Sligo

Benbulben

Benbulbens facade vender mod nordvest, så for at få sol på bjergsiden, er man altså nødt til at være tilstede sent på eftermiddagen. Benbulbens karakteristiske facade er kendt viden om og ses jævnligt på kalendere. Bjerget er godt 500 m højt. Det er billeder som dette, der er med til at understrege, hvorfor Irland kaldes The Emerald Isle - den smaragdgrønne ø. På typisk irsk manér ser man Benbulben stavet på utallige måder rundt omkring: Ben Bulben, Benbulbin osv.

King's Mountain

Benbulbens profil ses til venstre, mens bjerget i højre side af billedet hedder King's Mountain. De støder op til hinanden, så det mere eller mindre opleves som eet bjerg. Det er Benbulbens karakteristiske profil, man ser, når man kommer kørende i bil ad hovedvejen både fra nord og syd.

Sligo Town

Sligo Town er hovedbyen i County Sligo. Det er en hurtigtvoksende by med 20.000 indbyggere. Gaderne er smalle og krogede, og det har nødvendiggjort ensretning af mange af dem, og det kan føles som lidt af et morads at køre gennem! Hvis det lykkes at finde parkering og finde ned til centrum, kan man hygge sig med en pint Guinness - eller kaffe - på en byens mange pub'er og caféer. Floden, som løber gennem Sligo Town, hedder River Caravogue.

Caravogue i Sligo Town

Her er et billede fra pub'en Caravogue. På disken står et par frisk-tappede glas med Guinness. Hvert glas er på een pint (1 pint = 454 ml; næsten en halv liter). Det er dette foto, der danner baggrundsbillede i denne kolonne.

Lissadell

Herresædet Lissadell i Sligo, lige overfor Benbulben, er velkendt først og fremmest på grund af den karismatiske grevinde Markievicz. Grevinden, Constance Gore-Booth, blev født i London i 1868, men voksede op på godset i Sligo.

Der er adgang til Lissadells hovedbygning med rundvisninger. Men det ændrer sig. Rundvisningerne blev lukket for noget tid og derefter genåbnet, så spørg derfor på turistkontoret - eller tjek linket herunder, inden du valfarter til Lissadell. Parken er åben.

Link til lissadellhouse.com

Countess Markievicz og Lissadell

Markievicz blev involveret i den irske undergrundsbevægelse, som organiserede oprøret mod briterne påskemandag 24. april 1916. Hun var en af lederne og blev dømt til døden, men fordi hun var kvinde, blev dødsdømmen ikke eksekveret. I den forbindelse skal hun angiveligt have udtalt: "I do wish your lot had the decency to shoot me".

Det var også grevinde Markievicz, der forud for 1916-opstanden skal have opfordret kvinderne med ordene: "Dress suitably in short skirts and strong boots, leave your jewels in the bank and buy a revolver".

Som den første kvinde overhovedet blev Grevinde Markievicz valgt til det engelske parlamentet i 1918 - men nægtede at tage plads. Det gav efter sigende den britiske premierminister Theresa May noget hovedbrud, da hun i forbindelse med 100-året for den første valgte kvinde til det britiske parlament ønskede at hædre denne, men derefter erfarede, at der var tale om grevinde Markievicz, en af lederne af oprøret mod briterne!

Udover sin rolle i oprøret var Markievicz også kendt for sit utrættelige arbejde for de fattige i Dublin.

I 2018 - i 100-året for parlamentsvalget af grevinde Markievicz - åbnede Lissadell en spændende udstilling med tekster, fotos og effekter dels fra Markievicz selv, dels fra hendes deltagelse i 1916-oprøret.

Leonard Cohen og Lissadell

I august 2010 kunne nok et berømt navn føjes til Lissadells liste over prominente gæster: Leonard Cohen, som gav koncert i parken. En mindepark er sidenhen etableret til Cohens ære. Det er blevet sagt, at der var noget helt magisk ved koncerten - også selv om det øsede ned sidst på aftenen.

Eftersom vejene ved herregårdene ikke er anlagt til tæt trafik, tog det lang tid at få tømt parkeringspladserne. Nogle af de, der kørte med bus, forlod først Lissadell kvart over 3 om natten!

