Galway

Galway City

Galway City er en meget populær by. Den har en gammel bykerne med rester tilbage fra middelalderen, og dens gågader rummer et væld af spændende butikker - og pub'er og restauranter!

Galway City er med 60-70.000 indbyggere Irlands trediestørste by. Engang var Limerick større, men Galway har oplevet en rivende udvikling i halvfemserne og frem. Det er blevet en industriby med overfyldte veje og lange køer i myldretiderne. Men dette kendetegner generelt de større byer; Dublin, Cork, Galway og Limerick.

The Claddagh Ring

På den gule mur, lige under teksten "Engagements Rings", ses en aftegning af The Claddagh Ring. Ringen er en skøn, irsk tradition og stammer fra den nærliggende landsby, Claddagh. Ringen har et herligt budskab. Ringen har et par hænder, som holder et hjerte.

Afhængigt af, hvordan man vender ringen, er man enten optaget eller ledig! Vender man ringen, så hjertet vender "normalt" med spidsen ud mod fingerspidsen, er man klar til at give sit hjerte væk. Vender hjertets spids ind mod ringbæreren, orienterer hjertet sig indad, hvilket igen betyder, at man har givet sit hjerte bort (eller ikke er klar/ikke vil). Man kan bruge ringen som kærestering, forlovelsesring eller vielsesring.

Læs om Claddagh-ringens historie på claddaghring.ie.

Havnen i Galway City

Havnen i Galway tiltrækker mange turister, især unge mennesker, og selvfølgelig især fredag og i weekenden.

Hummerruser på havnen i Galway City

Fotoet her er fra havnen i Galway. Bag fiskekutterne ses et helt bjerg af hummerruser. Besøger man Galway, er det næsten et must at vælge fisk- eller skaldyrsretter, når man er på restaurant. Personligt har jeg så vidt muligt altid valgt seafood chowder som forret, når jeg har været på tur rundt i Irland.

Dunguaire Castle

Dunguaire Castle nær grænsen til County Clare ligger et par hundrede meter for øst for byen Kinvara (eller Kinvarra). Det er en flot borg fra 1500-tallet. Man kan gå indenfor og indsnuse den ældgamle stemning af middelalderborg. Fra Galway City følger man N18 sydpå, men drejer så til højre ad N67 mod the Burren. Har man tænkt sig at se the Burren i County Clare, er et smut til Dunguaire Castle værd at overveje.

Vejskilt: An Ghaeltacht - her tales irsk!

Det irske sprog kaldes også for gælisk. Desværre tales irsk ikke så ofte som før, og faktisk taler mange flere irere engelsk, end da Irland blev selvstændigt! Dette til trods for, at alle/de fleste irske elever lærer irsk i skolen.

Rundt om i Irland findes der stadig mange områder, hvor irsk anses for hovedsproget, og hvor vejskiltene kun er på irsk! Disse områder afgrænses af vejskilte med teksten An Ghaeltacht. Lige så snart man forlader Galway City på vej vestpå, kommer man ind i irsk-sprogede områder (alle taler selvfølgelig flydende engelsk a.h.t. turismen).

Valgplakat på irsk

Det er selvfølgelig kun i An Ghaeltacht-områder, at man finder irsk-sprogede valgplakater. De tre plakater på fotoet her er fra Spiddle (Spideal på irsk) ca. 15 km vest for Galway City.

Raidió na Gaeltachta i Casla, Connemara

Irlands nationale irsk-sprogede radio, Raidió na Gaeltachta, sender fra Casla i Connemara. På engelsk hedder byen Costelloe - husk at lægge trykket på første stavelse:KÅR-ste-låu. Inden for en radius af vel 30 km er der en concentration af irsk- sprogede byer/landsbyer. De fleste kan tale irsk, de fleste kan også tale engelsk, og man hører gerne unge mennesker tale irsk iblandet engelske ord eller engelsk iblandet irske ord!

Irske vejskilte i Casla, Connemara

Normalt er vejskilte to-sprogede med irsk øverst i kursiv og engelsk nederst. På fotoet her er der et eksempel fra Casla på enkelt-sprogede vejskilte.

