Meath

Newgrange

Newgrange er et af Irlands allerstørste trækplastre. Faktisk er det ved at blive en seværdighed på verdensplan, og det er sket inden for de sidste 20 år.

Endnu omkring år 2000 kunne man parkere i vejsiden og gå op til Newgrange. Men nu passer irerne heldigvis meget bedre på stedet. Man er nødt til at køre til besøgscenteret, købe billet og tage med en af busserne op til Newgrange. Og lad det bare forblive sådan.

Newgrange ligger i Boyne Valley på nordsiden af River Boyne lidt vest for Drogheda (udtales Drå-hé-dá). Kører du i bil fra Dublin, så kør ad N2 op forbi Ashbourne mod Slane - men ikke helt til Slane. Inden du kommer til Slane, passerer man jernbanen. Straks efter når man frem til Johnstown. Det er knap nok en landsby, så det er nemt at køre forbi. Drej til højre her – der er udmærket skiltning mod Newgrange, man skiltene er små, så kør ikke for hurtigt. På et tidspunkt følger vejen langs med River Boyne. Inden man når frem til besøgscenteret er der et stykke vej, hvor man mod nord på en bakketop kan se de hvide quartz-sten fra Newgranges facade.

Newgrange

Newgrange kan vel nærmest beskrives som en kæmpehøj med en tunnel ind til et kammer i midten. Forsiden er pyntet med quartz-sten, men inden bygningsværket blev rekonstrueret, lå stenene hulter til bulter under en masse jord. Man har rekonstrueret forsiden ud fra, hvordan stenene har ligget under jordmasserne.

Det helt specielle ved Newgrange er indgangsportalen. Et hul over indgangen lader solstrålerne skinne ind, men kun een gang om året skinner solen helt ind og oplyser det inderste kammer. Det sker ved vintersolhverv d. 20 december – vel at mærke hvis der ikke er skyer. Newgrange er også bemærkelsesværdig ved at være uafhængig af “præcessionen” – det fænomen, at tidspunktet for forårsjævndøgn flytter sig en lille smule hvert år.

I dag er der kø på højeste plan for at få lov at komme ind i kammeret på dagen for vintersolhverv. Kun fyrster og statsoverhoveder inviteres – plus, at der er et officielt lotteri kørende, hvor man kan være heldig at vinde adgangsbillet.

Læs mere om Newgrange på siden om fortidsmonumenter.
Se også min korte video om de irske oldtidsmonumenter på You Tube (knap 10 min.).

Knowth

Ikke langt fra Newgrange ligger et andet stort kompleks: Knowth. Det har ikke lige så høj tiltrækning – men det snerper. Knowth består af en kæmpe kæmpehøj og en række mindre høje. Man kan komme helt op på toppen af Knowth – faktisk har der i midderalderen været bygget huse oven på.

Knowth

Knowth er karakteristisk ved sine meget store ornamenterede sten, som omkranser hele højen. Lige som ved Newgrange er der guidede ture, og guiderne virker generelt meget entusiastiske og vidende om det, de taler om. Bor man i Irland og får besøg fra tid til anden af venner eller familie, er besøg ved Newgrange og Knowth oplagte udflugtsmål. Hver gang, man er med, er der altid noget nyt at lære.

Knowth

Knowth har to tunneler, der går igennem højen. Den ene er 34 m og den anden er 40 m. Det føles som en lang tur.

Dowth

Der findes et tredie kompleks, Dowth, som er blevet opmålt, men som aldrig har været udsat for egentlige udgravninger. Pudsigt nok relateres Dowth til mørkets side, så måske derfor. I hvert fald ligger Dowth halvvejs urørt hen, og lad det bare blive ved det...

Læs mere om Dowth på siden om fortidsmonumenter.

Loughcrew Cairns

Vest/nordvest for Newgrange findes endnu et kompleks: Loughcrew Cairns. Det består af en kæmpehøj med passage og kamre samt et antal omkringliggende høje og grave. Ligesom med Newgrange, Knowth og Dowth fortaber Loughcrew Cairns historie sig flere tusinde år tilbage i tiden. Ud fra knoglefund har man kunnet foretage dateringer med kulstof-14, men det fortæller ikke noget eksakt om opførelsen. Loughcrew Cairns består egentlig af 3 bakketoppe i landskabet. Der er små gravsteder og andet på alle 3 bakker.

Loughcrew Cairns

Man kan få udleveret nøgle, så man kan komme ind i selve kammeret under den store høj. Nøglen udleveres i en café ikke langt fra Loughcrew Cairns. Det er virkelig spændende - i hvert fald hvis man interesserer sig for fortidens kulturer.