Sceneri fra stranden ved Lissadell

Fotoet her er taget ved stranden ved Lissadell. Man ser King's Mountain i horisonten til venstre - var kameraet drejet mere til venstre, ville Ben Bulben dukke op. De mærkelige køretøjer i vandet bruges til fiskeri.

Raghly

Ikke langt fra Lissadell, men lidt længere ude vestpå på halvøen, er der en lille havn, Raghly. Billedet ville se lidt mere idyllisk ud, hvis der var vand i havnen, så kutterne vuggede på vandet i stedet for at hvile på den mudrede bund. Det er typisk for mange havne i Irland: Man føler, man altid ankommer, når der er ebbe.

Coney Island

Mange irere udvandrede til USA i anden halvdel af 1800-tallet og ind i 1900-tallet. Mange af dem led snart af hjemve og navngav steder i USA efter deres hjemlige minder. Coney Island i New York er et eksempel. Den oprindelige Coney Island findes i Sligo. På fotoet er der højvande, hvilket selvfølgelig gør turen ud til Coney Island sværere. Men har man nogle gode røjsere, kan man faktisk vade ud til øen, som det næste foto afslører.

Coney Island

Ved ebbe kan man køre i bil hele vejen ud til Coney Island. Man kan også gå, hvis man vil have motion eller bare vil nyde det gode vejr. Læg mærke til de firkantede stenstøtter. Hvis man sammenligner stenstøtterne på dette og det foregående foto, ser man, at vandstanden på det øverste foto egentlig ikke er særlig høj, måske kun et par fod (ca. 60 cm).

Gård på Coney Island

Gården på fotoet ser øde og forladt, men skindet bedrager. Det er kun det gamle hus til højre, der er en ruin; resten er i fuld vigør. Man ser mange af disse forladte huse rundt omkring i Irland. Nogle af dem er forladt i forbindelse med det, der kaldes the brain-drain. I 50'erne og 60'erne emmigrerede mange irere til udlandet i håb om bedre muligheder. Af de, der tog afsted, var mange veluddannede, deraf betegnelsen the brain-drain.

Kirken ved Drumcliffe

Drumcliffe er meget kendt i Irland. For det første er det her Irlands verdensberømte digter W.B. Yeats ligger begravet - lige neden for kirkens tårn - og for det andet er der et ægte high cross på kirkegården. Det er det store high cross til venstre på fotoet. Korset stammer fra 900-tallet (i følge wikipedia). For det tredie er der et fint rundetårn - omend kun nederste del er bevaret - lige på den anden side af hovedvejen N15. Tårnet brast, da det blev ramt af et lynnedslag i 1396 (igen i følge wikipedia).

W.B. Yeats' grav ved kirken i Drumcliffe

Digteren W.B. Yeats døde i 1939 i Frankrig, men hans rester blev ført til Drumcliffe, hvor han nu ligger begravet.

På gravstenen står hans berømte ord:

Cast a cold Eye
On Life, on Death
Horseman pass by

Irland har fostret mange store forfatternavne og digtere, bl.a. James Joyce, Sean O’Casey, Samuel Beckett, Oscar Wilde og George Bernard Shaw. Måske er Yeats trods alt det største navn - men det er måske et spørgsmål om smag.

Knocknarea og Dronning Maeve

Knocknarea er en stor klippeknold, ca. 320 m høj, vest for Sligo by. På toppen findes en stor gravhøj. Det er Dronning Maeves gravhøj, en vigtig figur i den irske mytologi. Man kan parkere halvvejs oppe og gå resten af vejen op til gravhøjen. Udsigten er selvfølgelig fantastisk.

Dronning Maeves kæmpehøj

På toppen af Knocknarea finder man Dronning Maeves kæmpehøj. I den irske mytologi var Dronning Maeve en ærgerrig og magtfuld dronning fra Connaught. Hele højen er dækket af sten - at dømme efter selve stenene er der både er nye og gamle sten i mellem. Mange af de gamle sten må være forsvundet med tiden - måske som turist-trofæer. Højen er temmelig stor. Man kan lige netop skimte hovedet og skuldrene af en person midt på højen. I øvrigt har man - helt fornuftigt - forbudt folk at gå derop, for stenene ligger løse, og med tiden nedbryder turisterne derfor højen. Det ses på fotoet, idet der på toppen er en smule grønt, mens de større sten, der triller ned, ligger for foden af højen.