Letter More og Gorumna Island, Connemara

Når man fortsætter turen ud i det store, åbne Connemara, kan man beslutte sig for en lille afstikker til Letter More og Gorumna Island. I Casla skal man finde R574 - skiltet hertil er faktisk det, man ser på foregående foto (skiltet var nyt, da fotoet blev taget i 2006, men kan selvfølgelig være ændret siden). Der står Leitir Meallain og Leitir Moir. Det er 2 byer, som man kommer igennem. Det specielle ved turen er, at man kører over 5 broer/dæmninger for at nå ud på den femte og fjerneste ø! Der er ikke så meget at se, når man når ud til den yderste Furnace Island, men man kommer gennem udpræget An Gaeltacht-områder. På fotoet se en af broerne.

Leitir Moíre, Connemara

Billedet er fra Leitir Moíre (byen Letter More, ikke øen) og viser det lokale GAA-stadion. Hurling og irsk fodbold spiller næsten en større rolle her end fodbold.

Åbne vidder i Connemara

Specielt området mellem Galway City i øst og Clifden i vest og hele området syd for er eet stort åbent område. Når man kører gennem landskabet, oplever man smalle, snoede veje, hvor man ikke kan køre hurtigt, og man ikke kan gøre andet end at give slip på alting. Lade tiden stå stille. DET er meditation! I USA er afstandene store, så man måler dem i timer eller hele og halve dage. I Irland er afstandene mindre, men vejene er smalle og bugtede, og man kan ikke køre hurtigt, så også her måler man ofte afstande i timer eller halve/hele dage.

På fotoet ses et mindre, brunlig firkantet område ca. midt på fotoet. Det er rækker af tørvebriketter – brunkul, som stadig graves mange steder i Irland, inkl. i Connemara.

Se siden med forslag til 4 køreruter i Connemara.

Tur gennem tørveområder - Bog Roads

Når man kører gennem Connemara og studerer jorden, forstår man godt, hvorfor området har kunnet få lov at ligge hen. Det er simpelthen umuligt at pløje og høste markerne! Store sten og klippeblokke ligger lige under overfladen, og små pytter og søer findes overalt. Får kan gå omkring – men allerede med køer opstår et problem; de kan ikke klatre op og ned konstant.

Man kan overveje at tage turen ad de to gamle bog roads. Den ene starter på R340 ca. mellem Turlough (Moycullen) og Derryrush og går tværs over halvøen til Glenturkeen, så man ender på samme R340 (R340 følger halvøen rundt). Den anden bog road starter på R341 ved Cushatrower og går vestpå til ca. Ballinaboy på R341. R341 følger også en halvø rundt. Den vestlige bog road siges at være plaget af et spøgelse, idet to ældre damer engang skal have dræbt en stakkels mand på vejen.

Fotoet her taget i en påskeferie i begyndelsen af april, vistnok fra den vestlige bog road. Sammenlign med farverne på det foregående foto, som er taget i juli året efter nord for Casla. Irland er grønt hele året - sådan da. I egne med klippegrund så som Connemara er man nødt til at vente til maj, førend de nye, grønne blade når op over de gamle, visne planter og farver alting grønt.

For enden af tørvemosevejen nær Glenturkeen

Fotoet er taget på R340 nær Glenturkeen for enden af tørvemosevejen.

Traktor med tørve-briketter

Det sker ind i mellem, at man er uheldig, når man kører ude på landet. De mindre landeveje i Irland er generelt smalle og bugtede, og vejene i Connemara er ingen undtagelse. Det betyder, at overhaling af langsomme køretøjer bliver en tidskrævende affære. Her er det en traktor med tørvebriketter, som spærrer. Selv irere får lyst til at bande! Der er kun eet ord for det: Det er Træls!

Havnen i Roundstone

Mellem de to bog roads kan man gøre en afstikker ad R341 ned til Roundstone. Det er en lille by/landsby med havn, og hvor udsigten på en god dag tillader een at se tværs over de åbne vidder op til the Twelve Bens i den nordlige del af Connemara. Fotoet er taget på havnen. Der ligger et mindre bjerg af hummerruser. Ude til højre kan man lige skimte lidt af bjergene mod nord.

Den lokale brugs og tankstation i Roundstone

Her er den lokale tankstation og "brugs" i Roundstone.

King's Bar i Roundstone, Connemara

Man ser sjældent pub'er så små som denne: King's Bar i Roundstone. En herre sidder ved vinduet og nyder en pint, og så vidt jeg husker er det også hunden, man kan se sidde ved vinduet og kiggede ud!