Loughcrew Cairns

På mange af stenene i indgangen og inde i kammeret er der symboler indgraveret. Fotoet viser et eksempel fra et af de 3 sidekamre. Man ser bla. solen i flere faser/årstider. Lidt nede til højre er der en række halvcirkler. Måske er det et landkort over Månen, i så fald det ældste, der findes. Forskerne forsøger selvfølgelig at tolke symbolerne, og man gør det ved at kigge på deres mulige betydning for de mennesker, der levede på den tid. Enkelte forskere er fremme med ideer om, at hvis man vil forstå symbolerne, er man nødt til at inddrage den rige irske mytologi. Det giver mening, og flere forskere er i fuld gang med ph.d-studier...

Læs mere om Loughcrew Cairns.

Four Knocks

Et stykke vej tættere på Dublin, ikke så langt fra Naul, finder man nok en kæmpehøj: Four Knocks. Denne høj har også en tunnel med kammer, men er ikke så stor som de øvrige. Knock kommer af det irske ord for bakketop, cnoc, og four kommer af det irske ord for kold. Altså kold top!

Læs om Four Knocks.

Hill of Tara

Hill of Tara er et andet meget kendt sted og spiller en stor rolle i den irske mytologi og den irske psykologi helt op til vore dage. Ikke mindre end 142 konger skal have haft sæde her i fortiden. Der findes en enkelt gravhøj med tunnel; det er den, der er vist på dette foto.

Hill of Tara

Ved Hill of Tara er der en statue af den gamle irske Skt. Patrick - Naomh Padraic på irsk. Naomh udtales nærmest som nii-v med et langtrukkent i og et langt v (ikke kort v som i niv men som v'et i nive). Skt. Patrick kom til Irland i 432 og missionerede for kristendommen.

Hill of Tara

Ved Hill of Tara er der en mindre kirke, som ikke længere fungerer som kirke. I stedet er den indrettet som informationskontor for Hill of Tara.

Trim Castle

Trim, som er en by nordvest for Dublin, er kendt for nogle store gamle ruiner. Her er det Trim Castle. Det blev opført af anglo-normanerne, som kom til Irland sidst i 1100-tallet. Det er deres karakteristiske små firkantede borge, man ser spredt ud overalt i Irland, og som med tidens løb er blevet overgroet af vedbend og andre planter. Teknisk set er den korrekte betegnelse forstærkede stenhuse, fortified stonehouses, men irerne kalder dem slotte. Det er egentlig en tilsnigelse, men pyt...

Trim Castle

Trim Castle er den største anglo-normanske borg i Irland. Borgen ligger lige ned til River Boyne, og derved var der let adgang for varer, der fragtedes ind fra fjerne lande.

St. John's kloster i Trim

Trim har andre ruiner end Trim Castle. Lige ved bygrænsen til Trim, ved River Boyne, findes der en anden klosterruin. Det er "St. John's Augustinian Priory Friary". Klosteret går tilbage til begyndelsen af 1200-tallet, men nedlagt godt 300 år senere.

Trim

Trim er en lille, hyggelig by med de obligatoriske pub'er. Der er omkring 7.000 indbyggere inkl. opland (i følge Wikipedia). Man finder mange af de så typiske irske huse. Bemærk hjørnemurstenene på bygningen her. Trim nyder selvfølgelig godt af tilstedeværelsen af de store ruinkomplekser, men udover dem er der ikke meget at se.

Typiske gamle byhuse

På fotoet her ses nogle andre typiske gamle byhuse. Billedet er også fra Trim.

High Cross i Kells

Kells er ligesom Trim en mindre by nordvest for Dublin, dog et godt stykke længere væk. Det er faktisk i Kells, at bogen i Trinity College, Book of Kells, er fundet. Der er også fundet et high cross, som man møjsommeligt har sat under beskyttende tag og stativ. Nogle af de ældste high crosses i Irland går tilbage til 800-900-tallet.

High Cross i Castlekeeran

Ikke langt fra Kells finder man 3 ægte high crosses. Man skal ud på nogle marker og finde en forladt kirkegård omkranset af træer og tjørnehække...

Korsene er blevet noget frønnede i kanten af tidens ælde, men det er den ægte vare, også selvom de ikke er rige på ornamentik. Det er underligt at finde dem her, midt i ingenmandsland og uden beskyttelse, navnlig når man sammenligner med korset i Kells og specielt korsene i Clonmacnoise i Offaly.

Læs mere om Castlekeeran.

Hængebro over Boyne Valley

Fra Dublin kan man køre ad M1 hele vejen gennem County Meath op til County Louth og videre op til Nordirland. Undervejs passerer man denne hængebro, som blev færdig omkring 2008. Den fører hen over Boyne Valley.