Udsigten fra Knocknarea

Billedet her er taget fra toppen af Knocknarea. Coney Island ses midt i billedet. I horisonten ses Slieve League i County Donegal og nederst til venstre kan man lige ane østenden af startbanen på Sligo Airport.

Kystredningstjenestens Sikorsky helikopter på Sligo Airport

Den irske kystredningstjeneste rådede over 6 stk. Sikorsky S61 helikoptere. Her er det EI-RCG fotograferet ved Sligo Airport. De aldrende S61’ere blev erstattet af Sikorsky S92’ere.

Stenhøj ved Carrowmore

Er man til fortidens kulturer, er County Sligo et mekka på linje med County Meath. I Sligo finder man Carrowmore, Carrowkeel og Creevykeel. Billedet her er fra Carrowmore nogle få km sydvest for Sligo Town. Carrowmore er et stort område på flere kilometre i udstrækning og har en lang række mindre monumenter. Det største monument er denne store gravhøj, Tomb 51. Tomb 51 er rekonstrueret ud fra de sten, der har ligget omkring monumentet.

Tomb 51 ved Carrowmore

Tomb 51 har indvendigt en stendysse. Kulstof-14-dateringer har anslået de ældste grave fra Carrowmore til 4000-3500 fvt, hvilket er uhørt tidligt; endog ældre end Newgrange og Knowth - og selvfølgelig langt ældre end pyramiderne og Stonehenge. Det har vakt en del debat blandt arkæologer, om Carrowmore virkelig er så gammel.

Stenhøje ved Carrowkeel

Kører man fra Sligo Town sydøstpå ad N4, kommer man til Lough Arrow. Hold udkig efter skiltningen i højre side af vejen. For at nå op til Carrowkeel skal man køre ad smalle veje opad, indtil vejen stopper. Man kan parkere og gå resten af vejen op til toppen - det tager ca. 15 min. På fotoet ses de to gravhøje, Cairn G og H. Det er muligt, omend besværligt at komme ind i Cairn G længst til højre, og man kommer ind i et spændende kammer. I horisonten ses Benbulben. Er vejret godt, kan man se helt over bjerget Croagh Patrick i County Mayo, 75 km væk!

Stenhøjen antages at være konstrueret med sommersolhverv for øje, idet solen skinner ind i kammeret omkring d. 21. juni.

Stenhøj ved Carrowkeel

Øverst ved højdedraget finder man Cairn K. Også denne stenhøj kan man med lidt behændighed komme ind i. For at komme ind, er man nødt til at lægge sig ned og kravle gennem en tunnel ind til et lille kammer. Her kan man stå oprejst. Der er tre sidekamre, men der findes ingen graveringer i stenene som dem, man finder på stenene ved Newgrange og Knowth.

Stenhøj ved Carrowkeel

Her er kameraet peget op mod "loftet" i Cairn K. Stenene er lagt, så der aldrig kommer vand ind, og gulvet er altid tørt - der kan dog godt være klamt om vinteren.

Creevykeel

Creevykeel er endnu et monument i rækken. Creevykeel ligger mod nord, lige ved grænsen til Leitrim.

Creevykeel

Creevykeel skønnes at være anlagt inden for perioden 4000-2500 fvt.

Se mere om de irske oldtidsmonumenter på min korte video på You Tube (knap 10 min.).

Bed & Breakfast nord for Sligo Town

Af alle de mange B&B'er jeg efterhånden har besøgt, havde dette B&B lige nord for Sligo by det flotteste værelse. Det var en hel suite med vestvendt udsigt - værelset havde de 3 vinduer øverst til venstre på husets forside. Desværre er stedet lukket som bed and breakfast, men billedet er taget med for at fortælle noget om standarden af B&B'er. Generelt finder man gode B&B'er, når man tager på tur rundt i Irland.

Bed and Breakfast, Chestnut Lawn vest for Sligo Town

Et andet eksempel er Chestnut Lawn på Strandhill Road lige vest for Sligo Town. Stedet har kørt som B&B siden 1988 i følge ejeren. Fotoet her viser spisesalen. Maden og betjeningen var ypperlig og værelset, som min ledsager og jeg boede på, var rent og net. Værelset var dog temmelig småt, så der kun var plads til en lille dobbeltseng. Til gengæld fik vi afslag i prisen. Næste gang beder vi om et af de store værelser.