell.

Brandstationen i Finglas

Her er den lokale brandstation i Finglas 3 miles nordvest for centrum. Bor man i Dublin, hører man jævnligt udrykningskøretøjer køre gennem gaderne. Det er dog ikke så hyppigt mere. Faktisk er det nogenlunde som i København efterhånden.

Dunsink Observatory i Finglas Vest

I Dunsink lige vest for Finglas findes det gamle Dunsink Observatory. Inden Irland valgte samme tidszone som England, var Dunsink ansvarlig for Irlands officielle tid, som var 25 minutter bagefter Londons tid. Dunsink har et par teleskoper til observation af himlen. I dag er der rundvisninger på stedet, blot man træffer aftale på forhånd.

Howth Harbour ved solnedgang

Howth Harbour er et yndet udflugtsmål for dublinerne. Howth er en lille halvø nordøst for Dublin centrum. Engang var Howth faktisk en ø, men er siden blevet forbundet til Irlands hovedø. Fra toppen af Howth er der en fremragende udsigt bl.a. til Sugar Loaf og Wicklow Mountains i syd. Havnen er populær, og mange folk spadserer gerne langs molen ud til fyrtårnet og retur (fyrtårnet er uden for fotoet i højre side). Midt på er Howth 171 m høj - det er lige så højt som Ejer Bavnehøj! Irerne griner selvfølgelig, når de hører, at Ejer Bavnehøj er Danmarks højeste punkt. Vil man forresten se, hvor Irlands rige bor, så er Howth er godt sted at starte. U2 har efter sigende hus på halvøen. Kun byen Dalkey sydøst for Dublins centrum overgår Howth, hvad dyre og prestige-boliger angår.

Howth Harbour

Hvis du skal flyve fra København til Dublin, så prøv lige at tjekke Dublins vejr og vind forinden. Er vinden i vest, kommer man ind fra ind øst, og det betyder, at man passerer Howth-halvøen nord for centrum. Er der ingen skyer i lav højde, og hvis du har været heldig at få et sæde i flyets venstre side - ikke over vingen! - så skulle du gerne få Howth og havnen i syne kort før landing.

M50, Dublins ringmotorvej

Sent i firserne arbejdede man på en løsning af Dublins stadigt værre trafikale situation. Man begyndte på en ringmotorvej. Ved årtusindeskiftet gik den endnu ikke hele vejen rundt om Dublin, men kun fra N1-hovedvejen i nordøst, rundede Palmerston i vest og fortsatte sydpå til Tallaght. Først i 2006-2007 åbnedes det sidste stykke, så M50 nåede helt ned til M11 ud for Bray.

M50, Dublins ringmotorvej

Det næste problem var, at motorvejen med sine kun 2 baner var bygget alt FOR LILLE. Man tog af midterrabatten samt lidt af nødsporet for at kunne etablere en tredie bane - se fotoet herover. Det tog 2-3 år med ekstralange køer i myldretiden. Men pludselig, omkring 2008-2009, kunne man køre nærmest uhindret ad motorvejen. Sikke en lettelse! Billedet her er taget ved udfletningen til N3 nær Blanchardstown i nordvest. Bemærk at vejskiltene har stednavne skrevet med kursiv øverst - irsk - og på engelsk nedenunder.

Dublin Airport

Dublin Airport ligger 9 km nord for centrum. Det er lige så langt som Kastrup ligger fra Københavns centrum. Problemet for Dublin har bare været en elendig infrastruktur med smalle gader. Det har derfor altid taget mindst 45 minutter, og gerne en time at nå ud til lufthavnen fra O'Connell Street, selvfølgelig endnu længere i myldretiden. Den oprindelige terminalbygning findes stadig. Den blev færdig i 1940.

Dublin Airport

Dublin Airport har undergået en kraftig forvandling i 80'erne og 90'erne, og senest har man i 2010 kunnet tage den nye terminal 2 i brug. Her er den midt under opførelsen. Det har betydet en kraftig reduktion i antallet af passagerer i terminal 1, som ellers har været tætpakket. Antallet af passagerer er stadig i vækst, og Dublin Airport er næsten kommet op på siden af Kastrup Lufthavn. Dublin har stadig vækstpotentiale, bl.a. takket være trafikken over Atlanterhavet til USA.

Når man besøger Dublin Airport, er der altid masser af fly fra Aer Lingus og Ryanair. Det er karakteristisk, at Aer Lingus har de gode gates - bl.a. i den nye terminal 2 – mens Ryanair er henvist til de gamle, uskønne gates!

Dublin Airport

Dublin Airports store startbane går parallelt med en vej blot 200 m væk. Dertil omkranses lufthavnen "kun af almindeligt" pigtrådshegn, som ikke hindrer udsynet. Man kan derfor på rimelig tæt hold se alle fly, der starter og lander, og man kan få mange flotte fotos. Der findes nogle parkeringspladser her og der, og parkeringspladsen lige syd for terminalområdet er gerne fyldt op med biler især i weekenden.

Airbus lander i Dublin Airport

Her er en mindre Aer Lingus Airbus 320 ved landing i Dublins lufthavn. Lige under flyets afterparti kan man se dele af terminal 1 med de karakteristiske røde bogstaver kæmpebogstaver på toppen: Dublin. Billedet er taget i 2005. I dag står det med grønt, og man har tilføjet byens irske navn: Baile Atha Cliath.