Posthuset i Ballyconneely

Når man kører ad de gamle bog roads, ender man på R341 ude vest på mellem Clifden og Ballyconneely. Man kan dårligt nok kalde det en by, for der er ikke meget mere end et posthus og en butik med dagligvarer. Men bare der er en pub, er der nok til at kalde et sted for en (lands)by.

En strand nær Ballyconneely

Nær Ballyconneely er der en strand. Billedet er taget på en dag med godt vejr og ingen vind, og så kommer det yderste Irland til at virke tillokkende...

Kylemore Abbey

Fra Ballyconneelly kan man vælge at køre nordpå til Clifden. På vejen passerer man det sted, hvor de første mennesker, der fløj over Atlanterhavet, landede efter deres tur i 1919. Det var 8 år før Lindberg fløj solo. Fortsætter man nordpå ad N59, passerer man først en mindre by, Letterfrack, hvorefter man næsten automatisk stopper ved det næste sted: Kylemore Abbey. Det blev anlagt af en forretningsmand fra Liverpool midt i 1800-tallet.

Man befinder sig nu i Connemara National Park og kan vælge at tage til besøgscenteret for the Twelve Bens. Det er 12 bjerge/toppe op til 700 meters højde, og vandreture op i bjergene arrangeres tit.

Killary Harbour & Lenaune

Fra Kylemore Abbey kan man køre yderligere nordpå til Killary Harbour. Det siges at være Irlands eneste fjord. Den venstre skråning på fotoet ligger i County Galway, men bjergene på den anden side af fjorden ligger i County Mayo. Man kan se det højeste bjerg i Mayo, Mweelrea - nej, det er IKKE en stavefejl! Fra havniveau går det stejlt opad til 814 meters højde over kort afstand, så turen op kræver i princippet bjergbestigerudstyr.

Leenane er en bette by/landsby (hvis navn staves på utallige måder), og der er langt til andre byer. Med mindre man har tanket op, bør man overveje et ophold i byen for at få det gjort.

Ashleigh Waterfall, Connemara

Ashleigh Waterfall, som ligger ikke langt fra Leenane, markerer samtidig grænsen mellem County Galway og County Mayo. Vandfaldet ses tit afbildet på postkort, og mange mennesker parkerer for at gå hen og se vandfaldet. Man ser gerne lystfiskere, for området er et eldorado for netop lystfiskere.

En lang og øde dal, Connemara

Fra Leenane kan man vælge at tage turen tilbage mod Galway City. Der er to veje, man kan vælge. Enten kan man køre fra Leenane mod Maam, eller man kan fra Leenane køre mod Letterfrack og Clifden, og køre ned gennem en meget lang og meget øde dal. Sidstnævnte tager sin begyndelse, lige inden man ad N59 når frem til Lough Kylemore. Man drejer til venstre ad R344 – jeg kan ikke huske, hvad skiltningen viser, for vejen ender ikke i en by. På det første stykke af denne vej støder man på enkelte huse, men når disse er passeret, kører man gennem en langstrakt dal, som synes uberørt af mennesker. Der er godt nok hegn langs dele af vejen, men ellers intet. På fotoet ses Mount Letterbreckaun. Det ligger på ens venstre side, mens man på højre side har Lough Inagh. Turen er vel på godt 20 km, inden man når frem til N59 og kan dreje til venstre mod Galway City.

Fra Leenane til Maum og Maam Cross, Connemara

I stedet for at køre fra Leenane mod Kylemore og ad R344 tilbage mod Galway City, kan man vælge turen fra Leenane til Maum og Maam Cross ad R336. Denne tur starter i Leenane og går gennem en meget smuk dal. Der er også mere bebyggelse end i den dal, som R344 løber gennem.

Maum, Connemara

Fra Leenane når man efter en tur på vel 20 km frem til Maum og kan gøre holdt og nyde enten kaffe eller... en pint. 20 km lyder ikke af meget, men husk, at dette er Connemara: Vejene er smalle og krogede, så det tager lidt længere tid at nå frem. Bemærk de to herrer i hver sin indgangsdør: Eftersom rygning ikke er tilladt indendørs, må man gå udenfor! Forbuddet gælder generelt på Irlands pub'er og restauranter.

Fra Maum kører man ad broen over floden Abhainn Bhéal Átha na mBreac (på engelsk er det lidt mindre kompliceret: Bealanabrack) og kører op ad bakke til krydset ved N59 i Maam Cross. Her kan man vælge at køre til højre mod Clifden eller til venstre mod Galway City.